Profile
Blog
Photos
Videos
Togturen mod Agra var som sagt meget lang - 36 timer. Vi laa i et afsnit med 6 koejer sammen med en indisk familie og to russere, der paa et tidspunkt havde en laengere samtale paa hhv. russisk og indisk. Begge parter var gode til at lade som om, de forstod hinanden. Vi fik de oeverste koejer og laa i dem i omkring 30 timer ud af de 36, hvor vi sov ret meget, saa turen var faktisk ikke slem.
Vi ankom i Agra klokken 3 om natten, og der var selvoelgelig ingen til at samle os op som aftalt med turistbureauet. Saa alt var som det plejede. Vi maatte saaledes tage en taxa til hotellet, der var lukket. Bureauet havde ikke informeret hotellet om at vi kom. Vores planlagte overnatning var den naeste nat, hvilket vi vidste, men vi havde regnet med at komme ind paa hotellet og vente i receptionen, maaske endda tjekke tidligt ind. Saadan skulle det ikke vare, saa koerte vi til et andet dyrt hotel, hvor manageren ville have 1200 rupees for en resten af natten/morgenen. Vi var desperate og ville give hele 1000 rupees, men ikke mere. Der var massere af ledige vaerelser, men han ville ikke gaa ned til 1000 rupees. Hvis han nu havde vaeret smart, havde han sagt ja, for der var ikke ligefrem en koe af andre turister, der gerne ville betale 1200 kl 3 om natten (der var ikke et oeje). Desuden drejede det sig om timer, for vi skulle tilbage paa vores rigtige hotel, som ville aabne snart. Ultimatumet loed paa 1000 rupees eller intet; han valgte intet, saa vi koerte videre, fandt og fandt endelig et hotel til 1000.
Paa hotellet naeste dag ringede vi og tog den efterhaanden obligatoriske diskussion med vores bureau i Delhi: Vi skulle have vores penge for taxaen, som de skulle betale, samt penge for Taj Mahal-billetter, som vi var blevet lovet. Frem og tilbage mellem vores guide i Kashmir, der havde lovet for meget, chefen i Delhi, og manageren paa vores hotel (de fik endda koert chefen, der ejede hotellet over til os). Vi fik pengene udbetalt kontant af hotellet.
Agra er en lille by, der lever paa af Taj Mahal. Vi befandt os kun i omraadet omkring Taj og spiste paa laekre tagrestauranter med en fed usigt over paladset. Saa vi saa Taj ved solnedgang fra afstand og skulle ind paa selve paladset naeste morgen ved solnedgang. Det var fantastisk, men meget surrealistisk at spise aftensmad overfor Cecilie, naar et af verden syv vidundere var lige over hendes skulder. Vi moedte to amerikanere, Sam og Nicole, ved frokost og aftalte at spise aftensmad med dem. Det var rigtig hyggeligt og de er hjemme i Californien, naar vi naar dertil, saa vi aftalte at moedes og drikke en oel (hvis det bliver paa en bar, maa jeg noejes med en sodavand, da jeg er mindreaarig). Paa vejen hjem til hotellet (vi var de eneste paa vejen, for der er udgangsforbud om aftenen i Indien) blev vi stoppet af en militaermand, der stod ved en post foran Taj Mahal. Jeg regnede med et tilfaeldigt tjek maaske en reprimente, for vi skulle saette os ned. Aarsagen kunne vist ikke siges og vaere andet en kedsomhed. Han havde en vagt til naeste morgen, saa han ville bare snakke. Vi snakkede saaledes om det saedvanlige: "India is very nice", "We come from Denmark" ... "Yes yes, Copenhagen, milk, butter, Carlsberg" osv. Det endte med et godt billede med mig og en militaermand, der poserer, selvom man altid faar at vide, at man ikke maa tage billeder af militaeret. :)
Taj Mahal var om muligt endnu flottere ved solopgang. Lyset var fantastisk, og vi haaber, det kan ses paa billederne. Cecilies kamera er heldigvis perfekt, saa det tror jeg nu man kan. Vi saa desuden en ung engelsk mand, der friede til sin kaereste lige foran paladset, saa alle os andre turister kunne se det. Det var ret cool gjort.
Agra var et laekkert sted, men vi glaedede os begge til at komme videre fra Indien. Nu var der kun en overnatning i et tog inden Nepal. En god lang overnatning, havde jeg haabet paa.
- comments