Hej Allesammen

Det er ved at være et stykke tid siden sidste indlæg, og kunne se at der var en halv dag, som jeg ikke havde fået med. Så vi starter hvor det tidligere indlæg slutter.

1/6 Fort Chanwa, Luni (fortsat)

Ved seks tiden skulle vi på jeepsafari og besøge små landsbyer. Vi kørte først ud og besøgte en bishnoi-famile, som boede langt udenfor byen og udelukkende levede af det de kunne dyrke af jorden, dvs. de var vegetarer og kun brugte husdyr til fx at få mælk. De var selvforsynende og dyrkede alt hvad de spiste selv. De var beskyttere af træerne og derfor brugte de kun træ, der allerede var dødt og fældede ikke friske træer, desuden brænder det ikke så godt som tørret træ. De plejede at bo i små hytter af strå, men for nogle år siden blev der bygget et rigtigt hus i mursten til dem. Det var vildt spændende at se hvordan de levede og de bød os rigtig hjertelig velkommen. Da vi havde fået lov til at se os lidt omkring i deres hjem blev vi budt på en kop chai (te med mælk og meget sukker), kort tid inden havde vi set kvinderne malke, så det var helt frisk mælk. Det smagte fint, men jeg er nu mere til te uden mælk, men det er jo chai de drikker mest af hernede, så jeg synes også det var sjovt at prøve. Da vi havde drukket vores chai kørte vi videre til en anden lille landsby, hvor vi besøgte anden en familie, hvor vi var med til en opiumsceremoni. Der sad to ældre mænd og røg opium og drak vand med opium i. Vi fik et lille stykke af opiummet som vi skulle smage på, det var stærk i smagen og smagte sådan lidt af lakrids. Bagefter blev der brygger en omgang vand med opium i. Først skulle opiummet kvases og så blev der hældt vand over og blandet godt. Derefter blev det filtreret nogle gange on chantet over det og sprøjtet på det apparat, som blev brugt til at filtrere. Det smagte faktisk ikke rigtig af så meget, når det var blandet med vand, men vi skulle drikke det af hånden og det var lidt skægt. Bagefter blev vi vist rundt i huset af kvinderne. De var 3 hjemmeboende døtre på hhv. 18, 20 og 28 år, derudover var der moderen og den ældste datters barn. Pigerne viste os deres værelse og gav os en bindi i panden. Sisse fik et fint tørklæde på, så hun lignede en rigtig indisk kvinde. Pigerne gav os armbånd som gaver, fordi de mente at vi nu var venner. Det var rigtig sødt. Bagefter kørte vi hen for at besøge en pottemager-familie, som ikke havde elektricitet og drejede alle krukker ved håndkraft. Vi så hvordan de lavede de forskellige slags krukker og var ret fascineret, da en af mændene drejede en krukke og derefter et låg, der passede fuldstændig til krukken. Det var hotellets manager, vi havde med på safarien og han snakkede helt vildt. Da vi kom tilbage igen fik vi aftensmad og så noget dans på hotellet. Manageren, der tilsyneladende ikke havde andet at lave end at snakke med os, kom og så dansen sammen med os og fortalte en masse om det. Vi var selv oppe og skulle danse med dem, men det var vi bare virkelig dårlige til og så snurrede det for meget rundt. Så vi måtte sætte os igen, og gik i seng, da vi havde set nok dans.

