Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag, den 12-10-2012. Svend har krævet en præcisering af rejsens længde! Han mener, at det er misvisende, at der skrives om flyveturen til Foz de Iguasu, at den kun forventes at tage 1 time. Han er ked af, at hans børn skulle tro, at rejsen varede under ét døgn, når den nu varede 29 timer, fra vi rejste fra Billund, til vi nåede vores værelser her på Panorama Inn.
Vi fik dejlig morgenmad før vi kl.11:00 drog mod et livligt handelskvarter, hvor der blev vekslet dollars til guaranis. Det krævede flere vekselbutikker, at servicere os alle - og det blev til rigtigt mange og store sedler. Derefter spadserede vi forbi en masse handelsboder og butikker, ned til en enorm bygning med elektronik af enhver art, fordelt på fire etager samt kælder. De fleste af varerne sælges til brasilianere i en meget livlig og kreativ grænsehandel. Frokosten blev indtaget på en restaurant med et meget stort udvalg - og maden blev afregnet efter vægt! Hvis man ellers huskede det!
Om eftermiddagen besøgte vi vandfaldet Salto del River Monday tæt på Ciudad del Este.
Om aftenen var vi til et Show med indslag fra flere sydamerikanske lande. Her fik vi også en overdådig buffét.
- comments



Helga Ja det lyder altsaa spændende med se smaa handelsboder; gudskelov at man ikke mangler noget!