Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen til Thailand, hvor vi har besøgt tre øer på omkring 10 dage. Nej vi ligger ikke på den lade side. Alle er de forskellige og skønne på hver sin måde. Jeg er stadig vild med at rejse, men er dog ved at være rigtig træt af at leve i en kuffert. Thailand er meget forskellig fra Cambodia og Vietnam, det er tydeligt at Thailand er meget mere præget af turisme. Derfor er det hele også meget, meget dyrere, men samtidig har landet virkelig nogle smukke strande og lækre øer.
Mandag d.17 maj - torsdag d.20 maj Phuket
Efter en lang og hård dags flyvning, ankom vi til lufthavnen i Phuket uden at have den mindste anelse om hvad vi ville eller hvor vi skulle bo. I lufthavnene var vi nærmest åbne for alt hvad vi kunne bo i, men hvor er det dyrt i Thailand. Det endte med at vi valgte et hotel i Patong, som så ret lækkert ud. Da vi endelig kom ud af lufthavnen og kørte af sted, prøvede chaufføren lige at få os "solgt" til en sejltur dagen efter. Han sagde at han lige skulle ind på et kontor og her kom der to damer der havde det bedste tilbud til os, eller det synes de selv. Vi orkede ingenting og skyndte os bare at komme ud fra kontoret. Chaufføren får penge fra turistkontorerne hvis de kan skaffe kunder til deres kontor, men denne gang gik den ikke. Vi fik et virkelig lækkert værelse og gik lige på hovedet i seng. Dagen efter nød vi, at kunne sove længe og ligge og dase ved poolen. Om eftermiddagen blev det lidt overskyet og vi gik derfor ned for at inspicere stranden. Stranden var ikke helt det vi havde forventet os af Thailands strande, og der var overfyldt med vestlige ældre mænd og deres nye "kærester". Om aftenen tog vi uden for byen for, at se et kæmpe stort danse/ underholdnings show "Fantasea". Det var virkelig flot og der var gjort så meget ud af alle omgivelserne omkring.Først kom vi ind i en kæmpe stor park, hvor der var alt muligt forskellig underholdning og butikker. Vi var inde og se en hvid tiger og brugte meget lang tid på at få billeder, hvor tigeren stod som den skulle. Ellers nød vi bare den fantastisk stemning der var omkring det hele derude. Efter dette fik vi den mest fantastiske buffet, der var alt hvad hjertet begærer. Lige fra sushi til kartoffelmos med sovs og et kagebord der sagde spar to. Det var virkelig lækkert, imens var der små underholdningsscener i den store balsal. Efter den overdådige middag, begynde det store show. Hvor der desværre ikke måttes tages billeder, så det er en af de oplevelser der må gemmes på nethinden. Showet var så storslået, at det næsten ikke kan beskrives. Vi har efterhånden set et par show på denne tur, men intet har, kunne sammenlignes med dette. 30 elefanter der dansede rundt på scenen, mens loftet var oplyst af store projektører der oplyste 20 piger i tapetser. Hele showet gik bare op i en højere enhed, det var så imponerende.
