Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 36 og 37 og 38. Buenos Aires og Uruguay.
Dag 36.
Kl. 7 ringede vækkeuret, og jeg gjorde mig klar til at hente Carina i lufthavnen. Lufthavnen lå ca. 35 km væk fra centrum. Jeg havde ikke lige overskud til at forsøge at finde en bus, som kørte til lufthavnen,og derfor havde jeg bestilt en taxi istedet. Da jeg bestilte den aftenen før havde jeg fået oplyst, at det ville koste 115 pesos(135 kr), men da taxien kom forlangte taxichaufføren 150 pesos(180 kr). :-( Det kom nu ikke som en overraskelse, at prisen var gået op, idet jeg efterhånden har vænnet mig til at de er nogle fuskere og bedragere i denne verdensdel:-) Jeg havde dog ikke noget alternativ, og måtte derfor meget modvilligt hoste op med de 180 pesos. :-(
Da vi nåede frem til lufthavnen, bad han om at få pengene. Jeg mente dog at han alleredde havde fået dem. Jeg mente nemlig at kunne erindre, at jeg gav ham pengene, da jeg tog de 150 pesos opad pungen. Dette havde vi et større skænderi om, og det endte med at vi begge måtte tømme vores lommer for at bevise, at vi ikke havde de 150 pesos. Jeg kunne nemlig erindre at jeg havde "betalt" med to sedler. 1 stk 100 pesos og 1 stk. 50 pesos. I min pung var der udelukkende 100 pesos sedler og ingen 50 pesos sedler. Jeg var derfor overbevist om, at jeg erindrede rigtigt, og at jeg derfor havde betalt ham.
Da vi havde diskuteret i ca. 5 min var vores diskutionen blevet så højlydt og chauførens armbevægelser så store, at jeg tænkte, at det var bedst at jeg stod op i tilfældet af at han ville begynde at slå. Da jeg rejste mig op, fandt jeg de 150 pesos under min store røv:-(. Det var lidt pinligt, og jeg måtte undskylde mange gange:-( Han tog heldigvis mine undskyldninger pænt:-)
Inde i lufthavnen tog jeg opstilling ved udgangen, hvor jeg afventede Carinas ankomst. Da jeg havde ventet ca. 1 time ankom hun endelig, og gensynsglæden var stor:-) Herefter fandt vi en taxi som kørte os ind til byen. Igen forsøgte Taxichaufføren at presse prisen i vejret, men jeg nægtede at betale mere end de 150 pesos, og til sidst gav han sig. :-)
På hotellet blev Carina indlogeret på et værelse. Hun havde kun booket et singleroom, men der var to senge, så derfor flyttede jeg straks ind:-) Det var ellers først planen, at vi skulle have flyttet sammen den efterfølgende dag.
Carina var ret kvæstet efter den lange flyvetur, men jeg havde alleredde planlagt dagen, så hun fik ikke lov til at hvile. Hun fik dog allernådigst lov til at få et bad inden vi begav os ud for at opleve byen. Første oplevelse blev en metrotur, hvilket var en lidt speciel oplevelse, da man bogstaveligt stod som sild i en tønde:-( Turen kostede dog kun ca. 1,5 kr pr. person, så man kunne vel heller ikke forvente så meget:-)
Da vi steg af metroen gik vi ca. 3 km gennem byens finekvarter inden vi nåede til Recoleta Kirkegård. Bydelen var rigtig flot med store parker og store flotte højhuse. Det var tydligt at folk der boede i denne bydel ikke manglede penge. Her havde de enda ansat folk til at lufte deres hunde. Flere gange så vi folk komme gående med 10-15 hunde:-)Byen er bygget som New York, med snore lige gader, som krydser hinanden vinkelret, det var derfor ret let at finde rundt i byen.
Recoleta kirkegården er den kirkegård hvor Evita Peron ligger begravet, og derfor var kirkegården blevet forvandlet til en stor turist attraktion. Ved indgangen blev vi mødt af en person, som i første omgang virkede som en officiel ansat ved kirkegården. Der gik dog ikke længe før jeg gennemskuede, at han blot var en fupmager, som ville score nogle nemme penge. Han havde heller ikke snakket i mere end 1 min., før han forsøgte at presse os til at give en "donation" til et eller andet tvivlsomt projekt. Dette nægtede vi selvfølgelig og gik ind på Kirkegården, mens han protesterede og prøvede at argumentere for at "Det er jo kun et lille beløb". Da vi blot ignorerede ham og fortsatte med at gå opgav han at få penge ud af os.
