Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig blev det tid til trekking. Vi var endelig blevet raske nok til at begynde paa en 14 dage lang gaatur. Eller det troede vi i hvert fald.
Vi startede med at koere ud af Phokara, ud til foden af et bjerg hvorfra trekket startede. Her moedte vi vores portere, der saa foruroligende smaa ud i forhold til vores voldsomme tasker. Forstedagens trek var kun paa 2-3 timer op til en lille lejr kaldet "eco camp". Det var dejligt at komme igang, vejret var fedt og vi gik i fed natur, med fed udsigt, flotte sommerfugle omkring os og kaempe store grippe og oerne over os. En lille detajle var dog, at Cecilie saa meget utilpas og bleg ud. Jeg frygtede, at hun ikke kunne overskue de naeste 14 dage, og allerede var smaasur, men "heldigvis" skulle hun bare braekke sig :) Sygdommen var altsaa ikke helt vaek - i hvert fald ikke hos Cecilie. Selv var jeg bekymret paa hendes vejne, men derudover i straalende humoer! Det gik bedre, da morgenmaden saa dagens lys for anden gang og hun soergede for at drikke en masse vand, saa resten af gaaturen var overkommelig. Efter en stejl og haard afslutning paa ruten kom vi til et lille stykke paradis paa toppen af et lille bjerg. Det virkede mest af alt, som om nogen havde skaaret spidsen af et bjerg, saa der i stedet var et plateau paa stoerrelse med en haandboldbane. Her var der et stort hus og flere smaa. Imellem var det en lille organisk have, med raekker af groentsager, baer og flotte blomster. Der var sommerfugle over det hele, ejerens hund laa og sov i skyggen, hoensene gik rundt og kavlede og der stod en stor boeffel og muh'ede i en lille stald. Det var ren idyl og afslapning, saa her besluttede vi at blive i to dage (saa kunne Cecilie ogsaa samle lidt flere kraefter). Vi moedte et par fra Australien, der kun var lidt aeldre end os, som vi hyggede med i de to dage. Narayan vaekkede os tidligt naeste morgen, fordi skyerne var lettet, saa da vi stod ud af sengen fik vi os en overraskelse. Lige foran os var der to hvide tinder, som man paa ingen maade havde kunne se dagen foer. Det var ret vildt. Cecilie gik tilbage i seng og jeg satte mig paa terrassen og laeste i solopgangen. Det var dog svaert an koncentrerer sig, for det var en masse aber i et trae foran mig, der spiste et hoejlydt maaltid morgemad.
Efter "Eco Camp" gik turen til "Australian Camp". Turen dertil var igennem en masse lokale landsbyer og til sidst et meget stejt stykke igennem en undelig skov, der mindede om et sted fra Ringenes Herre. Turen var god, solen skinnede og Cecilie havde det meget bedre. Paa selve campen regnede det, lige da vi ankom, saa vi tog en lur og et varmt bad (det sidste varme bad i 10 dage). Naeste morgen var udsigten endnu bedre end dagen foer, saa vi spiste morgenmad ude foran lejren med 3 kaempe sneklaedte bjerge, der stod i skarp kontrast til den lyseblaa himmel, lige foran os.
Dagens trek var kun paa 2 timer, og gik til en meget lille landsby, som var sidste civiliserede sted, inden turen gik opad bjerget. Turen var hyggelig igennem og gik mest igennem skov. Her var det foerste gang vi brugte vores soveposer; der var ret koldt om natten. Vi satte vores mobiler og Ipods til opladning for sidste gang og begyndte turen opad den folgende dag.
Her var der en 5 timers gaatur i skovomraade foran os. Det var en fed, men ogsaa ret lang tur, der gik ret saa meget opad. Jeg gik og fortalte Cecilie historier for at holde os begge beskaeftiget, hvilket virkede meget godt, for lige pludselig var vi i "Forest Camp", der ligger i 2600m's hoejde. Man skulle aabenbart kun gaa i 5 timer opad et bjerg for at komme tilbage til stenalderen (altsaa snyde-stenalderen, for det var selvfoelgelig Coca Cola og Snickers). Bortset fra de enkelte langtidsholdbare produkter, der blev baaret i kurve hele vejen op til campen, var der intet at finde fra vores civilisation. De lokale var meget kreative, byggede selv alt, flettede kurve af bambus og var selvforsynende med groentsager, aeg fra hoensene og maelk fra okserne. Desuden lavede de ret god mad over et baal. Vi sov igen i en lille hytte, dvs. sten der er stablet oven paa hinanden og et tag af trae lagt ovenpaa, hvor der tydeligvis ingen isolering var, saa soveposerne begyndte at vaere vigtige. Vi moedtes desusen med 3 forskellige grupper adskillige gange paa vej op. De gik samme rute som os og sov selvfoelgelig i samme camps. Der var en meget glad ung fyr fra Singapore med guide, der snakkede ret meget. Han havde brugt virkelig meget tid paa at rejse og havde en masse gode historier. Saa var der to aeldre tyske damer paa over 60 aar, med guide. De var meget hoeflige og ret seje taget alderen i betragtning. Saa var der to fra Oestrig, der rejste sammen med en de havde moedt fra et sted i Sydamerika, som trekkede uden guide. De var imellem 25 og 30 aar og var ret vilde og ret friske. De skulle afted paa flere treks efter dette, saa de var ret hard-core.