Dagen efter stod vi meget tidligt op, for at komme på tur. Det var så tidligt, at der ikke var nogen andre steder end 7elleven der havde åben, så vi kunne få morgenmad. Alligevel var der liv i byen, da folk var på vej hjem fra en vild fest på en af de flere 100 barer der lå på gaden med barer overfor vores hotel. Da vi blev hentet af bussen, tilbragte vi det meste af morgenen der. Herefter blev vi sat af ved et vandfald for at kunne riverrafte ned af floden, der var nok 50 gummibåde der blev sat i vandet på nogenlunde samme tid og så skyllede vi ellers bare ned af floden med susende fart. Det var vildt sjovt, men samtidig også helt vildt. Flere gange hang vi ude på siden af båden eller lå og kastede os rundt nede i bunden af båden. De to drenge vi havde med til at hjælpe os med at sejle båden, Havde bestemt ikke i sinde at vi skulle have en kedelig tur, og styrede os hele tiden ud hvor de store bølger og klipper var. Samt de tog pagajerne og sprøjtede vand i hovedet på os, så snart de kunne komme til det. Efter fire km. ned af floden, var turen slut og alle var drivvåde. Vi formåede at holde os i båden hele vejen, i forhold til mange andre. Og heldigvis var vi ikke med i de helt vilde sammenstød, hvor folk endte nedenunder andres gummibåde og blev klem godt og grundigt. Efter frokost var vi ude at "flyve" i flying fox, en svæve bane på 300 meter. Hvor man bliver spændt fast og ellers bare slynget ud igennem skoven, det var rigtig sjovt. Selvom jeg nok ikke så helt begejstret ud, da jeg blev sendt af sted. Efter svævebane turen, var vi ude at køre på ATV'er igennem skoven. Det var rigtig sjovt og samtidig en rigtig god måde at se naturen på. Vi fik lov at køre rundt i området i ca. 45 minutter, og efterhånden begyndte jeg at føle mig mere og mere tryk ved den store maskine. Så derfor kunne jeg da sagtens tage den i et sving op af bakke med fulde gardiner, det kunne jeg også sagtens. Men det var ret tæt på at gå galt. Herefter var det tid til afslapning med fiskemassage, lækkert frugt og drinks. Efter afslapning, så vi hvordan man udvinder gummi fra træerne og behandler det. Så vi kan få alle de mange ting vi bruger i hverdagen, der er lavet af gummi. Senere var vi ude at køre i en vogn efter to køer, det var ret sjovt. Manden der kørte vognen blev ved med at slå paraplyer op, for at vi ikke skulle få sol og kunne bestemt ikke forstå at vi synes det var dejligt med sol. Sidst men ikke mindst var vi blevet lovet en ridetur på en bøffel, men ridetur er måske så meget sagt. Vi fik lov at sidde på den og få taget et billede, og så var det næste mands tur. Efter alle rideturene, var der abe show. Hvor vi så hvordan, thaierne træner aberne til at hjælpe dem med at hente kokosnødder oppe i palmerne. Det er jo helt fantastisk hvad man kan lære dyr, selvom jeg bestemt ikke er fascineret at måden de gjorde det på. Der var bestemt ikke meget kærlighed over den behandling de fik fra træneren. Showet var ret underligt, for under showet var der en dansker der stod og råbte "slip aberne løs" under hele showet. Hvor var det bare pinligt at være dansker på det tidspunkt. Vi har ikke set særlig mange danskere i Cambodia og Vietnam, men her i Thailand vrimler det med dem. Om aftenen gik vi ud for at få et par drinks, som sædvanligt endte med flere. Det var en fin aften at afslutte vores ophold i Phuket på, da vi morgenen efter skulle med færgen til Phi Phi island.
Torsdag d. 20maj - søndag d.23 maj Phi Phi Island
Hvor er Phi Phi island bare en fantastisk smuk ø. Når man kommer sejlende dertil, kan man ikke meget andet end at blive betaget. Øen er en ret rå klippe ø, med grønne pletter, kridhvide strande og turkist hav. Vi havde omkring tre og en halv dag på øen, og vi brugte langt det meste af vores tid på stranden eller i vandet. Det var noget så skønt. Vi havde egentlig ikke planlagt, at der var noget vi gerne ville se på øen. Så det var fint nok bare at tilbringe tiden ved stranden eller ved vores pool, der havde havet som baggrund. Samtidig med at øen er så fantastisk smuk, så havde vi nok det klammeste værelse vi nogensinde har haft. Som samtidig var hammer dyrt, så der var virkelig kontraster i spil. Den resterende tid, brugte vi på at kigge os lidt rundt på øen og dens mange boder. Selvom øen for få år tilbage mistede halvdelen af sin befolkning, lever øen stadig og emmer af paradis. Den første dag var vi inde at spise frokost på et sted lige ned til stranden, her blev vi inviteret til buffet til 16 kr. om aftenen og kæmpe stort ildshow og stærk mand show. Aftenen var rigtig god og jeg var bestemt også imponeret af ildshowet, men der var bare alt for mange fejl der