Kirkegården var imponerende, og det var tydeligt, at det var de rige, som lå begravet på denne kirkegård. Alle gravstederne var store familegrave, som var udformet som små huse. Det virkede derfor som om, at man gik rundt i en lille by med smalle gader, og gamle huse. Evitas grav var ikke helt så let at finde, som vi havde håbet på. I Lonly Planet stod der, at man bare skulle følge turisterne, så kunne man ikke undgå at finde hendes grav. Problemet var bare, at alle de turister vi stødte på åbenbart alle havde læst Lonly Planet, og ingen af dem anede hvor graven lå. Det betød, at alle fulgte efter hinanden uden at nogen vidste hvor de skulle hen. Det var faktisk ret morsomt. :-)
I dette virvar mødte vi James og Thresa, som også var på jagt efter graven. Carina fik derfor hilst på dem inden vi fortsatte jagten. I vores søgen stødte vi på et par fra sydafrika, som havde et kort over kirkegården, men som alligevel ikke kunne finde graven. De havde underligt nok valgt at udstyre kvinden med kortet, så det var jo ikke så underligt, at de ikke kunne finde vej. :-) Jeg fik efterfølgende lov til at låne kortet, og kortefter stod vi ved graven. :-)
Selve graven var opført i sort marmor, og var ca. 3 meter høj og 2x2 meter i grundplan. Den var udstyrede med nogle metaplader, der fortalte om Evitas liv. Graven var ikke specielt imponerende i forhold til de øvrige gravsteder på dette sted, men vi fik alligevel taget et par gode fotos af Carina ved siden af graven. Sydafrikaneren foreslog, at han kunne tage et fælles foto, af Carina og jeg ved graven, hvilket vi umiddelbart syntes var en rigtig god ide. :-) Problemet var bare, at han var total talentløs som fotograf:-(. Han brugte oseaner af tid på at vende og dreje kameret for at få både graven og os med i fotoet, og alligevel lykkedes det ham, at tage det dårligste foto, hvor man kun kunne se hovederne af Carina og jeg, og stort set ingenting af graven. :-( På fotoet kunne man tydeligt se på mit ansigtsudtryk, at jeg bestemt ikke var imponeret over hans færdighedder. Jeg så direkte sur og irriteret ud, og vi måtte derfor senere slette fotoet.:-( Nu forstod jeg bedre, at det var kvinden der gik med kortet:-)
Uden for kirkegården stod det største træ jeg nogensinde har set. Det var ikke så høj, men det havde en diameter på ca. 50 meter. De nederste grene blev holdt oppe af stolper, og kunne derfor fortsætte med at vokse ud i breden. Tror desværre ikke helt man kan fornemme træets størrelse på de fotos vi tog:-(
Efter kirkegården gik vi tilbage til metroen. Carina havde på dette tidspunkt fået nogle store vabler under begge sine fødder, hvilket ikke var så mærkeligt, da hun havde valgt at iføre sig små fikse sandaler på vores byvandring. :-( Men det vigtigste var selvfølgelig også at hun så godt ud:-) På grund af vablerne rundede vi lige hotellet og skiftede sko, inden vi igen begav os ud for at opleve byen.
Frokosten bestod af 6 empaladas, og blev spist på en bænk i en mindre park i nærheden af hotellet. I denne park havde de et sjovt træ, som bulede ud i bunden, så det mindede om en stor roe. At der var nogen som havde tegnet en stor smily på træet gjorde det bestemt ikke mindre sjovt, og vi måtte derfor have et foto af dette fantastiske træ. :-)
Næste stop var præsident boligen, som var et stort lysserødt slot, der lå på en af byens store pladser. Det var fra dette slot, at Evita havde holdt sine taler til folket. Herefter gik vi gennem byens små hyggelig brostensbelagte gader, indtil vi nåede Bocca, som er et af de fattigste kvarterer i byen. Her så vi det store gule og blå fodboldstadion, hvor Bocca juniors havde hjemmebane. Rundt om stadionet var der flere butikker som solgte alverdens fodboldsuvinirs. Nu var Carina og jeg jo ikke de største fodbolds fans, så vi købte derfor ikke noget i butikkerne, men det var alligevel spændende at se på de forskellige suvenirs.
