Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag var en dag der bød på en forfærdelig masse transporttid. Vi skulle "flytte" fra Tela til en mindre by i bjergene kaldet Copan. Undervejs på turen gjorde vi stop ved en bananplantage og et kæmpe vandfald. Bananer indgår i de fleste måltider her og de er helt pjattede med at stege/fritere dem - en ret jeg ikke lige foreløbigt bliver fan af. Bananplantagen var ikke ikke lige den mest ophissende oplevelse og varmen og luftfugtigheden drænede os for den sidste rest entutiasme. Næste stop på turen, vandfaldet, var derimod noget ganske andet.
Efter at have bumlet afsted på små og huldende veje ankom vi til en parkeringsplads midt i junglen. Vi blev mødt af et par turistboder og nogle omklædningsrum inden skoven åbnede sig foran os og afslørede et godt 50 meter højt, brølende vandfald. Mark fortalte os hvordan vi for et par håndører kunne få en lokal guide til at tage os med helt ind under og om bag ved vandfaldet - et tilbud som alle takkede ja til. Først begav vi os ned til foden af vandfaldet hvor lyden af vandet hurtigt tog til. Vandråberne stod ned omkring os som en voldsom regn og gennemblødte os i løbet af ingen tid. Guiden førte os ad en smattet sti og videre hen over glatte klipper indtil vi stod ved en mindre sø, skabt af et af sidevandfalde. Her vadede vi igennem den stærke strøm og klatrede videre. Vandmasserne fra oven var nu så kraftige at det var næsten umuligt at se noget og brølet fra vandmasserne gjorde det svært at kommunikere. Vi gik hånd i hånd for ikke at blive revet med at strømmen og ikke glide på klipperne, inden vi endelig kom rundt om vandfaldet og fandt en lille hule der ydede læ. Da vi havde fundet samme vej tilbage var alle enige om at det havde været turens højdepunkt - en virkelig fed oplevelse jeg tvivler på at mange udenlandske turister oplever. Dyngvåde og begejstrede forsatte turen de sidste 4 timer i bil inden vi nåede endestationen, Copan.
Første dag i Copan begyndte med tur til Copan-ruinerne der er kendt for sine meget smukt dekorerede Maya-templer. Som udgangspunkt var de ikke stort imponerende set i forhold til Tikal i Guatemala eller Perlinque i Mexico, som jeg tidligere har besøgt. For nogle i gruppen tror jeg dog alligevel at det var en stort oplevelse på trods af heftige tømmermænd. Dagen forinden havde Copan stor byfest som vi naturligvis skulle deltage i. Efter ruinerne kom dagens højdepunkt - en Canopy bane der strækte sig over det meste af en mindre bjergside. Vi blev tranpoteret op på bjerget på ladet af en pickup truck og blev sendt afsted ned af bjerget fastlåst på den tynde line. De første 3 baner var rimelig rolige mens den 4 var næsten en kilometer lang, og gik hen over en stor dal. Farten og højden ned til jorden gav et vildt andrenalinsus!
Copan har vist sig at være en charmerende bekendtskab med venlige mennesker og billige drinks.
I dag begyndte dagen med en morgenmad hvor gruppen var reduceret med 5 hoveder på grund af sygdom. Det virker som om at vi har fået noget dårlig mad da næsten halvdelen af gruppen har problemer af forskellig karakter og styrke. Programmet bød ellers på wellness i bedste Ole Henriksen stil i et naturligt opstået termal bad.
Efter godt en times kørsel på hullede grusveje endte vi midt i junglen hvor varme kilderne er opdæmmet til en form for primitivt wellnesscenter. Basiner af forskellige størrelse og temperatur, samt en stort mudderbassin, dannede rammen for en hel formiddag med ren afslapning og påtaget luksus, hvilket virkelig var tiltrængt.
Senere på dagen var der egentlig ingen planer men igennem Mark fik vi et tilbud om at komme på horsebackriding - et tilbud vi naturligvis ikke kunne sige nej til. Undertegnede har aldrig siddet på en hest og tænkte, at jeg da i bedste John Wayne stil ville forsøge at vise mine evner frem. Vi fik tildelt hver vores ildelugtende, men dog stolte ganger (min fik hurtigt navnet Lars). Inden længe måtte jeg dog erfare, at mine evner på hesteryg på ingen måde var imponerende Jeg hoppede op og ned som en sæk kartofler og det gjorde det ikke stort bedre, at Lars og jeg ikke altid var enige om i hvilket tempo rideturen skulle foregå og hvilken vej vi skulle. Efter dog at have talt et par alvorsord med krikken og desuden fundet mig en pind der kunne fungere som pist, var jeg klar til galop - en diciplin jeg hurtigt fandt ud af at jeg mestrede til perfektion. Vores guide havde valgt at føre os til en mindre landsby beliggende på en mindre bjergtop. Landsbyens børn løb rundt og spillede fodbold og inden længe var størstedelen af mine fellow-cowboys og jeg igang med at tæve Honduras i en uofficiel landskamp. Hele sceneriet med fodbold på en bjergtop mod de lokale børn, efter en ridetur på heste virker helt surealistisk. Det var virkelig en af de fantastiske oplevelser der ikke kan findes i "turen går det..." og virkelig understreger hvor fedt det er at rejse en gruppe sammen. Alle var helt høje da vi igen sprang i sadlerne og begav os hjemad. Denne gang i bedste Lucky Luke stil, med den nedgående sol i øjnene, og fuld fart hen over stepperne. Med ømme baller og trætte lår ankom vi til vores Hostel igen, tidsnok til at få en skraber og få skrevet dette. En helt igennem perfekt dag der ikke engang kan ødelægges af, at der netop nu af et voldsomt tropisk uvejr der buldrende og bragende sender uanede mængder af vand igennem gaderne.
billeder må i vente lidt på endnu, da internettet er alt for langsomt til at uploade.
- comments
eva Herlig, levende læsning. Lidt for spændende måske på jeres tur under vandfaldet - i hvert fald for en mor !!!
Ingrid Altså Sverre, du er en levende fortæller. Du har talent så det brager. Glæder mig til nogle flere af dine oplevelser. Printer dine sider ud, så kan min mor også få glæde af dem. Ingrid
Niels Flening Tak for dine utrolig maleriske og flotte breve. Hils Stine. I ønskes alle en fortsat god og spændende tur.
tvn Hej sverre -God beretning -fed tur og olevelser jeg er misundelig og melder mig under cover som Thor 16 år --når det så engang opdager ejeg er 61 --kan jo bare sige at jeg er ordblind --og derfor ´heller ikke så der stod ungdomsrejser --så fortsat god tur hvor især turen udenfor turen glæder TVn