Saa lykkedes det at finde en internet cafe, hvilket betyder, at vi nu endelig kan komme igang med vores blog! Vi har allerede vaeret her en uge og har saa meget at fortaelle, men vi tager det bare fra en ende af!

Flyveturen herover gik helt perfekt. Den var lang, men jeg sov det meste af tiden, saa det maerkede jeg intet til. Vi mellemlandede foerst i Frankfurt og var der omkring tre timer, foer vi tog flyet videre til Dubai. Vi var saa heldige at blive placeret lige ved noedudgangen, hvilket vil sige ekstra benplads!! Isaer Soeren syntes, det var lidt fedt

I Dubai var det lidt af et cirkus, da vi skulle saette omkring 20 passagerer af og desuden udskifte alt personale. Og pludselig vrimlede det ind med arabiske drenge med rengoeringsposer, som skulle goere de nu frie pladser og toilletterne rene. Vi sad paa forreste raekke til hele showet, saa vi havde da lidt underholdning i ventetiden.

Vi landede i Colombo den 4. marts om morgenen og kom lynhurtigt gennem paskontrollen og visumtjek. Vi tog en taxa til vores hostel, som laa omkring 1 times koersel fra lufthavnen og lidt uden for Colombo. Paa vejen koerte vi gennem Colombo by. Vores taxachauffoer fortalte os at borgerkrigen her paa Sri Lanka sluttede for omkring 3 aar siden, og der hang skilte over det hele med slagord om "Et samlet Sri Lanka". Der hang ogsaa et skilt med skriften "U.S.A please do not support, terrorism.", som vi aldrig helt fik en forklaring paa. Men vi syntes, det var meget sjovt

Vi ankom til vores hostel, Hornbill Holiday Home, ved 12-tiden og chekkede straks ind, saa vi kunne komme op paa vaerelset og faa en lur. Det er jo haardt at sove paa et fly..

Efter en tre-fire timer bankede det paa doeren. Jeg laa og halvsov, men kunne hoere Soeren sige noget i naerheden af "So we just take our bags and go now?"... ikke godt! Det viste sig, at jeg havde booket vaerelset til den 3. marts istedet for den 4. og nu var der altsaa nogen andre paa vej!

Saa vi maatte tage vores tunge tasker paa ryggen og vandre ud i byen. Og saa pludselig stod vi ved hovedvejen i en eller anden by paa Sri Lanka uden en Lonely Planet bog eller andet til at hjaelpe os. Vi besluttede at gaa ned mod stranden, det var nok vores bedste chance for at finde et hostel og desuden nogen andre turister. Vi saa ikke en eneste i byen!

Paa vej ned ad en lille gade moedte vi en mand, som sagde han kendte et sted, hvor vi kunne sove, og saa tog han os med gennem en laage til et hus, der mest af alt lignede et privat hjem. Der boede en gammel dame og hun viste os et vaerelse, som saa meget fint ud, saa det tog vi! - selvom det var ret dyrt, 3.500 LKR (sri lankanske rupees), hvilket svarer til ca. 150 kroner. Men vi skulle jo sove et eller andet sted i nat.

Bagefter gik vi en tur paa stranden og fandt baade turister og en restaurant, hvor vi spiste aftensmad og saa solnedgangen ud over havet. Virkelig flot!

Da vi skulle tilbage var det blevet moerkt og vi skulle igennem et lille, meget lokalt, omraade, men vi klarede den da. Vi skulle over en jernbane, og folk boede naermest paa skinnerne, kun faa meter fra dem! Jeg fik desvaerre ikke noget billede af det, men det saa helt vildt ud. Der var hverken hegn eller noget omkring.

Vi tog tilbage paa vores lille "hotel" og faldt rimelig hurtigt i soevn, selvom klokken kun var 7-halv 8.

Og det var foerste, hektiske dag