satte publikum i fare. De kastede rundt med fakler, som så landede her og der og pludselig for fødderne af nogle der sad at spiste. Det var ret uhyggeligt, og efter tre timers ildshow. Så har man altså også fået nok, og er ret svær at imponere. Især efter de har tabt faklerne eller ildstavene 50 gange og gang på gang satte publikum i fare. Vi fik lov at gå under et flammende tov, men da man skulle sjippe i det, stod jeg af. Måske mest af alt, fordi jeg havde set hvor lidt styr de havde på alt det andet.Til sidst gik det også ret galt da en af dem der var med i showet, fik sat ild omkring munden og først efter ret lang tid fik det stoppet. Efter ildshowet var der stærkmand show, eller dumdristig vil jeg nok sige. Jeg så nok sammenlagt 3 min. Af det show, da jeg simpelthen ikke kunne se på den mand gøre sådan nogle væmmelige ting mod sig selv. Det jeg så, var noget med en skrue op i næsen og hoppe med bare tæer på tre lysstofrør og flække en kokosnød med hovedet. Det bedste var nok at se Mia og Inges udtryk i ansigtet når der skete noget uhyggeligt, de sad og stirrede og fik helt vilde øjne når der skete noget helt forfærdeligt. Kald mig bare pivset, men det der kunne jeg simpelthen ikke kigge på. De andre aftner slappede vi bare af på terrassen med kort,øl på og 5 millioner myg. Tirsdag inden vi skulle med båden til Krabi, var vi inde at få Thaimassage. Det skal lige siges, at det ikke bare er dejligt og behageligt. Det er virkelig hiv, slid, ryk og kast med en. Efterhånden som man vendte sig til at blive hevet og rykket i, så var det faktisk okay godt. Vi troede virkelig at vi havde fået de gode pladser på færgen til Krabi, da vi havde soldækket. Men efter den første halvdel af turen, begynder det at styrte ned. Derfor må vi hele båden rundt, for at finde et sted at mase os ind. Da vi ankommer til Krabi, havde vi en halv times ventetid på vores bus. Hvorefter vi havde ca. 5 timer i bus til Surat Thani, hvor aftenen blev tilbragt ved havnen med pandekager. Her mødte vi en rigtig flink dame der ville, give os mulighed for at få et rigtig lækkert værelse på Ko Pha-Ngan. Når vi ugen efter skulle til Full Moon Party. Hun fortalte at alt næsten var optaget nu, så det var med at bestille nu. Det viste sig dog senere, at det meste af det hun lovede, ikke passede. Natten var noget af en oplevelse på natfærgen til Koh Tao. Vi blev sendt ned i kælderen hvor der var madrasser på bredde med en halv madras og her skulle vi så ligge helt op af alle mulige andre rejsende. Luften var virkelig modbydelig og det hele var meget trangt. Jeg er dog glad for jeg ikke havde det nummer lige efter vores madras, her lå en pige på en madras ovenpå nogle poser med hundefoder. Heldigvis var natten ikke så slem, som først antaget. Vi sov fint nok, selvom temperaturerne hele tiden ændrede sig fra hundekoldt til virkelig lummert.
Mandag d. 24 maj - torsdag d. 27maj Koh Tao
Efter natten på båden, var vi på Koh Tao omkring kl. 6. Her fandt vi et hotel hvor vi kunne bo gratis, hvis vi tog vores dykkerbevis hos dem. Det passede os rigtig fint, og i sær fordi der var flere danskere tilknyttet til stedet. Det var faktisk en rigtig fint værelse vi fik og vi kunne frit bruge faciliteterne der hørte til luksushotellet der lå ved siden af. Det var en rigtig god deal. Formiddagen brugte vi med at slappe af ved poolen, det viste sig senere at vi ikke skulle slappe meget mere af på Koh Tao. Som ellers er en super smuk og meget meget fredelig. Ko Tao, er virkelig et dykkerparadis og det er et af de steder på hele jorden hvor der er alléer flest der tager deres dykker certifikat. Allerede om eftermiddagen begyndte den første undervisning, vi blev introduceret for hvad det var vi skulle lave de næste fire dage. Det var nok lige lidt mere end hvad jeg havde forventet, men det lød super spændende. Herefter var der en frygtelig masse papirer der skulle underskrives, før vi kunne komme i gang. Der var en helt masse med skader, men instruktøren sagde at det ikke var dykker skader de var bange for. Det var mere, fordi de havde sendt 7 personer på skadestuen inden for de sidste 14 dage. Fordi de havde fået en kokosnød i hovedet, fordi de simpelthen bare falder ned fra palmerne der var rundt omkring på hotellet. Så straks følte vi os meget sikre ved det med at skulle dykke og meget usikre ved, at skulle færdes rundt til fods. Efter der var styr på papirerne, fik vi udleveret bøger. Heldigvis havde de bøgerne på dansk. Herefter så vi dykker film i lidt over to timer og blev herefter sendt hjem med lektier. Efter en hurtig dukkert i det fantastiske hav der ca. er 30 grader, ventede lektielæsningen. Vi læste