Profile
Blog
Photos
Videos
Da planen var ændret, var guiden ikke helt så vel forberedt til dagens tur - uden at skal misforstås! Steen havde ordnet det hele med afbestilling af den reserverede hytte og bestilling af ny: Schönen Ausblick/Bella Vista. Han havde endog sikret sig, at hytten, der lå midtvejs på dagens rute, var åben, så frokosten var på plads.
Vi havde sovet aldeles fremragende og billigt på et pensionat i Vent. Efter dejlig morgenmad vandrede vi så afsted i fantastisk vejr. Vi vandrede på kanten af en dyb kløft. Stien var ikke særlig strabadserende og det var en sand fornøjelse at gå under blå himmel med blik til sneklædte tinder - høre flodens brusen og lyden af enkelte ko-bjælder. Vi nåede frokost-hytten som planlagt. Efter maden gik vi videre og naturen ændredes til at være goldt og stenet. Vi kunne godt mærke, det gik opad, men faktisk på en nærmest behagelig måde. Efter to og en halv time nåede vi den Italienske grænse, hvorefter Schönen Ausblick dukkede op imellem stenene. Hytten ligger i 3000 meters højde med udsigt til flere store gletcher, skiområder - ja, et panorama view uden lige. Her finder man desuden Europas højeste sauna!! Steen og Povl fik hurtigt korrigeret værten: Saunaen i LaGaSoi ligger højere!!!
Vi ser frem til 4 retter mad. Povl og Steen er gået i "svedkassen". Hanne og jeg klarer ikke sauna i denne varme - sidder lidt på solterrassen og tager så en time under dynen.
- comments


