Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 54. Malaga, Malaysia.
Efter morgenmaden hoppede vi på en lokal bus, som skulle køre os til vores sidste stoppested i Malaysia ;-) (Mallaga). Vi var noget spændte på hvordan kvaliteten på bussen ville være, da det var første gang i Malaysia, at vi ikke havde vores private bus. Der var bestemt ingen grund til at bekymre sig, for det viste sig at bussen var topkvalitet. Sæderne var brede( 3 sæder på tværs), og de kunne ligges helt ned. Desuden var der en fod skammel som fulgte med op, så sædet næsten kunne forvandles til en seng. Jeg havde derfor ingen problemer med at sove på hele turen ;-)
Da vi nåede frem til byen blev vi indlogeret på vores hotel, og vi gik sammen ud for at spise frokost. Vi valgte en pizzahut kopi, og det udviklede sig til et morsomt måltid, idet Kate bestilte en vegetar pizza uden ost. Sådan en havde de vist aldrig lavet før, for de havde store problemer med at få den lavet. Første gang kom de ind med en pizza med ekstra ost, og 2. gang havde de glemt at putte grønsager på ;-) Tredje gang lykkedes det dog ;-)
Om eftermiddagen gik vi en tur i den gamle by, hvor bygningerne var præget, af at byen havde været hollandsk, portugisisk, og sidst engelsk. Der var også en stor China Town. Her i China Town spiste vi aftensmad, inden vi tog tilbage til hotellet, hvor vi spillede kort og snakkede indtil vi gik i seng ;-)
- comments