2/6 Pushkar

Idag stod vi rigtig tidligt op, for at spise morgenmad på hotellet. Der var så meget mad, at vi næsten ikke kunne være ved bordet for al den mad. Der var alt, hvad man kunne tænke sig - vandmelon, galia melon, mango, toastbrød, smør, marmelade, honning, nogle sprøde skiver brød, kager, cornflakes, chokoflakes, mælk, yoghurt, the, juice og vi kunne såmænd også have fået en omelet. Da vi havde spist, hvilket ikke engang var halvdelen af af maden, måtte vi simpelthen sige stop og begynde vores køretur mod Pushkar. Da vi ankom til Pushkar blev vi kørt til hotellet, der lå et stykke vej udenfor byen, helt tæt op ad bjergene. Vi trængte helt vildt til at få vasket tøj, så det fik vi lige ordnet og hængt til tørre på nogle buske og min medbragte tørresnor. Henad aftenstid gik vi en tur ind til byen på egen hånd. Det var en gåtur på godt og vel 1 kilometer. Vi gik lidt rundt inde i byen og kiggede på markedet, hvor det var muligt at købe stort set alt. I byen var der også et par store templer, som vi gik forbi og kiggede lidt på. Vi for en smule vild, men fandt hurtigt ud af at komme tilbage på ret kurs igen, og så vi gik tilbage til hotellet, for at spise aftensmad. Da vi havde spist fik Mr. Kaushal bragt en vandmelon skåret i tern ned til os, som vi kunne spise i hotellets have. Vi havde jo haft lidt problemer med den første, så denne gang havde han sørget for at den var skåret ud. Han syntes, at vi skulle smage den med salt og masala, men det smagte ikke godt, så vi spiste den bare uden, som vi plejer.

3/6 Agra

Vi kørte fra Pushkar ved 8-tiden og havde en 6 timer lang køretur til Agra. Ca. halvvejs spiste vi frokost, og resten af køreturen læste vi enten eller sov. Da vi ankom til Agra, blev vi indkvarteret på vores hotel, Taj Inn, hvor vi fra øverste etage kunne se Taj Mahal, der lå lige i nærheden (godt nok gemt lidt bag en masse stativ, men udsigten var der). Eftermiddagen var til fri afbenyttelse, så vi tog en slapper på værelset med indisk underholdningstv. Det var vældig morsomt, selvom vi ikke forstod så meget af, hvad der blev sagt. Halv syv blev vi hentet og kørt hen til en butik, som solgte smykker og figurer i Mughal stil, en stil der stammer fra Mongoliet og som Agra er meget kendt for. Vi købte lidt souvenirs og fik dem til en rigtig god pris, jeg fik presset ham godt ned og brugte alle de tricks jeg kunne. Han ville utroligt gerne vise os en masse smykker, og der var da også nogle rigtig flotte nogle. Især nogle med nogle helt særlige sten, som man kunne kunne få i Agra - India star og ruby's står. En sort sten med to linjer der krydser hinanden og danner en firetakket stjerne i lyset og en lilla sten med tre linjer, der danner en sekstakket stjerne i lyset. De var vildt flotte, men vi havde ikke lige brug for flere smykker. Bagefter kørte vi til en restaurant, hvor vi skulle spise til aften. Vi bestilte lam m. grøntsager, for nu har vi altså snart været her i to uger og har ikke prøvet lam endnu, så det skulle vi altså prøve. Da vi fik maden viste det sig at der var både ris, pomfritter og stegte grøntsager til. Det smagte rigtig lækkert, så det bliver ikke sidste gang vi får lam hernede. Næste gang bliver det nok bare i en lidt mere indisk ret. Da vi kom tilbage til hotellet gik vi i bad og i seng, for vi vidste vi skulle tidligt op næste morgen, for at se Taj Mahal.

