Profile
Blog
Photos
Videos
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE <!-- /* Font Definitions */ @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:1; mso-generic-font-family:roman; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:0 0 0 0 0 0;} @font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:10.0pt; margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} p.MsoNoSpacing, li.MsoNoSpacing, div.MsoNoSpacing {mso-style-priority:1; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} .MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} .MsoPapDefault {mso-style-type:export-only; margin-bottom:10.0pt; line-height:115%;} @page Section1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:35.4pt; mso-footer-margin:35.4pt; mso-paper-source:0;} div.Section1 {page:Section1;} -->
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
Puerto Escondido
Da vi stod af bussen om morgenen i Puerto Escondido gik vi lige ind i en væg af frygtelig varme og en luftfugtighed så høj at det næsten føltes som om det regnede. Det var godt nok noget af et skift fra Oaxaca som ligger længere inde i landet og højere oppe. Vi fik hurtig smidt et par trøjer og prejet en taxa så vi ku komme ud til vores hostel og komme i bølgerne blå! Vores hostel sku dog vise sig at være et værre sted! Ejeren var en meget spøjs fætter. Langt hår, endnu længere skæg, en sveddunst der ku dræbe og så gik han rundt i små korte, gamle shorts og mindede mest af alt om en ekstrem forvirret Jesus. På plussiden var dog at hostellet lå 25 meter fra vandet, så vi boede nærmest på stranden i de dage. Selve byen lå et godt stykke tid længere henne af stranden, men en af dagene bevægede vi os alligevel derind af for at se hvad de havde at byde og måske endda om der var et par dykkerbriller at finde. Da vi nåede derind var der lidt restauranter og noget internet men ellers ikke så synderligt meget, så da vi stødte på en dykkerbutik så vi chancen til at finde et par dykkerbriller. Men men men, det var jo kvalitetsvarer og mere til af hvad ekspedienten ellers kunne få brallert af sig og da vi bare ledte efter nogle billige supermarkedsbriller var vi ikke så klar på ideen om at skulle smide en bondegård efter et par briller vi nok skulle få ødelagt inden vi kom til vand igen. Så kom det pludseligt på tale at de havde snorkleture hvor man tog ud på havet og svømme med havskildpadder. Vi fik så sat gang i jydeforhandlingerne og vi benyttede os igen af den her med at der ingen turister var og at de manglede penge, så vi endte med at få turen begge to for en persons pris, lidt at drikke og noget frugt OG at vi var de eneste på båden 2 - Wuhuu ! Inden vi havde set os om havde hende der styrede biksen ringet til kaptajnen af skuden og han troppede op og så ellers en skovlfuld drikkevarer og frugt i frostboksen og ud i en noget så fin båd og tjuhej ud på havet. Havskildpadderne brugte strømmen i havet til at bevæge sig rundt med, så vi skulle selvfølgelig et stykke ud på havet før der var bid. Kaptajnen udså sig en skildpadde der lå og solede sig i overfladen, hoppede så ud fra båden og landede ovenpå den og holdte fast, så var det ellers bare ned til ham og vi fik lov hver især at holde den, dog med en lille hentydning om at holde nallerne fra dens hovede, da den kunne snappe en finger over som var det blød smør. Efter at have leget lidt med det store skrummel tog vi tilbage til kysten og snorklede et godt stykke tid ved klipperne inden vi igen vendte skuden hjemad.
Et par dage senere besluttede vi os også for at se om vi var gjort at det rigtige stof til at blive surfere og legede derfor et par rigtig lorte surfboards fra vores hostel og så var det ellers bare ud i bølgerne. Det skal lige siges at "vores" del af stranden hedder "La Punte" og faktisk regnes for at være en af de bedste surfer steder i hele verdenen og verdensmesterskaber og diverse cups bliver da også holdt det - Det var imidlertid bare ikke helt nok til sådan et par Ikast-drenge og efter en times tid med go sjov og et par halvfarlige styrt og havstrømssituationer blev vi enige om at det var nok for den dag.
Efter en 4 dage med godt vejr, lækker strand, dykning o.lign. rev vi dog teltpælene op og tog en bus til en nabostrand ved navn Mazunte som vi havde fået anbefalet. Da vi kom der til var selve stranden og omgivelserne da også rigtig lækre, men da budgettet ikke rækker til 5 stjernet hoteller, haltede det igen lidt bagefter med vores hostel! Det lå lige foran et slags naturlig mosehul, hvor affald fra havet og diverse dyr blev skyllet over. Vores værelse havde da cirka også samme standard som mosehullet - Det var et lille, møgbeskidt loftsrum hvor der lige præcis ku stå en meget lille dobbelseng med gennemhullet myggenet, og den skulle vi naturligvis dele! Så efter lige at have smidt taskerne på vores "værelse" flygtede vi straks ned til stranden hvor vi egentlig var hele dagen. Efter at have fået noget aftensmad og set et par afsnit "South Park" på Sørens computer smuttede vi så i seng, men det skulle vise sig at blive en ulidelig nat! For det første var sengen alt alt for lille, der var rigtig mange sultne myg og så var det simpelthen så varmt og fugtigt, så ingen af os nogensinde har prøvet noget lignende - Sveden haglede bogstaveligt talt af en lige som vand fra en vandhanen, på trods af det var nat og man lå helt stille i en seng! Ved 2-3 tiden om natten besluttede mosens frøer sig så for at holde et stort møde hvor de bare kvækkede og kvækkede. Og det var ikke små, søde kvæk som i Kaj og Andrea - Det her var "bullfrogs" som er på størrelse med en flad tallerken og så kan de larme fuldstændig vild og tovlig! Efter at vi havde ligget vågne en times tid og bare håbet på at frøerne snart ville holde kæft, begyndte fuglene i området naturligvis at svare tilbage på frøernes larm og så fik dansken godt nok nok !!! Så kl. lort om natten, gennembadet i sved famlede vi os vej ned i mosen bevæbnet med bøgerne, pinde, kokosnødder, flasker og hvad vi ellers stødte på og så slog og kastede vi det ellers bare ud i mosen i håb om at ramme nogle af de larmende dyr! Efter en 10 minutters tid løb vi tør for ammunition og larmen var også stoppet. Godt tilfredse og stolte gik vi op i seng igen for at få noget tiltrængt søvn. Vi nåede dog kun lige halvvejs op af trappen til vores værelse før frøerne og fuglene startede forfra igen. Vi så nedlaget i øjne og måtte sande at vores modstander var en for stor mundfuld for os, og lå så ellers bare og kukkelurede i alt larmen resten af natten. Om morgenen pakkede vi vores grej, gik ned på stranden og om eftermiddagen tog vi bussen videre. Farvel og tak til det eksotiske dyreliv, go dag til San Cristobal længere inde i landet!
- comments