Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med det helt store morgenbord. Der var det hele. Engelsk morgenmad, indisk morgenmad, continental og arabisk.. Fuldstændig overdådigt.
Formiddagen gik med at udforske byen fra bilen. Vi tænkte vi lige ville køre lidt rundt for at få hoved og hale på Abu Dhabi. Vi fandt det vi mente måtte være cenrum og parkerede. Så gik vi på shoppingtur, men der var lige den lille detalje, at fredag er helligdag, så forretningen var lukket indtil klokken 16. De eneste der holdt åben var guldsmede og dem var der rigtig mange af og der var masser af kunder (sjovt nok næsten kun mænd). Desuden en del urforretninger, hvilket fik Steen til at købe nyt ur. Med en pris på kun 150 kroner er vi spændt på hvor længe det holder.
Pludselig indløb der besked fra vores venner Anders og Annelisa. De er også i Abu Dhabi fordi Annelisa skal deltage i Abu Dhabi triathlon.
Vi skulle/mødes ved cykelindtjekningen klokken 14. Som sagt så gjort og efterfølgende daskede vi rundt og så på start og stop området.
Senere tog vi til Marina Mall. Et kæmpe indkøbscenter ved vandet. Kiggede forretninger, spiste aftensmad på iransk restaurant, det var ganske okay og kostede 450 kroner for 4 personer.
Nu er klokken 22. Vi er tilbage på hotellet. Klar til at gå i seng. Skal tidligt op for at heppe på Annelisa. Godnat.
- comments