4/6 Agra - Taj Mahal

Mandag morgen skulle vi ud og se Taj Mahal tidligt om morgenen, fordi vores chauffør mente at det var det bedste tidspunkt at se det på, fordi der var færrest mennesker og det var flottere i morgensolen. Vi kørte ikke ret langt før vi skulle ud og gå det sidste stykke op til den fantastiske bygning. Vi gik gennem en rigtig stor port, og da vi kom igennem den, så vi den fantastiske hvide bygning tårne op i morgensolens skær. Det var en kæmpe stor oplevelse at stå der foran så fantastisk en bygning, der er kendt over hele verden for sin smukke hvide marmorkuppel. Taj Mahals historie går helt tilbage til 1631, hvor kejser Shah Jahans tredje kone Mumtaz Mahal døde i barselssengen og kejseren besluttede at bygge Taj Mahal til minde om hende. Byggeriet begyndte i 1632 og først i 1658 stod bygningen færdig. Monumentet består af det hvide marmorpalads, der huser kopier af både Mumtaz' grav og kejserens egen grav. Det indvendige var slet ikke så imponerende som det udvendige, og vi havde nok forventet at det ville være langt pænere indvendigt, men det var det bare ikke. Vi gik forbi en souvenirshop og købte lidt souvenirs så vi altid vil kunne huske Taj Mahal. Da vi kom tilbage til hotellet havde vi lige tid til at hvile os lidt inden vi skulle tjekke ud og flytte på et andet og billigere hotel, hvor vi skulle tilbringe eftermiddagen, fordi vi skulle med nattoget om aftenen. Kl. 19 tjekkede vi ud og gik ud for at få noget aftensmad inden vi skulle med toget. Mens vi ventede på at få mad skrev vi en hilsen til Kaushal i hans gæstebog, og det var helt sørgeligt at skulle sige farvel til ham efter at have kørt med ham i de sidste 14 dage. Vi sagde rigtig mange tak for en dejlig tur og ønskede ham alt godt fremover. Da det var blevet tid til at vi skulle til at med toget kørte han os til togstationen og hjalp os med at komme på det rigtige tog. Han havde endda taget sin svoger med, som også skulle hjælpe med at få os ombord på toget. Da vi var kommet på plads, sagde vi farvel og Kaushal gav os et klap på hovedet for held og lykke. Det var godt han var der til at hjælp os ombord på toget, for ellers var vi sikkert kommet med det forkerte tog, alt på stationen var nemlig ren kaos og der var tusind mennesker, der ventede på at komme med toget. Vi kom til at sidde i en kupé sammen med to indiske mænd, men de var nu vældig flinke og rare. Vi var blevet advaret mod at sove begge to på samme tid, så vi skiftedes til at sove lidt og holde øje med vores ting. Det var en forfærdelig lang nat, for vi var virkelig trætte, men kunne jo ikke rigtig sove ordentligt.

5/6 Varanasi

Morgenen var mindst ligeså lang som natten og vi ankom først til Varanasi 17 timer efter vi havde forladt Agra. Vi kan nu sige at vi. har benyttet offentlig transport i Indien, men det sker ikke igen lige forløbigt. Vi blev hentet på stationen i Varanasi og blev kørt til vores hotel i en kæmpe firhjulstrukken Cheverolet, hvilket må siges at være noget helt andet end den Tata vi kørte i i Rajasthan. Chaufføren var en ret ung fyr ikke ret meget ældre end os, han var rigtig sød, men snakkede meget lidt engelsk, så vi kunne ikke rigtig snakke med ham. Heldigvis var der en med til at forklare os, hvad vi skulle og hvornår vi skulle være hvor. Vi havde lidt fritid inden vi skulle mødes med en guide, så vi gik op i restauranten og fik lidt mad. Vi havde ikke fået andet end en kiks siden vi steg på toget, så vi var godt sultne da klokken var blevet tre om eftermiddagen. Vi skulle gå ned og se Ganges floden sammen med guiden, og skulle ned af en vildt befærdet vej, hvor vi nærmest var ved at blive kørt ned af motorcykler eller trampet ned af menneskemængden. Vores guide var ligesom chaufføren på vores alder og han vidste nærmest alt. Han fortalte vildt meget om sig selv og knap så meget om det vi så. Vi kom ud i en robåd og sejlede lidt opad fliden, for at se de mange ghats, der er de trapper Inderne bruger til at komme ned til floden, når de skal vaskes, vasketøj eller brænde lig. Det var lidt mærkeligt at se dem stå og brænde lig af helt offentligt, men sådan foregår det jo bare hernede, så det er man nødt til at respektere. Jeg synes så ikke det var helt uorden, da der lige pludselig sprang en præst ned til os i båden og ville have os til at donere penge til templet. Han blev ved med at fable om, at man måtte gøre op med sit hjerte om man ville hjælpe eller ej. Da mørket var ved at falde på sejlede vi over på den anden side af floden og så solnedgangen, det var så flot. Vi deltog i aftenceremonien ude fra båden af, og det var ret spændende at følge med i hvordan sådan en ceremoni foregik. Da vi kom tilbage til hotellet fik vi lidt mad og gik så i seng. Jeg var så træt efter togturen, at jeg faldt i søvn midt i mine skriverier. Den nat sov jeg virkelig godt.