Herefter gik vi til turistområdet i Bocca. Det var et område, som bestod af 3 gader med bygninger, som var malet i alverdens stærke farver. Det var et rigtig hyggeligt kvarter med små cafeer og restauranter, som alle havde fortorvs servering, og i gaderne var der underholdning i form af gøgl og tango dans.
Selve området var beboet af arbejderklassen, og området blev betegnet som et af de værste i byen. Dog var det forholdsvis sikkert, hvis man holdt sig til de store turistgader, som førte gennem området. Det var lidt ærgeligt, at det ikke var et sikkert område, for vi ville gerne have udforsket det lidt nærmere. Istedet valgte vi at tage en taxi hjem til hotellet. Inden vi gik hjem fik vi lige hilst på James endnu engang. Tror faktisk vi stødte på ham og Thersa ca. 10 gange den dag, hvilket er ret utroligt i så stor en by. :-)
Da vi nåede hjem til hotellet var vores plan at nuppe en lille "morfar", men Carina var så træt, at hun ikke kunne falde i søvn. Da hun ikke kunne sove, måtte jeg selvfølgelig heller ikke sove. :-( Dette sørgede hun for ved hele tiden at snakke til mig, når jeg var lige ved at falde i søvn:-(. Efter 30 min opgav hun at falde i søvn, og gik istedet i bad. Mens hun var i bad løb jeg en tur i den kæmpe store by. Der var desværre ingen parker i nærheden af hotellet, så jeg måtte løbe de første 4 km langs byens største gade. Den havde 20 vognbaner i breden, og alle vognbanerne var fyldt med biler, da jeg løb midt i myldretiden. :-( Heldigvis var der en ca 20 meter bred grønpark langs midten af vejen. Her kunne jeg løbe uden at blive generet alt for meget af den øvrige trafik. Jeg løb ialt ca. 40 min. Det meste af tiden befandt jeg mig meget tæt på trafikken, og jeg var derfor ikke helt sikker på at turen var så sund, når det kom til stykket:-(
Da jeg nåede hjem var Carina næsten færdig på badeværelset.:-) Hun skal helt klart have ros, for at have været hurtig denne dag. Det er yderst sjældent, at hun kan begrænse sine bade til 40 min :-).
Da jeg 5 min. efter var nyvasket og iklædt pænt tøj, kunne jeg sætte mig til at vente på at Carina også blev færdig:-). Ca. 30 min senere var også Carina klar til at gå ud og spise:-) I forhallen mødte vi resten af min gamle gruppe. De skulle ud og se et tangoshow, og efterfølgende ud og spise gruppemiddag. Vi forklarede dem, at vi ikke ønskede at deltage i dette, da vi gerne ville være alene den første dag, hvilket de fleste havde forståelse for.
Herefter gik vi ned til byens gågade, hvor vi slentrede en lille tur inden vi fandt et sted, hvor vi spiste. Der var rigtig hyggeligt i gågaden, idet gadesælgere og gøglere havde taget opstilling langs hele gågades længde. Det var derfor en rigtig hyggelig gåtur i den lune aften brise.
Vi spiste på et bøfhus, men kvaliteten kunne ikke helt leve op til den jeg havde fået den foregående dag. Min steak var ok, men Carinas bestod af ca. 50 procent fedt. :-( smagen af kødet fejlede dog ikke noget, men der var bare alt for meget fedt på hendes steak. Heldigvis vejede den ca. 700 gram, så selv når hun havde skåret fedtet væk, var der stadigvæk en ok mængde kød tilbage:-)
Efter maden gik vi direkte tilbage til hotellet og der gik ikke mange min. før Carina faldt i søvn. Jeg prøvede at læse lidt, men alleredde efter et kapitel måtte jeg også overgive mig for træthedden. :-(
Vores hotelværelse lå desværre direkte ud til en trafikeret vej, så vi fik ikke lov til at sove ugeneret længe:-(. Kl. ca. 3 blev jeg vækket af en MEGET larmende lastbil. Faktisk larmede den så meget, at jeg var helt skræmt, da jeg vågnede op. :-( Det var også underligt, at vågne op ved siden af Carina, og et pænt stykke tid var jeg skræmt og forvirret, inden jeg endelig fik styr på mine tanker, og kunne erindre hvem og hvor jeg var:-)
Dag 37.
