Profile
Blog
Photos
Videos
SÅ.
Det er meget mærkeligt for mig at skulle til at skrive det her; det bliver nemlig mit sidste indlæg på bloggen. Jeg rejser nemlig i morgen, mandag den 3, og jeg glæder mig så vanvittigt meget. Det kan slet ikke beskrives. Jeg skypede med mor og far i morges, og jeg fik helt ondt i maven (på den gode måde), da jeg sluttede med at sige: "Vi ses i overmorgen".
Det er for skørt altså. At være tilbage i LA - det sted jeg altid har vidst skulle være mit sidste stop, og det sted jeg skulle flyve tilbage til DK fra. Jeg har ikke rigtig lavet noget specielt her de sidste 2 dage i LA, da jeg jo var her for en uges tid siden. Samt at jeg nærmest ikke har haft lyst til noget, fordi jeg er så ivrig efter at komme hjem. Så de seneste par dage har gået på at være i Downtown LA, og ellers set en masse film, set billeder fra hele min rejse, skypet med Maria fra Australien, hvor jeg også fik skypet med de to bedste boss' i verden, nemlig Simon og Chris, og ellers har jeg pakket og fået styr på transport til lufthavnen.
Jeg får så vildt mange sommerfugle i maven når jeg tænker over det hele. Specielt når jeg tænker på at jeg skal hjem lige her om lidt, men også når jeg tænker tilbage på de sidste 5 måneder. Hold kæft hvor er der bare sket meget. Og hold kæft hvor har det bare været den bedste tid i hele mit liv. Havde ikke troet at "bare" 5 måneder kunne gøre så meget, og betyde så meget, men det har det virkelig. På alle måder. Og på alle måder har dette været mit livs rejse - og "the best time of my life".
Jeg har det lidt mærkeligt, fordi på den ene side føler jeg at jeg har så meget at skrive om hele min oplevelse; om alle de ting jeg har oplevet, om hvad det hele har betydet for mig, og hvor meget hele den her rejse har lært mig. Jeg kunne skrive en hel bog om det, men jeg er kommet frem til, at ord slet ikke kan beskrive hvordan jeg har haft det, og hvordan jeg har det nu, hvor jeg kigger tilbage på det. Jeg ville nok kunne være i stand til at sætte ord på det meste af det, men denne rejse fortjener ikke at blive beskrevet halvt. For mig er det vigtigste, at jeg selv ved hvor meget den her rejse har gjort for mig, hvor meget den har lært mig, og hvor taknemmelig jeg er for at det hele har kunnet lade sig gøre.
Derfor vil jeg lade den ligge der, og bare sige TAK. Specielt til mine forældre, der har været med til at gøre det her muligt, og alle jer andre for at i ville følge med her på bloggen. Og til min trofaste follower, faaarmand. Hold kæft jeg har nydt dine kommentarer til næsten hvert eneste indlæg. Har altid kunnet regne med dig da!
Nååå. Det hele blev lidt mere fedtet og personal end jeg lige havde regnet med. Men hele rejsen har også været meget personlig, så det er vel nok ikke helt ved siden af.
Jeg flyver i morgen eftermiddag den 3, og lander på mammi's fødselsdag den 4, om eftermiddagen også.
VI SES SNART
1000000vis af varme og kærlige krammere fra en taknemmelig Siwi, der er klar til at komme hjem til trygge rammer, sin familie og sin HUND
- comments
Caroline MUS KUS GLÆDER MIG UFATTELIGT TIL AT SE DIG I LUFTHAVNEN; JEG TÆLLER MINUTTER <3