6/6 Varanasi + Sarnath Sightseeing

Onsdag morgen stod vi op allerede kl. 4.30, fordi vi skulle se solopgangen fra floden. Men vores guide kom for sent, så vi nåede ikke at se solen stå op. Vi sejlede op og ned ad floden og så indere, der vaskede tøj og tog bad i floden. Vi så de 5 vigtigste ghats ud ad i alt 80. Vi så endnu en kremeringsplads, denne var for folk i de lavere kaster. Her stod folk og siede asken i håb om at finde guld og sølvsmykker fra de afdøde. Vores guide tog os med ind for at se et tempel inde i Varanasis små gader. Det var et vældigt påstyr alene at komme ind i gaderne omkring det, for vi måtte ikke have det mindste elektroniske udstyr med og vores tasker skulle låses inde. Og sp kunne vi ikke engang få lov at komme ind og se templet ordentligt, men måtte stå på en trappe for at kunne kigge over en høj mur, der omkrandsede templet. Det eneste vi kunne se, var et guldspir.

Senere kørte vi ud for at se et stort shiva-tempel, som hed New Viswanath Temple. I mange af de andre templer fik vi ikke lov til at komme ind, men her fik vi lov. Det var ret spændende, men det var ikke et særligt flot tempel, det var egentlig ret almindeligt. Bagefter besøgte vi Tibetan Monastry, hvor mange tibetanere kom og boede for at tilbede Buddha. Indenfor var der en rigtig stor Buddhastatue i guld, som var rigtig flot. Derefter besøgte vi det sted, hvor Buddha holdt sin første ceremoni. Det var ikke noget særligt, men vi fik da set det. Vi fik også tid til at komme ind på en tekstilfabrik, hvor vi så hvordan de vævede de fine saristoffer med brokader på. De lavede også store vægtæpper med fine mønstre og billeder. Bagefter fik jeg en sari på, så nu ved jeg hvordan man bruger de 6 meter stof og får det til at sidde som en fin dragt. Jeg så ret fjollet ud i den, men det var virkelig sjovt at prøve. Til aften fik vi nogle rigtig spicy forårsruller, og personalet morede sig vældig over at vi drak så meget vand og nærmest ikke spiste noget, fordi det var så stærkt.

7/6 Varanasi - Cochin

Vi skulle flyve fra Varanasi ved 11 tiden og sad og ventede på at blive hentet i hotellets reception. Men igen var vores guide og chauffør sent på den og vi begyndte at blive lidt urolige for om vi kunne nå flyet. Heldigvis kom de og så skulle vi også lige nå at se et andet tempel inden de kørte os til lufthavnen. Lufthavnene hernede fungerer helt anderledes end vi er vant til, og man kan slet ikke få lov at komme ind i lufthavnen uden at have billet. Vores bagage blev også undersøgt med røntgen inden vi tjekkede ind. I flyet kom vi til at sidde ved siden af en kvinde og hendes lille barn. Hun skulle amme, så det var nødt til at være to kvinder hun skulle sidde ved siden af. Og det var vi jo så heldigvis også. Den lille baby var så sød og jeg var nødt til at sidde med hende, mens moderen fik spændt sikkerhedsselen. Den lille pige kiggede bare på mig med sine store brune øjne og sagde ikke en lyd. Hun var bare sød. I Mumbai lufthavn havde vi omkring 3 timer inden vi skulle flyve videre, så vi brugte tiden på at få lidt mad på KFC og surfe lidt på deres gratis internet. Resten af turen fra Mumbai til Cochin tog ikke ret lang tid, og vi landede ved 19-20 tiden. Vores chauffør ventede på os i lufthavnen, og allerede der virkede han rigtig sød og venlig. Vi skulle bo på et lidt sjovt sted, men værelset var helt fint og vi skulle jo trods alt kun bo der en nat.

