Profile
Blog
Photos
Videos
Kare Venner
Jeg vil lige starte denne blog i Phom Phen - den sidste dag var vi bl.a. paa det kongelige palads og solvpagoden - med guldbuddha og en masse fine gamele buddahafigurer. Det var meget flot, men lidt sjovere da vi bagefter besogte en rakke mindre "brugstempler". Da vi var fardige var vi baade velsignet med duftevand,, risslag, og et rodt haklet baand.
Naste dag stod vi tidligt op for at tage expressbaaden til Siam Riep/Angkor. Vi blev noget overrasket, da vi saa baaden - den var lav, lang og smal og indvendig en smal tarm med stole i et meget varmt rum. Saa vi tog, ligesom mange andre, plads paa taget - en staalplade og der sad vi saa i 7 timer - da vil ankom havde vi balder af staal.
Men det var alligevel en fin tur paa Mekongfloden. Her kunne vi se hvordan indbyggerne boede langs floden i "huse" paa pale lavet af blik, straa eller gamle bradder - helt tat sammen. Vi saa fiskere i baade med deres net og i det hele taget hvordan livet leves lang floden. Der var ogsaa mange flydende landsbyer - saa der var masser at kigge paa undervejs. Selvom vi havde smurt os godt ind i solcreme, havde vi faaet et ordentlig pulver sol og var lidt forbrandte.
Det er et fint hotel vi bor pa her i Siam Riep, som er en by i rivende udvikling pga. turismen med Angkor templerne. Om dagen er her stille og fredeligt, men om aftenen er der fyldt paa alle restauranterne og lidt et inferno af turisme. Vi har faaet fish massage - det vil sige at vi sidder med fodderne i et stort akvarium og fiskene spiser den gamle hud. De forste 5 min. grinte og grinte vi, fordi det killede, men det virkede og fodderne var som nye igen efter 20 min.
Vi har selvfolgelig varet paa Angkor temperne - afsted fra 8 morgen til 18 aften og det er fantastisk - dette verdens storste tempelomraade med Angkor Wat som flagskib. Templerne har varet "glemt"/gemt i junglen(naturligvis ikke for Khmerne), men for vesten i 300 aar og blev genopdaget af en franskmand i 1860érne. Tempelomraadet strakker sig over et kampeomraade, som vil tage en uge at se, saa vi har kun set de vigtigste.
Det er en unik oplevelse at gaa i junglen og se disse fantastiske templer hvor traer er vokset ind i murene med rodder saa tykke at de vokser igennem murene. Fantastiske reliefer inden i templerne, der fortaler historier og krige og daglig liv - templerne er baade for for hinduer og buddister. Vi blev kort rundt mellem templerne med tuk tuk - det er ikke gaa afstande, det er alt for langt. Angkor Wat er det bedst bevarede og det alle "kender".
De sidste 5-6 aar har turismen i Angkor varet i rivende udvikling, specielt efter at templerne er kommet paa Unosgos liste over verdens nye 7 undervarkere. Desvarre er den velstand som turismen har medfort ikke kommet folket til gode. I de store byer har hoteller og handel, selvfolgelig medfort storre velstand for bybefolkningen, men da 80% af landets befolkning bor Countryside - hjalper det ikke dem. Regering, millitar, og alle officiels er saa gennem korrupte, at landets nye velstand ikke kommer den fattige landbefolkning til gode. Vores tuk tuk forer fortalte at folk sultede paa landet og vi har last at rigtig mange pigeborn bliver solgt til prostution af familen, simpelthen for at faa mad paa bordet til resten af familien.
Vi har set mange uden arme og ben pga. landminer - bla, flere orkestre der sidder paa gaden 5-6 stykker og spiller paa deres insstrumenter. Dem har vi selvfolgelig stottet og bl.a kobt deres CDer. I det hele taget har vi nok "doneret" flere doller end vi havde regnet med, men det er svart, nar folk uden arme og ben vil salge saa kan vi ikke sige nej. Vi kan fortalle en sod lille historie og 2 smaa drenge 8-9 aar, som ville salge os postkort (vi havde allerede paa det tidspunkt kobt en del af andre), saa vi sagde forst nej, men saa sagde den ene paa engelsk selvfolgelig, "orv vi tigger jo ikke - vi salger jo, saa please kob". Det er umuligt at staa for dette, saa vi kobte endnu et bundt postkort.
Efter vores tur til Angkor Wat, var vi saa tratte at vi daarligt kunne stotte paa benene. Saa vi maatte have en ben og fodmassage og saa var vi som genfodte igen.
Vi har ogsa varet en del rundt i Siam Riep, der hvor folk bor og paa deres egne markeder og vi har eftrhaanden talt med en del cambodianere - unge munke ( vi fandt en fint munkekollektiv), aldre damer, store skoleborn og hver gang de taler om regimet hernede (og det har de ikke sympati eller tiltro til), saa bliver deres stemmer lave og samstemmede er, at de frygter for fremtiden.
Dette forpinte land har oplevet saa meget terror og saa mange krige. Vi haaber det bedste for Cambodia i fremtiden. Engang i 1100 tallet regerede de over det meste af sydostasien, men mindre kan nok gore det i dag.
Maden er helt i top, Kehmer mad kan varmt anbefales - ligesaadan deres ol, angkor beer, som vi har drukket en del af.
Turistmarkedet har rigtig mange fine ting, saa i dag har vi kobt lidt ind, vi har ogsaa donoret til ofre for miner i dag og saa synes vi at vi trangte til en ol og lidt frisk frugsalat. MEns vi sad der kom endnu et mineofre forbi og ville salge nogle fine billeder han selv havde lavet og vi kobte 3, hvorefter Sven konstaterer at vi nu har 1 dollar tilbage, saa vi kunne ikke betale vores regning. Desvarre havde ingen af os kort med, saa Sven maatte tage en tuk tuk til hotellet, hente visakort og retur til restauranten igen og Marianne blev tilbage paa retauranten som pant.
Mange hilsner Sven og Marianne
- comments