Kl. 9 stod vi op og spiste morgenmad på hotellet. Det var ikke en speciel god morgenmad, og den bestod hovedsagligt af tørre crosainter. De blev dog lidt bedre når man smurte et tyk lag karamel ovenpå :-) Jeg tror faktisk at deres flydende karmel smager mindst lige så godt som nutella, og det er derfor vist
meget godt, at man ikke kan købe det i Danmark, eller ville der nok ikke gå længe før jeg ville ligne en tyk gris:-).
Efter morgenmaden begav vi os ud i byen. Dagen før havde vi set nogle boder, hvor man gratis kunne låne cykler. Det var derfor vores plan at låne disse cykler og efterfølgende cykle rundt til byens forskellige attraktioner. Det viste sig desværre, at cyklerne ikke kunne lånes af turister:-( Vi måtte derfor finde en alternativ plan, og endte istedet med at tage en metro til Perlermo.
Perlermo var den bydel, hvor alle de fine klubber og cafeer lå. Bydelen indeholdt også nogle kæmpe parker og grønne områder, og det var disse parker vi var kommet for at se. Vi startede med at gå i byens zoologiske have, hvilket kun kostede 25 kr i entre. :-). Der var rigtig flot i haven, og dyrene så ud til at have det rigtig godt. Der var en hel del dyr, som løb frit omkring i parken. Bla. kæmpe ænder,påfugle, oddere og et underligt dyr, der lignede en krydsning mellem en kænguru og en harre. Vi fik et rigtig godt foto af en påfulg, som pustede sig op overfor en due.
I haven kunne man købe foder, som man efterfølgende kunne give til dyrene. Carina hyggede sig gevaldigt med at fodre dyrene, og vi fik taget nogle gode fotos, hvor hun fodrede de mærkelige krydsninger:-)
Da vi nåede til Lamaerne ville hun også fodre dem. Der var bygget en lille rampe, som man kunne lade maden glide ned af. Lamaerne tog så opstilling ved rampen og gjorde sig klar til at spise. Problemet var bare, at der kun var plads til en Lama ved rampen, og da den samme lama havde spist ca. 10 godbidder syntes Carina at den havde fået nok, og nu skulle de andre have noget istedet. Hun gik derfor væk fra rampen, og forsøgte at fodre de andre lamaere. Den Lama, som havde fået alle snackene havde dog ikke tænkte sig at give op så let, så den fulgte med sidelæns, og skubede de andre lamaer væk fra muren. Carina syntes nu ikke at den havde fortjent mere, så hun blev ved med at flytte sig sidelæns, for at komme i en position, hvor hun kunne fodre de andre. Da dette havde stået på i ca. 1 min, havde lamaen åbenbart fået nok, for den sendte en stor spytklat direkte mod Carina:-). Den var fantastisk til at ramme, for hun var smurt ind i spyt og drøvtygget græs, fra top til tå :-) Blandingen af græs og spyt lugtede som afføring, og Carina syntes bestemt ikke, at det var sjovt, hvorimod jeg fandt det vanvittigt morsomt:-). Jeg fandt derfor straks kameraet frem, og fik foreviget øjeblikket. Det var dog svært at holde kameraet stille, da jeg ikke kunne holde op med at le;-) Da Carina havde været på toilettet og var blevet vasket, kunne hun heldigvis også se det sjove i situtation:-)
Efter zoo gik vi til en stor park, som var beplantet med roser i alverdens farver. Der var en rigtig smuk park, med små springvand, og hyggelig bænke blandt alle roserne. Det lykkedes derfor Carina at få presset 5 min. romantik ind på vores ferie, idet hun "tvang" mig til at kysse hende på parkens mest romantiske bænk:-) Jeg mente så, at hendes kvote for romantik på denne ferie var opbrugt, men dette var hun ikke helt enig i:-)