Naeste rute gik stejlt op til "Low Camp", der er i 3000m's hoejde. Turen var okay, for den var stejl, men heldigvis ikke saa lang. Campen var endnu mere skrabet en tidligere og var faktisk lidt trisk. Det regnede ogsaa lige da vi kom (endnu engang var vi heldige), saa humoeret var ikke helt paa toppen. Udsigten naeste morgen var ligesom tidligere, paa naer at vi var kommet endnu taettere paa bjergene, saa det blev mere og mere vildt.
"High Camp" var det hojeste vi skulle til og ligger et sted mellem 3500-3900m's hoejde (der er aabenbart uenighed om det paa diverse kort). Turen hertil var den haardeste paa hele trekket. Vi gik lang tid i skov og da endelig det var slut begyndte vi at gaa paa store aabne graesslaetter, hvor det blev mere og mere stejlt. Her gik vi inde i nogle store tunge skyer, saa sigtbarheden var ret daarlig men det var ret vildt at gaa rundt i. Her saa vi en stor flok yakokser og senere saa vi to yakokse-hanner, der sloges i et mudderhul. Det var rimelig heldigt at vi lige stoedte paa dem. Da den ene havde tabt gik den spontant i vores retning, saa paa givne tidspunkt var det ligesom underforstaaet at vi skulle videre, for saadan en er nok rarest at se paa afstand. Efter den haarde tur ankom vi til en sneklaedt camp, hvor der var ret koldt. Vejret var utydigt, saa vi kunne ingenting se. Vi sad dog i en lille spisestue med alle de andre og hyggede rundt om braendeovnen og spiste laekker varm nuddelsuppe.
Naeste dag var udsigten, som forventet, intet mindre end fantastisk. Himlen var helt klar om morgenen og de skyer der nu engang var, var under os nede i dalen, saa det saa helt vildt ud. Vi fik hvad vi kom efter, saa vi var glade og lettede! Her spurgte Narayan om vi ville tage et hike hoejere op og tilbage paa samme dag, for at se det endnu taettere paa, men vi var tilfredse med det vi havde opnaaet paa davaerende tidspunkt. For at vaere aerlig ville vi egentlig gerne ned til de varme camps igen. Der var nemlig hundekoldt, og soveposen hed North Face, men jeg tvivler starkt paa at den var aegte.
Vi bevaegede os hurtigt ned samme vej, og naesten dobbelt saa hurtigt var som opad var vi nede i "Forest Camp" igen. Jeg tror vi korte paa 7. dag uden et bad og uden andet end et hul i jorden som toilet, saa selvom jeg synes det er en fed rejseform og fedt at lave noget aktivt, var selv jeg ved at blive godt traet. Cecilie naaede vist dertil et par dage foer mig, kunne jeg fornemme :)
Fra "Forest Camp" gik vi en anden vej ned end op og gik den laengste tur paa hele trekket. Vi gik nemlig hele vejen ned til dalen hvor vi var begyndt. Vores guide havde ikke gaet lige praecis det stykke foer, saa han ville skyde paa en 3 timers tur, men efter 6 timer var vi der stadigvaek ikke. Vi naaede dertil godt smadrede efter 7 timer. Jeg vil skyde paa at vi har gaaet omkring 35km i bjergterraen den dag og det var efter 9 dages trek. Vi boede i en hyggelig lille landsby, hvor der var varmt igen, saa det var ret laekkert. Om natten blev jeg vaekket af rotter der sloges paa loftet lige over mig. De skreg og hvaesede, saa det var rigtig dejligt at ligge lige derunder og foelge med. Da jeg lyste rundt i vaerelset saa jeg en edderkop paa stoerrelse med en fugleedderkop lige ved siden af mig, saa det var jo bare super. Da Cecilie vaagnede, og spurgte hvad det var, maatte jeg vaere aerlig og forklare, at det ville hun nok ikke vide. Efter lang tid, hvor jeg maatte samle mod, blev den mast med en stor, god, solid tysk vandrestoevle, indtil der kun var en stor klat slim tilbage paa vaeggen.
