Profile
Blog
Photos
Videos
Hej i kulden!
Vi har nu forladt Kuala Lumpur efter to dejlige dage i storbyen. Vi har ført os frem med vores lyse hår og vandresanddaler på rigtig turistmanér og har fået set alle Kuala Lumpurs seværdigheder.
Onsdag aften ankom vi langt om længe til det hus, vi skulle bo i lidt uden for byen. Det tog os over fire timer at finde fra lufthavnen og til huset, da vi kastede os hovedløse ud i tog og bustrafikken, hvor efter vi kørte adskillige omveje i taxa, da chaufføren ikke kunne finde vores destination - vi erfarede senere at ingen taxachauffører overhovedet kunne finde lige netop det område vi boede i.
Nå, torsdag vågnede vi tidligt pga. jetlag og begav os efter morgenmad ind til byen i bus. Tosserne glemte selvfølgelig rejseguiden på værelset og måtte derfor starte dagen ud med at lede efter et turistkontor, så vi kunne få planlagt dagen. I løbet af dagen fik vi set Chinatown, Merdeka Square, en sommerfuglepark og fik spist en let frokost i en fuglepark, som vi nærmest delte med parkens næsehornfugle, der kom lidt for tæt på. På vejen hjem lagde vi et smut forbi den nationale moské og kom tilfældigt lige til besøgstid for turister (se billeder).
Jetlaggen er ikke helt aftaget endnu, så i går vågnede vi også tidligt... Sådan rigtig tidligt. Vi brugte dagen i centrum, hvor vi først besøgte Petronas Twin Towers og et aquarium. Her øvede vi os lidt på at røre ved diverse fisk og skaldyr til stor latter for personalet (vi må håbe, at vi bliver lidt mere modige, når vi skal ud at snorkle). Derefter begav vi os over til den såkaldte gyldne trekant, et område hvor shoppingcentre ligger klods op ad hinanden. Her fik vi købt et par gaver til hushjælpen og familien, hvilket vi følte var på sin plads, da vi mildest talt er blevet serviceret i hoved og r.. de sidste par dage af Shirley, hushjælpen. Hun har vasket vores tøj og lavet lækker lækker mad til os.. Der var bare et problem... Huset vrimlede med hunde og katte, og eftersom vi ikke er de vilde dyremennesker, kan det sige sig selv at vi ikke ligefrem jublede.. Især ikke da vi erfarede, at kattene havde deres madskål på spisebordet og vandrede rundt over vores tallerkener mens vi spiste = vores appetit forsvandt.
Vi sidder nu på en minifærge på vej til en ø i Thailand, der hedder phi phi Island, og vi glæder os til lidt badeferie.
Vi sender varme tanker til jer alle :)
- comments
Julie Knudsen I to tosser! Jer og jeres dyr ;) Det lyder som om i har det lækkert. Møs her fra
FasterMoster Dejligt at kunne følge jer - so far so good - enjoy! kh FsterMoster