Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 27.
Den 22. Februar 2013. Bulawayo(zimbawe)-Tshipise(Syd Afrika)
Klokken 0530 stod vi op, hvorefter vi udførte de daglige rutiner med nedpakning, morgenmad og pakning af lastbilen. Omkring kl. 0615 forlod vi lejeren og kørte mod grænsen til Syd Afrika. Turen til grænsen tog ca. 4, og blev brugt på at skrive dagbog for de foregående dage. På grund af de humplede veje i Zimbawe, var jeg kommet 3 dage bagud med dagbogen. Vejene var heldigvis blevet bedre, des tættere vi var kommet på Sydafrika, hvilket betød, at jeg igen kunne benytte mit trådløse tastatur:-)
Det gik let og hurtigt med at tjekke ud af Zimbawe, mens det var lidt mere besvæligt at komme ind i Sydafrika. Det var dog heldigvis ikke så slemt, som vi frygtede. Vi havde nemlig fået af vide, at det sommetider kunne tage flere timer, at komme gennem denne grænse. Vores åndsvage Chauffør var ellers ved at koste os lidt ekstra ventetid, da han højlydt begyndte at brokke sig over proceduren ved grænsen. Jeg havde allermest lyst til at slå ham, da jeg frygtede, at hans brok kunne resultere i yderligere ventetid. Hvis der var noget jeg havde lært fra mine mange rejser, var det nemlig, at man blot skulle smile, og aldrig brokke sig ved grænserne. Grænsebetjentene havde nemlig al magten, og kunne derfor frit bestemme hvor lang tid, vi skulle vente. :- (Utrolig nok, lod grænsebetjenten ikke vores chaufførs brok gå ud over os andre, og det tog derfor kun 30 minutter at komme ind i Sydafrika.
Kort efter grænsen gjorde vi holdt ved en mindre by, hvor vi skulle shoppe og spise frokost. Wendy, som vores guide hed, gad ikke lave frokost til os, og gav os derfor istedet 25 ran(ca. 12 kr. pr person, som vi så skulle bruge til køb af frokost. Problemet var bare, at man intet kunne få til dette lave beløb. Heldigvis fandt jeg en vekseler, hvor jeg fik vekslet mine sidste dollars. Derved kunne jeg opgradere mit måltid til 2 stk. burger, pommesfriter og sodavand istedet for en majskolbe og en kop vand, som flere af de andre måtte nøjes med :-) Det var dog noget besværligt, at få vekslet pengene, da den Sydafrikanske lov krævede, at jeg skulle udfylde en ansøgning, samt forevise pas, hvilket virkede lidt overdrevet, da jeg blot vekslede 100 dollars.
Efter shoppingen kørte vi videre mod vores campingplads i byen Tshipise. Klokken var ca. 15, da vi ankom til campingpladsen"Forever Resorts Tshipise"(kan googles). Campingpladsen lå for foden af et mindre bjerg(ca. 300 meter højt). Selv om bjerget virkede meget stejlt og klippe agtigt, kunne jeg alligevel ikke lade være med at forsøge, at bestige det. Det lykkedes mig endda at overtale Jake, Claud, Tora og Torild til at tage med. Vi havde lidt svært ved at komme hen til foden af bjerget, da hele bjerget var omkrandset af pigtrådshegn. Efter lidt søgen, lykkedes det os dog, at finden et hul i hegnet, der var skabt ved et stort stenskred, som havde ødelagt hegnet. Det første stykke af opturen foregik ved at kravle fra klippe til klippe, hvilket til tider var ret hårdt. De sidste 15 meter foregik som klatring op ad en næsten lodret klippevæg :-( På grund af farligheden valgte Claud og Toril at vende om, mens vi andre tre klatrede til toppen. Fra toppen nød vi udsigten ud over dalen og Campingpladsen :-) Da vi skulle ned igen, fandt vi en mindre vandresti på bagsiden af bjerget, som førte direkte ned til vores campingplads:-( Det havde helt sikkert været meget nemmere, hvis vi havde fundet denne sti på vej op af bjerget. Vi var derfor ret sure på vores guider, som burde have vist, at der fandtes en vandre rute. I det hele taget var vi ikke ret imponeret over dem. De var ikke specilet venlige og sociale, og vi modtog stort set ingen informationer fra dem. Jeg ville meget hellere have beholdt mine gamle guider :-( På vej ned af bjerget vadede jeg direkte ind i et kæmpe spindelsvæv. Vævet fyldte hele mit ansigtet, og var så kraftigt, at jeg havde svært ved at få det af igen. Min største frygt var selvfølgelig, at ederkoppen havde siddet i spinndet, og derfor nu kravlede rundt på mig. Jeg virkede derfor noget ferbrilsk, da jeg forsøgte at få spindet væk. Heldigvis sad ederkoppen stadigvæk i den resterende del af spindet. Det var en kæmpe ederkop på størrelse med min hånd. Den havde lange behåret ben, og en stor fed gul og soort krop. Jeg ved ikke om den var giftig, men den så bestem ikke rar ud :-( Tora syntes selfølgelig, at det var vildt sjovt, mens jeg var lidt rystet over situationen. Det blev ikke bedre, da han lavede sjov med, at der var en ederkop på min ryg, og at jeg derfor skulle stå helt stille:-(
Da vi nåede tilbage til campingpladsen hoppede vi i poolen, som var ca. 35 grader varm, fordi den blev opvarmet af vulkansk aktivitet. Det var vildt lækkert at ligge i det varme vand, mens man nød udsigten op mod bjerget :-)På campingpladsen var der yderligere to varme kilder, hvor vandet var endnu varmere. De skulle selvfølgelig også afprøves. Vandet var her så varmt, at hvade det bare været en halv grad varmere, tror jeg ikke, at jeg ville have været i stand til at komme ned i vandet.