8/6 Cochin

Vi tog på sightseeing i byen og besøgte den kirke, hvor Vasco Da Gama lå begravet inden han blev flyttet til Lissabon. Vasco Da Gama færde i Cochin og derfor blev han begravet i St. Francis Church i Cochin. Man kunne stadig se graven, men hans lig lå ikke længere begravet der. Bagefter var det meningen at vi skulle se den jødiske Pardesi synagoge, men det var fredag og helligdag, så der var lukket, det vidste chaufføren bare ikke. Så vi så den kun udefra, og der var den ikke særlig pæn. Vi skulle derefter ud og sejle på byens backwaters, men vi var i alt for god tid pga. at synagogen var lukket, så vi fik lige lidt tid til at se os omkring på promenaden. Vi skulle sejle med en båd, der var stor nok til at have 50 mennesker ombord, men vi var jo kun 2. Vores guide kaldte det for en rigtig partyboat, fordi den var stor nok til at holde en fest på. Vi sejlede i godt og vel en times tid og fik set en masse smuk natur og taget nogle fine billeder. Da vi gik i land igen begyndte vi vores tur op i bjergene. Eftersom vi begyndte at bevæge os op ad de små bjergveje blev vejene smallere og smallere. Vi så et par flotte vandfald på vejen og stoppede ved en elephant camp, for at ride på elefant. Det var så sjovt! Det var virkelig et kæmpe dyr at komme op på, og der var ikke meget at holde fast i. Vi red i ca. en halv time og fik så 5 min. til at tage billeder sammen med elefanten bagefter. Derefter kørte vi videre for at se en spice garden, hvor vi blev vist rundt og fik præsenteret alle krydderier og så hvor de kom fra. Nogle af planterne var ret morsomme, og det var rigtig spændende at se, hvor de forskellige krydderier kommer fra. Vores guide hed Basil, og Sisse og jeg blev enige om at hans forældre mått være glade for krydderier eftersom de havde valgt at opkalde ham efter en krydderurt. Han lavede også selv en joke med det, da han viste os basilikumplanten. Det var næsten blevet mørkt og vi.havde stadig en lang køretur foran os, så vi fortsætte op i bjergene. Op og op gik det og indimellem lidt ned igen inden vi kom ud på en helt smal grusvej midt ude i ingenting. Det eneste vi kunne se var lidt lys på et hus og det var åbenbart der vi skulle bo. Vi boede i ca. 2000 meters højde så det var blevet ret koldt og vi måtte finde vores langbukser og varme trøjer frem. Værelset var nærmest en lille lejlighed med opholdsstue, soveværelse og stort toilet og bad. Vi kunne fornemme at vi havde god udsigt ud og bjergene, men vi kunne ikke rigtig se det, fordi der var så mørkt. Vi fik aftensmaden serveret på værelset, rigtig traditionelt sydindisk mad. Det smagte nu helt fint, men det var lidt stærkt. Der var hundekoldt om natten så jeg måtte finde soveposen frem fra bunden af tasken for at holde varmen.

9/6 Munnar

Da vi stod op fik vi for alvor at se hvor lækker en udsigt vi havde fra værelset. Grønne teplantager så langt øjet rakte og bjergtoppe på den anden side. Da vi havde fået morgenmad, hvilket ikke var nogen succes (vi fik sådan nogle mystiske dejklumper, som vist var kogt eller et eller andet), gik vi ud for at vandre lidt i bjergene med hotelejeren. Der var virkelig smukt og helt fredfyldt. Der var fuldstændig stille og alt vi kunne høre var naturen. Indimellem kom der lidt regn, men det var meget lidt og vi lagde næsten ikke mærke til det. Efter vores gåtur tog vi på temuseum og fabrik. Museet var lidt fesent, men det var spændende at se fabrikken og se hvordan de grønne teblade bliver til den te vi kender. Vi fik selvfølgelig en smagsprøve, og det var en virkelig god te. Vi fik serveret aftensmad på værelset endnu engang og denne gang var det mindre spicy. Hotelejeren havde selv lavet en special curry til os og den var virkelig god. De var simpelthen de rareste mennesker og var så søde mod os.