Næste park indeholdt byens planetarie, som var en ret særpræget bygning. Den lignede mest et stort rumskib med 3 ben. Desværre var planetariet lukket på grund af ombygning, så vi måtte nøjes med at beundre bygningen udefra. :-) Dette blev bedst gjort fra en kæmpe bænk som var opstillet ca. 100 meter væk fra planetariet. Den var så stor, at når jeg sad på den lignede jeg et spædbarn, som sad på en normal bænk:-). Ved siden af bænken var der en hotodogbod, og maden derfra så og lugtede fantastisk. Vi turde dog ikke spise maden fra dette sted, da vi var bange for den manglende hygiejne :-( Vi var ellers vildt fristet, da det virkelig så godt ud, men da vi indså, at pølsemanden ikke havde en håndvask, og at der var flere km til det nærmeste toilet, blev vi overbevist om, at det nok var bedst at lade være:-(
Næste park var en Japansk have. Haven indeholdt 150 forskellige slags træer, men ud over det var den ikke specielt imponerende:-(. Der var nogle enkelte japanske broer og pavilloner. Ved en af disse pavilloner lå der to hunde og sov. Pavillonen var ret køn, og Carina ville godt have et romantisk foto, hvor vi begge stod inde i pavillonen. Vi gik derfor hen mod pavillonen. Da vi var ca. 10 meter fra pavillonen vågnede de to hunde, og gik direkte til angreb mod os. Sjældent har jeg set så aggresive hunde, og jeg var ret sikre på at de ville bide os. Havde vi vendt ryggen til dem, er jeg også 100 procent sikker på, at de ville have bidt os. :-( Det lykkedes os at bakke langsomt væk fra dem, mens vi råbte højt, og da vi var ca. 20 meter væk fra pavillonen vendte de endelig omkring. :-) Vi fandt efterfølgende ud af at der bagved pavillonen lå to hjemløse og sov, og at hundene sikkert bare havde beskyttet dem.
Sidste park indeholdt en kæmpe skulptur som forestillede en stor blomst i blankpoleret stål. Blomsten var konstruerer således, at den hver dag ved solopgang åbnede sig op, og ved solnedgang lukkede den sig igen. Desværre havde vi ikke tid til at blive indtil solnedgang, men jeg et ret sikker på at det ville have være et imponerende syn, at se den kæmpe skulptur lukke sig.:-)
Planen var at vi ville gå hele vejen hjem til hotellet, men vores ben var blevet godt ømme på dette tidspunk., og derfor valgte vi at tage en taxi noget af vejen. Vi stod af ved en mindre Plads, hvorfra gågaden Florida startede. På pladsen fandt vi en butik som solgte varme Paninis(sandwich), og kort efter sad vi på en græsplæne og spiste verdens bedste Paninis, mens vi nød udsigten ud over byen:-)
Efter frokosten gik vi ned gennem den 3 km lange gågade, indtil vi nåede til vores hotel. Undervejs var Carina inde i et par tøjbutikker, for at lede efter en lille trøje, som hun kunne have over sine skuldre, hvis det blev køligt om aftenen. Det lykkedes hende desværre ikke at finde en, hvilket hun delvis gav mig skylden for, da jeg ikke udviste nok "engegement" for hendes shopping:-( Hun havde fuldstændig ret i hendes kritik, men jeg hader virkelig at shoppe tøj, sammen med en pige. Alt skal prøves, og gerne 5 gange, hvorimod jeg aldrig selv bruger mere end 1 min. før jeg har besluttet mig for om det er noget jeg ønsker at købe eller ej:-)
Da vi nåede hjem løb jeg en tur mens Carina gjorde sig klar til at mødes med den nye gruppe. På turen løb jeg til et fuglereservat, som lå 2 km syd for centrum. Turen ned gennem byen var trafikeret, støjende og forurent, men da jeg først nåede ned til fugleresevatet, var det som at være i en helt anden verden:-) Her var grønt, stille og masser af frisk luft, hvilket ellers var en mangelvare i denne by:-) Fra det grønne område var der en fantastisk udsigt til byens skyskrabere i det fjerne:-). Jeg elskede dette område, og havde slet ikke lyst til at returnere til byens larm og forurening. Jeg endte derfor med at løbe ca. 1 time og 15 min. inden jeg var tilbage på hotellet.