lektier og svarede på spørgsmål i ca. fire timer, hver aften. Det var ret hårdt for mig at komme i gang med at læse og koncentrere mig igen, efter som jeg ikke har lavet noget lektiepræget de sidste 11 måneder. Men selvom det holdt hårdt og det til tider var tungt stof at komme igennem, så klarede jeg den da. Da vi meldte os til, havde vi nok ikke helt troet det ville blive så hårdt og at man skulle vide alting om alting. Faktisk er det lidt ligesom teori, når man tager kørekort. Det hele er bare presset sammen på 3 og en halv dag. På anden dag begyndte skoledagen kl.9, hvorefter var der undervisning til kl. 11.30. Vi havde en dansk instruktør, som hed Kris. Desværre var alt undervisningen nødt til at foregå på engelsk, da vi blev undervist sammen med en canadisk pige. Vi havde dog den fordel, at vi kunne spørge på dansk. Hvis og når der var noget vi ikke forstod. Det var dog en smule vanskeligt at have bøger på dansk, når undervisningen var på engelsk. Efter undervisning, havde vi en times frikvarter, hvor der lige kunne læses lidt lektier og spises lidt frokost. Efter pausen var det tid til første dyk i swimmingpoolen på 2,5 meter. Vi var alle ret nervøse, men prøvede alligevel at tage det i stiv arm. Vi fik fundet alt udstyret og var klædt på til at påbegynde første pooldyk. Herefter skulle de teste og vi kunne svømme 10 baner og træde vande i10 minutter, det var jo heldigvis ikke noget problem for mig. Da vi kom i med alt udstyret på, var det helt vildt underligt at skulle vende sig til at kunne trække vejret under vandet. Men efter at have vænnet sig til det, var det rigtig fedt. Efter tilvendelsesprocessen, fulgte fem timer i poolen hvor vi mere eller mindre lå det halve af tiden oppe over vandet og lavede øvelser og nedenunder og lavede øvelser. Vi skulle lære at have positiv opdrift, så vi hele tiden kunne ligge rigtig i vandet. Samt en masse opgaver med at kunne tage noget af udstyret af, så som briller og vesten (atv). At kunne trykudligne og kunne yde hjælp hvis ens buddy mangler hjælp. Man må aldrig dykke alene og derfor har man en buddy. Der hele tiden eller for det meste ved hvor man befinder sig og er i stand til at hjælpe, hvis der sker noget under eller over vandet. Min Buddy var Inge og det fungerede rigtig godt mellem os. Efter fem timer i poolen, var hænder og fødder helt opløste. Efter rensning af udstyr, ventede dagens lektier.
Tirsdag begyndte skoledagen igen kl. 9, herefter var der undervisning i to timer. Så var der frokostpause, pausen var meget stille fra vi tre pigers side. Vi var skide nervøse og spænde på at skulle ud at dykke på åben hav. Vi skulle mødes omkring kl. 12, hvorefter alt udstyret skulle samles og pakkes. Vi blev kørt ned til havnen hvor vi kom på dykkerbåden. Efter ca. en halvtimes sejltur var vi ved første dykkested "Mango bay". Vi skulle dykke 12 meter ned, men da vi først var kommet ned. Forsvandt alle bekymringer og den nervøsitet vi havde været forfulgt af hele dagen. Det hele er bare så fantastisk under vandet, jeg har aldrig set noget lignende. Alle de fantastisk flotte fisk der svømmer lige ved siden af dig og alle koralerne der ligner farvestrålende hjerner eller månelandskaber. Da vi efter 40 minutter kom op til overfladen, var jeg bare helt solgt. Det er så fantastisk at ligge så langt nede i vandet og se på alle de fantastiske ting der sker under havets overflade. Efter en pause på en time (med frugt og kage), skulle vi ud på andet dyk ved "Twins", hvor vi igen var på 12 meter, endnu engang er det bare fantastisk og smukt. Under dette dyk skulle vi udføre en helt masse øvelser, man skal kunne gennemføre for at kunne få dykkercertifikatet. - det var mange af de samme øvelser, som vi havde lavet i poolen dagen før. Det var bare en helt anden opgave når man skal udføre dem i saltvand, og får saltvand i øjnene og hele tiden skal huske at trykudligne inden det gør ondt i ørerne. Der er så meget man skal tænke på, når man dykker. Efter 45 minutter i vandet, var det tid til at komme op. Tiden går så hurtig under vandet, det virkede virkelig som om vi lige var kommet i. Efter at have fået alt udstyret af, kunne vi slappe af på hjemturen. Der var en skøn stemning på båden, thaierne der arbejdede på båden prøve at snakke dansk. Det blev dog ikke til meget andet end "mange tak".Da vi kom hjem skulle alt udstyret rengøres, og det var tid til lektier. Så vi var forberedte til eksamen dagen efter. Efter at have læst, listede vi os ned i byen for at se den. Vi havde ikke været udenfor hotellet, siden vi var kommet. Simpelthen pga. lektierne. Det var skønt at komme lidt ud, selvom vi skulle tidligt hjem og læse igen.
