I Hanois lufthavn havde vi en lykkelig genforening med vores bagage, som havde overlevet den lange rejse uden at blive væk fra os. Vi kørte derfor glade fra lufthavnen ind til byen, hvor vi fandt vores hotel og havde det første skræmmende møde med den vietnamesiske trafik. Tusindvis af scootere, konstant dytten og kørsel ud og ind mellem hinanden. Der er ligeså stor chance for at krydse vejen med lukkede øjne som åbne - man går bare, og håber så på d...

Grundet natten med de larmende mennesker på hotellet i Ubud, var det ikke meget af det balinesiske landskab vi fik set på busturen mod Gili-båden. Ind i bussen - forbi en plads hvor alle Ubuds gade-madsælgere fik dagens forsyninger fra store ladvogne - og så godnat. Da vi vågnede var vi ankommet til Padangbai, hvorfra vi skulle med båden 'Marlin' til Gili Trawangan - den 'største' (3*2 km) og mest turistede af de tre Gili-øer. 'Mest turistede' skal her l...

Vi kom nemt fra Kuta til Ubud i en lille shuttlebus - en køretur på små to timer. Den første time gik dog med at køre rundt i Kutas gader, og vi fandt aldrig rigtig ud af, hvorfor vi skulle bruge så lang tid på dét... Ved ankomsten fik en mand overbevist os om, at netop hans hotel var det billigste og dejligste i byen. Vi var ganske tilfredse med både værelset, beliggenheden og prisen, så han fik to nye gæster den dag (vi opdagede dog senere, at vi d...

Da vi bordede flyet fra Sydney til Denpasar på Bali, indså vi, at vi virkelig er blevet alt for forvendte når det kommer til flystandarter. Ingen 'gratis' mad, og ingen fjernsyn - ikke engang et 'delefjernsyn' i loftet med stumfilms-Tom-og-Jerry. Næ, vi måtte klare os med bøger og musik, og hvad der virkede som 15.000 grædende babyer de små 6 timer flyveturen varede. 'Desværre' duede vores kort ikke i dankortterminalen, og 'desværre' glemte stewarden at...

Mandag d. 4. marts var store-køredag; vi skulle køre fra Byron Bay til Blue Mountains vest for Sydney - en tur på små 800km. Det gik derudaf med musik i ørerne og pletvis regn, men så - lige pludselig - trak en politibil op bag os og blinkede os ind til siden. Det var Lærke der kørte, og således hende der skulle puste i et alkometer samt fremvise kørekort... Så blev det internationale kørekort da brugt :) Selvfølgelig viste alkometret nul, og med fo...