10/6 Alleppey

I dag brugte vi hele morgenen og formiddagen på at køre i bil fordi vi skulle nå til Alleppey, hvor vores husbåd lå og ventede. Vi nåede frem ved 13-tiden og kunne gå ombord næsten med det samme. Vi skulle lige igennem 3 andre både for at komme ombord på vores egen båd, men det var godt at vi ikke selv skulle bære vores rygsække ombord, for så ville vi nok være faldet i vandet. Vi havde en besætning bestående af 3 mand til at tage sig af os; en kaptajn, andenkaptajn og en kok. Det virkede lidt voldsomt at have så mange med, men nogen skulle jo styre båden. Vi gjorde stop for at købe ind til aftensmaden hos et lille fiskemarked langs bredden og vi købte 6 kæmperejer og de var virkelig kæmpe! Til frokost lagde vi til kaj og fik serveret et kæmpe festmåltid med forskellige currys og en superlækker fisk. Vi sejlede videre ned ad the backwaters og nogle steder kom vi ud på lidt smallere kanaler, det var virkelig smukt og vi sad bare på dækket og nød den skønne natur glide forbi i så langsomt et tempo at vi kunne nå at få alt med. Det var virkelig en dejlig tur. Henad eftermiddagen lagde vi igen til kaj og, så skulle vi ikke sejle igen før næste morgen. Mens vi ventede på at få aftensmad mødte vi to indiske piger, som havde lavet en lille båd af bambus, som de satte i vandet på den ene side af en bro og ventede på at den kom ud på den anden side. Den ene af pigerne havde Down's Syndrom og hun syntes det var rigtig sjovt og hun grinede så meget af det. De spurgte om vi ville med ud og gå en tur, så vi gik med dem hen langs floden, hvor folk boede og kun havde søvejen ind til deres huse. Pigerne viste os hvor de boede og tog os med indenfor, hvor vi blev placeret på en seng og blev tilbudt mangofrugt. De var sådan nogle søde piger. Da vi kom tilbage på båden ventede vi ikke ret længe før vi fik aftensmad. Vi havde glædet os til det hele dagen, fordi vi jo skulle have de kæmperejer vi havde købt tidligere. De var bare rigtig godt tilberedt og smagte virkelig godt. De var vildt billige i forhold til hvad vi er vant til at skulle give for seafood derhjemme og så smagte de også af meget mere. Vi sov rigtig godt om natten, fordi vi nærmest blev vugget i søvn af bølgerne.

Næste morgen vågnede vi omkring kl. 6 og stod op og satte os på dækket for at læse lidt inden vi skulle spise morgenmad. Vi fik en virkelig lækker morgenmad, hvor der både var ommelet, frugt, toastbrød, smør marmelade og pandekager. Kl. 8. gik vi i land og blev hentet af vores chauffør, som skulle køre os til lufthavnen. Vi var heldigvis i god tid, for da vi kom til lufthavnen fandt vi ud af at flyet skulle flyve 50 min. før end planlagt. Vi skulle mellemlande i Chennai (Madras) og havde lidt problemer, fordi vi kom så lang tid før vi skulle flyve videre at vi ikke kunne få lov at komme ind i lufthavnen, fordi vi skulle udfylde en seddel for at rejse ud af Indien. Efter at have ventet i 3 timer kunne vi endelig få den seddel sp vi kunne komme ind. Men så havde vi da haft lidt tid til at få brugt alle de Rupees vi havde tilbage, fordi vi ikke måtte have dem med ud af landet. Og så var det ellers bye bye India...

Jeg håber, I nyder læsningen!
Knus Sofie.