Naeste morgen var planen et 3 timers trek videre, men vi spurgte Narayan om man kunne komme tilbage til Phokara hurtigere. Vi var traette og vi havde naaet hoejdepunket paa turen, og desuden ville vi gerne have nogle flere dage til at slappe af i Phokara, som er en ret hyggelig by. Narayan var en virkelig god og fleksibel guide, saa vi gik en times gang ned til floddalen og tog en times koeretur i jeep i noget vildt flodterraen tilbage til Phokara. Aldrig foer har et varmt bad vaeret saa laekkert, aldrig foer har en daarlig b-film paa HBO vaeret saa god og aldrig har en pizza smagt saa godt.
Trekket var fedt og det er ikke sidste gang jeg proever det, men foerst naar man har manglet et rigtigt toielet, et rigtigt bad, en rigtig seng og god mad laenge finder man ud af, hvor godt det egentlig er.
Den naeste dag stod paa ren aflapning, troede vi. Vores hotel var arrangoer for det aarlige turistloeb i byen, der blev holdt i anledning af Nepalesisk nytaar (de er i aar 2069 nu). Det var gratis og deltage, ruten var kun paa to km, man fik en gratis t-shirt, nr. 1 i loebet kunne vinde en flybillet til Kathmandu, nr. 2 en paragliding tur og nr. 3 en busbillet til Kathmandu. Desuden fik alle deltagere en gratis drink paa en bestemt bar samme aften. Det maa vist siges at vaere win-win, saa selvfoelgelig skulle vi vaere med. Cecilie gik ruten i cowboybukser sammen med to amerikanske piger, der var ligesaa uambitioese som hende og jeg gik selvfoelgelig efter guldet (faktisk soelvet, for vi havde flybillet allerede). Det der med guld, soelv maaske endda bronze var vist lidt oensketaenkning, for der var nogle australske fyre, der maaske havde loebet en tur eller to foer i deres liv. De havde den klassiske loebekrop, som man ser i OL og selvom jeg loeb i et, synes jeg selv, ret saa hurtigt tempo, saa jeg dem kun ved start og forst igen ved maallinien. Saa slap da af mennesker, det er jo bare for sjov. Hvis vi andre var ligesaa serieoese havde i jo faaet kamp til stregen, eller noget. Desuden stod en af dem uden aandedraetsbesvaer og roeg en smoeg, imens han ventede paa at resten gennemfoerte. Rimelig overlegent, naar man lige er kommet nummer to.
Det var i hvert falt en rigtig sjov dag, og samme aften moedtes vi med amerikanerne paa baren og fik vores gratis drink.
De folgende dage slappede vi af og moedtes nogle gange med amerikanerne. Den ene dag lejede vi en baad og en fiskestang og sejlede ud paa den store soe, som byen er kendt for. Cecilie og jeg var begge enige om, at det klart var fordelagtigt, at leje alene uden en lokal til at ro, for det var billigere og det er jo ikke haardt at ro: Let for Cecilie at vaere enig i dette argument, naar hun bare lod mig ro :) Da vi skulle tilbage til molen, havde vi lidt travlt, for vi ville ikke betale for en ny time, saa vi roede hurtigt afsted. Cecilie sagde pludselig "nu kan mine arme alstsaa ikke mere" og lagde pagajen, saa jeg maatte kaempe videre alene. Da jeg havde givet den gas i et godt stykke tid blev jeg noedt til at laegge pagajen og tage noget vand. Det resulterede i, at Cecilie vendte sig og sagde "Tog du lige en pause der? Du ved godt vi skulle have vaeret tilbage for 5 min siden ikk? Det var dig der selv ville ro!" Saa jeg maatte taelle til 10 i hovedet og ellers bare fortsaette :)
Udover vores lille eventyr med baaden brugte vi en formiddag paa rafting, hvilket var superfedt og ogsaa lidt uhyggeligt, men det maa i hoere om paa et andet tidpunkt, for nu er jeg traet af at skrive, solen skinner og stranden venter!
Alt i alt var trekking super fedt og Phokara var bestemt en by jeg ikke har besoegt for sidste gang!!
- comments