Profile
Blog
Photos
Videos
30-10-2012. Tirsdag aften. Så er vi hjemme igen. Vi ankom til Billund ved 18-tiden. Erling kørte os til Gjern, hvor han havde sørget for pizza, rugbrød, oste, øl, kaffe og chokolade - tusinde tak for det!. Erik og AGH var hjemme ved 22-tiden og her havde Sinne og Christian pyntet med flag og blomster, sørget for rugbrød og pålæg og skrevet en dejlig velkomsthilsen til os. Tusinde tak også for det. Egon havde ordnet vores post og aviser i sirlige bunker og potteplanterne struttede af den gode pasning - tak for al hjælpen. Miss Misse blev glad for at se os, og leverede meget hurtigt en mus på køkkengulvet. Vi er meget taknemmelige for,at hun selv spiste den, inden vi skulle tage affære. Vi skal nu til at redigere billeder og måske leverer vi lidt flere til bloggen hen ad vejen. Foreløbigt siger vi tak for at I ville følge vores rejse og for de mange hilsner. Nu er det sengetid - og hvor skal vi sove længe i morgen!
- comments


