Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme.
Vi har oplevet helt vildt meget det sidste stykke tid! Efter Wellington tog vi til sydøen til Nelson. Der mødtes vi med en anden gruppe der havde været i Vietnam først. Der skulle vi lave vores første vilde ting. Vi skulle flyve vores eget fly J Den første dag kom vi derud, men vejret var desværre dårligt, så vi måtte tage skuffet hjem igen. Dagen efter var vi alle sammen til vinsmagning. Vi var på 4 vingårde og et bryggeri. På bryggeriet var der "fri bar", så vi kom rigtig til at hygge os.. Vi fik lov til at komme ud og flyve vores eget fly dagen efter i stedet for, og det var helt vildt sjovt! Man har en pilot bag sig og han letter og lander. Man får ellers lov til selv at styre og lave loop, spin osv.! Det var sjovere end den vildeste rutsjebane og jeg grinte fra vi lettede til vi landede. Det var bare en lille forsmag på det vilde NZ! Nu går turen mod Queenstown. På vejen ser vi "pandekageklipperne", der er blevet formet af tidevandet igennem af flere 1000 år, der gjorde at det lignede en masse pandekager der lå ovenpå hinanden. Vi kom også lige en tur på gletsjer vandring på Fox gletsjer.
Så kom Queenstown!!! Det er den vildeste by jeg nogensinde har været i, og den ruinerer mig J Det hold der var i Christchurch under jordsælvet var her da vi kom. Vi holdte OL med dem, hvor vi selvfølgelig vandt og holde så et brag af en fest bagefter. Min veninde fra efterskolen var på det hold, så det var rigtig hyggeligt at snakke. Vi havde været i Queenstown i 3 dage, da programmet sagde SKYDIVE (faldskærmsudspring). Hele holdet havde meldt sig til, men to var syge, så kunne ikke gøre det den dag. Det var for fedt at prøve. Det hele gik så stærkt at man næsten ikke nåede at blive nervøs. Pludselig kom man bare ud over kanten og så hoppede man! Vi havde frit fald i 1 min inden faldskærmen blev udløst. Derefter var det bare en hygge-tur nedad og jeg fik lov til at styre selv! J Det var helt sikker en fed oplevelse og man var helt oppe at køre da man nåede jorden igen. Alt dette skulle selvfølgelig fejres med en ordentlig bytur J
Vi var i weekenden på to-dags-tur til Milford Sound. Det var desværre ret dårligt vejr, så vi fik ikke så meget ud af det, men ligegyldigt hvad er der jo smukt og fantastisk hernede.
Så kom den store dag jeg både så frem til og frygtede på samme tid! BUNGY JUMP. Jeg havde jo selvfølgelig meldt mig på den højeste der var. 134m. 8,5 sek. frit fald. 200m. til jorden. Verdens 2. Højeste bungy. Vi var en del fra holdet der skulle derud og vi prøvede at støtte hinanden. Det var de vildeste tanker der fløj igennem hovedet. Men tiden kom og man stod og kiggede ud over afgrunden. Jeg havde besluttet mig for at når manden havde talt ned skulle jeg bare gøre det med det samme uden at tænke over det. Det gjorde jeg, og følelsen fra da ens fødder har forladt platformen er fantastisk. Der er så langt, at man faktisk når at tænke og jeg nød det 100 % Det vildeste jeg nogensinde har gjort og kommer til nogensinde! Nu kan man klare hele verden og igen skulle det da fejres med en god bytur..
Kl. 12 havde jeg fødselsdag, og det blev fejret med maner, allerede da klokken slog 00:00. Jeg blev vækket næste med morgensang og nogle af pigerne tog mig til brunch, og ellers var det en rigtig hyggedag. Om aftenen fik jeg en dejlig chokoladekage, som man kun kunne spise et stykke af, så god var den J
Vi skal være her i Queenstown indtil d. 7, så vi kommer med sikkerhed til at opleve en masse mere den næste uge. Vi har det rigtig fedt og nyder livet fuldt ud!
Håber alt går som det skal, men har ikke hørt andet, så mon ikke J
- comments