Kl. 1830 mødtes vi med hele den nye gruppe. I den nye gruppe var Emma, Ilse, Brook, Ann, Jo, Racel og Kate, og jeg gengangere fra den gamle gruppe, mens der var 10 stk. nyankomne. Jeg vil beskrive de nye i løbet af de næste par uger, når jeg engang lære dem bedre at kende:-)
Efter gruppemødet tog Emma, Ilse, Ann , Sahra, Carina og jeg en metro til Perlermo, hvor vi fandt et steakhouse, som var anbefalet i Lonly Planet. Turen i metroen var super varm og kvælende, da vi igen stod som sild i en tønde. :-( På restauranten valgte jeg for 3. dag i træk en chorizio steak, mens Carina bestilte 2 stk Lomo medaljon steaks. Det var derfor et total kødorgie, og det blev ikke bedre ved at Carina levnede en af hendes medaljoner til mig:-) Jeg vil tro, at jeg næsten spiste 1 kg kød denne aften. Muhh :-)
Efter maden gik vi til Perlermos bar og diskotek område. De andre ville feste hele natten, da de skulle sige ordentligt farvel til Sahra, som skulle flyve til USA den følgende morgen. Carina og jeg var dog så trætte, at vi blot ønskede at komme hjem, og vi forlod derfor de andre og gik mod den nærmeste metro station. På vej til metrostatioen gik vi forbi et lille torv, hvor amatøre og turister dansede tango. Jeg spurgte Carina, om hun ville danse, men hun nægtede. Efter at have sagt nej til dette syntes jeg bestemt ikke, at hun kan tillade sig at brokke sig over manglende romantik på denne tur :-)
Da vi nåede hen til metroen, var stationen lukket, og vi regnede derfor med at metroen ikke kørte sent om aftenen. Vi måtte derfor tage en taxi istedet. Vi fandt efterfølgende ud af at metroen slet ikke havde haft lukket, men at der om natten kun var en af stations 4 nedgange, som var åben :-(
Taxituren var lidt spændende, da chaufføren åbenbart troede, at han befandt sig i et racerbilsspil. Han kørte som død og helvede, og foretog en masse vanvittige overhalinger. :-( Selv om jeg ikke følte mig 100 procent tryg, så var jeg alligevel ret glad for at han kørte så hurtigt, for taxameteret kørte på tid og ikke distance. Man er jo en jyde, så hellere en billig tur end en sikker tur:-) Vi nåede heldigvis sikkert frem, og kunne kort efter ligge os til at sove:-)
Dag 38.
Da vi skulle med en færge til Uragay kl. 08:45, blev vi nødt til at stå op alleredde kl. 0700. :-( Jeg følte mig bestemt ikke klar til at stå op på dette tidspunkt, men havde desværre ikke noget valg:-( Vi var lidt presset med tiden, så jeg nåede kun 2 crosianter med karamel denne morgen. Carina sprang morgenmaden over, da hun stadigvæk var mæt efter kødorgiet dagen før. :-(
Vi måtte tage en taxi til færgeterminalen, da vi ikke var helt sikre på hvor den lå. Da vi nåede til terminalen fik vi udleveret vores billetter, af en yderst hjælpsom dame. Jeg havde bestilt billetterne på internettet dagen før, og havde ikke været istand til at åbne pdf filen. Jeg var derfor bange for at jeg havde kludret i det. Heldigvis kunne damen finde vores billetter frem på hendes pc :-) Da vi havde billeterne kunne vi fortsætte gennem tolden og gå ombord på færgen. I tolden fik vi et ud af Argentina strempel og et ind i Uragay stempel i vores pas. Stemplet var helt sikkert en medvirkende årsag til at vi havde valgt at bruge 400 kr. Pr person for en færgetur. :-( Under turen var Carina blevet lækkersulten, og hun sendte mig ind i den toldfri for at købe en mikro dåse nødder som hun tidligere havde set i butikken. Hun forklarede, at nødderne kun kostede 8 kr, hvilket lød rimligt for 100 gram nødder. Da de vat kørt gennem scaneren fik jeg chokket, da kassedamen sagde:" det bliver 8 dollars(ca. 44 kr. )". Det var sku dyrt for en mundfuld nødder, men min Carina, skulle selvfølgelig have hvad hun ønskede, og derfor købte jeg nødderne. :-)