Onsdag skulle vi ud at dykke kl. 6, det er bestemt ingen ferie at tage dykker certifikat. Vores første dykkersted var "Chumphon Pinnacle", vejrethavde været rigtig dårligt hele natten og derfor var der virkelig bølgegang. Vi fik det alle fire rigtig dårligt og måtte derfor alle sammen have søsygepiller. De andre må virkelig have tænkt, hvad er det for nogle ynkelige dykkere. Første dyk var 18 meter, og var virkelig et helt fantastisk sted med rigtig mange farvestrålende fisk i store stimer. Efter 30 minutter på 18 meters dybde, var første dyk denne dag forbi. Faktisk mærkes det ikke som 18 meter er længere nede end 12 meter og 12 meter føles ikke som mere end hvis man dykker ned i svømmehallen. I pausen, havde vi det virkelig alle sammen rigtig dårligt. Derfor var jeg ret nervøs for, om jeg også skulle få det dårligt under vandet, heldigvis forsvandt det hele dag vi blev sat af ved andet dyk "Japanese Garden". Her skulle vi kun dykke ved 11 meter, men vi skulle prøve at dykke efter kompas. Hvilket skabte en smule problemer, det er jo helt vildt svært. Herefter viste Kate os rundt under vandet. Kate er ved at blive uddannet dykkerinstruktør og har været med til at hjælpe os de sidste tre dage. Hun havde os med på en helt fantastisk tur under vandet. Hvor vi blandt andet så en Nemo familie, der boede i deres lille hus med sten omkring. Det var helt vildt sødt, med den lille familie med baby nemo og hus. Efter 40 minutter var sidste dyk overstået og besætningen begyndte at lykønske os som dykkere. Men vi var nu ikke helt så sikre som dem, da vi vidste den skriftlige prøve ventede senere på dagen. Da vi kom hjem fra de fantastiske dyk og den ubehagelige bådtur, havde vi lige en kort pause. Hvor vi forsøgte at få lidt styr på nerverne over den skriftlige eksamen. Jeg havde det virkelig ikke godt, og prøvede virkelig at slappe så meget som muligt af. Selvom det hele susede rundt i kroppen. Efter pausen skulle vi udfylde vores logbøger, så andre dykkersteder kan se hvor vi har dykket og om vi har bestået det hele. Efter dette fulgte den skrækkelige del, Eksamen. Heldigvis gik det godt for os alle tre, og vi kan nu alle tre kalde os dykkere. Vi var virkelig høje over at vi nu var dykkere og at vi var kommet igennem det hele sammen. Efter vi havde været inde i byen og shoppe og spise, var vi inde at se Draq show. Det var virkelig rigtig underholdende, selvom det til tider var lige lovligt vulgært. Nogle af mændene lignede seriøst mere damer, end "rigtige" damer. De havde et rigtig flot sceneshow, med flere forskellige kostumer. Efter showet, var alle ladyboysne helt vilde for at få taget billeder sammen med alle publikummerne. Der var nok omkring 17 med i showet og de gav den alle sammen max gas. I Thailand er der ladyboys, som de kaldes over alt. Det er ikke noget der bliver set ned på i samfundet. Torsdag nød vi at kunne sove længe og fik morgenmad på stranden. Herefter nød vi bare dagen på stranden inden vi skulle med båden til Ko Pha-Ngan ved middagstid. Da vi kom til havnen, var den proppet med unge mennesker der alle skulle til Full Moon party. Båden var overfyldt og vi måtte stå op hele vejen, heldigvis var det ikke mere end en halv time.
/Stine
- comments