Efter badet fandt jeg løbeskoene frem, og begav mig ud på en 45 minutter lang løbetur i eftermiddags solen. Under min løbetur endte i en appelsin plantage. Jeg troede engtlig først, at det var en advokado plantage, da alle frugterne var grønne, men det viste sig at være den afrikanske appelsin. Dette fandt jeg ud af, da jeg var ved at gå kold, og derfor trængte til væske. Jeg tog derfor en af frugterne, og knuste den mod en sten, hvorefter jeg pressede safterne ned i min mund. Appelsinen var rød indvendig, og smagte som en blanding af grape og appelsin. Det virkede rigtig forfriskenden, og på grund af saften, var jeg istand til at gennemfører resten af løbeturen :-)
Løbeturen blev selvfølgelig afsluttet i det varme bassin:-) Efter badet var maden klar. Denne aften bestod måltidet af en risret med varm chokolade budding til dessert:-) Buddingen smagte i sig selv godt, men når man overhældte den med vaniljecreme, blev det til et himmelsk måltid:-) Efter maden gik vi til campingpladsens bar, hvor der var wifi. Det lykkedes mig derfor at få skypet med Carina:-) Det var rigtig dejligt at høre hendes stemme igen, og jeg kunne mærke, at jeg så småt var begyndt at glæde mig til at komme hjem til Danmark igen.
I baren fik jeg smagt en bailys ligende drink kaldet Amarula. Amarula var en afrikansk drik, som blev lavet af Amarula frugten(lille gul frugt med en stor sten i midten). Dagen før under Rhino gåturen havde vi spist en masse af disse velsmagende frugter. Det var derfor oplagt, at jeg skulle smage drinken :-) På gåturen dagen før havde vi forøvrigt også fået set og smagt forskellige andre planter. Bla. var der en sjov plante, som de kaldte shampoo planten. Når man gjorde den våd, og samtidig gned den mellem sine hænder udløste den en slimende væske, som mindede om shampoo. Den skulle endda også have de samme rensende egenskaber som shampoo. Det var lige et lille flasbach i tiden, da jeg pludselig kom i tanke, om at jeg ikke fik nævnt planterne i min foregående dagbog :-)
Efter den ene drink gik vi tilbage til teltlejren.
De andre gik allerede i seng kl. 24. Jeg følte mig dog ikke træt, så jeg satte mig i stedet ved bålet og skrev på min dagbog. Omkring kl. 0200 var jeg blevet færdig meddagbogen for de tre foregående dage. Jeg gik derfor retur til baren for at uploade mine dagbøger. Baren var dog lukket, men man kunne alligevel modtage signalet. Jeg fik derfor uploadet mine dagbøger samt et par fotos til facebook.:-)
På vej tilbage til teltet kom jeg forbi den lækre pool med det varme vand. Fristelsen var selvfølgelig for stor, og kort tid efter lå jeg og plaskede rundt i det varme vand:-) Jeg tilbragte efterfølgende 30 minutter i vandet, mens jeg snakkede med en lokal afrikaner, som hver nat rengjorde den store pool med en lille kost. Han forklarede, at han brugte ca 6 timer hver nat på at rengøre den. Heldigt for ham at poolen var opvarmet, ellers ville det havde været en kold fornøjelse.
Fotoet jeg har valgt til denne dag viser poolen i forgrunden, og bjerget jeg besteg i baggrunden.
- comments