Da vi nåede i land i Colonial, Uragay, kunne man virkelig mærke forskellen i mentalitet. Imellem de to stedder. Buenos Aires var en kæmpe by, hvor alle havde travlt, mens denne lille by var helt rolig, og utrolig afslappende. De første par timer brugte vi på at vandre rundt i den gamle bydel, som var super hyggelig med brostensbelagte gade og gamle huse i kulørte farver. :-) I gaderne stod der en del gamle veteranbiler, hvoraf flere var utrolig velholdte. I en af bilerne sad der en hund på førersædet, og det lignede virkelig, at den forsøgte at køre bilen. Dette fandt vi underholdende, og selvfølgelig tog vi et foto af dette sære syn:-)
Byens restauranter serverede hvidvin samt små pinde med ost og oliven, til de forbipasserende. En overgang overvejde vi at droppe frokosten, for istedet at leve af smagsprøverne:-). Vi bestemte os nu alligevel for at få et ordentligt måltid mad, og vi fandt derfor en billig restaurant, hvor vi spiste pasta og pizza. Carina forsøgte at sammensætte hendes egen pizza, men enten kunne det ikke lade sig gøre, eller også var vores spansk bare så dårligt, at vi ikke var istand til at forklare ham, hvad hun ønskede. Til sidst opgav vi, og hun måtte nøjes med en pizza med ost og champingon. Den smagte nu heller ikke så ringe endda, og efter første bid bestilte vi en ekstra pizza.å Det skulle vi dog aldrig have gjordt, da vi fik store problemer med at spise op. Der må stadigvæk svømme 2-3 kg kød rundt i min mave og optage plads, for jeg syntes ikke, at der skulle ret meget til før jeg blev mæt på denne tur. :-(
Efter maden gik vi videre rundt i byen, hvor vi fandt et mindre marked, som solgte håndlavedet ting. Endelig fik Carina lov til at shoppe lidt, og hun var derfor meget glad:-). Det blev dog kun til en lille læderpung og et armbånd, men det er jo bedre end ingenting:-) Jeg fik også købt et lille flag, som skulle laves om til en køleskabsmagnet:-) Tror vi bliver nødt til at købe et større køleskab når vi kommer hjem:-)
Ved siden af markedet lå byens fodbold stadion, hvor vi satte os ned og nød solen. Mens vi sad her fik vi følgeskab af en sød lille kælen hund, som åbenbart savnede noget selskab. På et tidspunkt havde hunden bevæget sig ca. 10 meter væk fra os, og mens den opholdt sig her, blev den angrebet af 2 ørne, som indtil da havde opholdt sig i et nærtstående grantræ. Det var ret vildt, at de hvordan ørnene styrtdykkede mod hunden mens de skreg højt. Hunden virkede dog ikke super skræmt, og forsøgte at fange ørnene med sine tænderne. Dette seneri gentog sig ca 4-5 gange, men jeg var så facineret a synet, at jeg aldrig nåede at få taget et foto af det.
Bagefter forsøgte vi at lokke hunden tilbage til det samme sted i håb om at ørnene ville angribe igen, hvilket vel egentligt var lidt ondt over for den forsvarsløse hund:-) Da det ikke virkede forsøgte jeg at gå der ned, mens Carina var klar med kameraet. Desværre virkede det ikke rigtigt, men jeg er jo også et skræmmende syn:-)
Da ørnene alligevel ikke gad angribe, valgte vi at gå videre med retning mod færgen. Under turen kom vi forbi en legeplads, hvor der var en lille labyrint. Der gik ikke mange sekunder før vi havde aftalt, at vi skulle se, hvem der kunne komme først ind til midten af labyrinten. Den havde 6 forskellige indgange, og de første 3 jeg prøvede endte alle blindt, hvor imod Carina valgte den rigtige vej førstegang. Hun var dog for hurtig til at hovere, for murene var ikke højere end at jeg hurtig kunne hoppe over dem, og jeg nåede derfor midten lige før hende:-). Hun mente at jeg havde snydt, men jeg måtte jo henholde mig til at vi kun havde aftalt, at vi skulle se hvem der først kunne komme ind i midten. Vi havde ikke aftalt noget om hvordan man skulle komme derind:-)
Efter labyrinten fik vi følgeskab af en sort hyrdehund, som mindede utroligt meget om min broders hund. Den fulgte os i tykt og tyndt de næste 3 timer. Først troede vi, at den kun fulgte efter os fordi den håbede på at få noget mad. Carina syntes derfor, at det var synd for den, at vi ikke havde noget mad til den, og så måtte jeg jo ind i en butik og spendere en formue på noget chokolade til hunden. Enten var det dumme kræ kræsen eller også var den bare ikke sulten, for den nægtede at spise min dyrkøbte chokolade:-(.
Da vi gik på toilettet på en tankstation lagde hunden sig pænt udenfor og ventede på at vi kom ud igen, og lige så snart vi begyndte at gå, fulgte den efter os. Den var ret sød og den elskede at blive kælet for. Den sidste time tilbragte vi på en græsplæne ved vandet, hvor vi legede med hunden. Den var helt vild med at hente en plastikflaske, som vi kastede til den. Den hoppede også uden tøven ud i vandet, hvis vi smed flasken der ud. Det var rigtig hyggeligt at hunden fulgte med os rundt i byen, og den var ret sjov og lege med:-)
Vi vidste dog at det ville blive sørgeligt når vi skulle med færgen, og at det kunne ende med, at vi ville blive nødt til at blive ubehagelige over for hunden for at skræmme den væk. Ellers ville den helt sikkert følge efter os ind på færgeterminalen :-( Problemet løste heldigvis sig selv, mens vi tilbragte de sidste 10 min i byen på en gyngebænk. Hunden var åbenbart så træt efter at have leget, at den lagde sig til at sove under bænken, og det lykkedes os efterfølgende at liste ned til færgen uden at vække den. :-) Carina syntes dog det var lidt synd for hunden, når den engang vågnede op alene, men jeg beroligede hende med, at den sikkert bare ville tro, at hele eftermiddagen havde været en drøm, og at den derfor ikke ville savne os:-)
Da vi nåede tilbage til Argentina fik vi igen 2 nye stempler i passet:-) Vi forsøgte at få en taxi tilbage til hotellet, men vi var åbenbart ikke de eneste der skulle bruge en taxi på dette tidspunkt, for alle taxierne var optaget, og det endte istedet med, at vi gik hele vejen tilbage til hotellet. :-(
På hotellet hoppede vi direkte i løbetøjet og løb sammen mod fuglereservatet. Desværre var reservatet lukket, og vi kunne derfor ikke løbe ind i det grønne område. Istedet fik vi en god løbetur i kanten af reservatet. :-) Inden vi løb hjem lavede vi vores styrkeøvelser på en græsplæne mens vi nød synet af den lave sol over højehusene. Da vi nåede hjem havde vi løbet i ca. 45 min., og Carina havde holdt et rigtig flot tempo hele vejen.
Kl. 1945 mødtes resten af den gamle gruppe, samt flere fra den nye gruppe for at tage til byens bedste steakhouse. Det var også meningen at Carina og jeg skulle have været med, men efter 3 dage med steak syntes jeg, at vi trængte til noget nyt. Vi var også ret trætte, og orkede ikke det helt vilde. Vi aftalte derfor med Ilsa og Ann, at vi 4 skulle finde et sted og spise sammen.
Ann og Ilse ville gerne spise på en indisk restaurant, som lå i Perlermo. Egentlig gad vi ikke køre så langt for at finde noget mad, men Carina og jeg elskede Indisk mad, så derfor lod vi os overtale. Vi fandt derfor en taxi som kørte os til Perlermo. Desværre blev vi læsset af langt væk fra den indiske, og da der blæste voldsomt ønskede vi ikke at gå, og fandt istedet en restaurant som lå på det torv, hvor taxien havde læsset os af. Jeg bestilte en sandwich, og Carina bestilte en salat. Ingen af delene var værd at skrive hjem om. :-(
Efter maden tog Carina og jeg en taxi tik hotellet. Chaufføren var dog en fusker, idet han havde sat taxemeteret på tarif 4, hvor den burde havde været på nr. 2. Da jeg påpegede dette, kom han med en latterlig forklaring, som jeg ikke forstod noget af, da den var på spansk. Alligevel er jeg sikker på at den var latterlig, for der var ingen tvilv om at taxemeteret talte meget hurtigere end det normalt gjorde. Vi endte også med at betale 36 pesos for den samme tur, som vi den foregående dag havde betalt 22 prsos for. :-( Jeg gad dog ikke spilde min tid på at diskuterer med ham, så istedet smed jeg demonstrativt de 36 pesos på passagersæde og gik mens jeg højlydt kaldte ham for "idiot". Jeg er ret sikker på at idiot, betyder det samme på spansk, for der var ingen tvilv om at han godt kunne fornemme, at jeg ikke var helt tilfreds med ham:-) Desværre havde oplevelsen med taxichaufføren ødelagt mit humør, og det lykkedes mig ikke at komme i bedre humør, før jeg faldt i søvn:-( Det var lidt trist, at vores dag på denne måde, specielt for Carina, som skulle affinde sig med en sur kæreste resten af aftenen. Vi fik endda slik inden vi gik i seng, og ikke engang det kunne få mig i bedre humør. :-(
- comments