Profile
Blog
Photos
Videos
17-02-14
Så er vi kommet ind i cuyabena junglen efter mange timers kørsel! Mathias har fået madforgiftning, så han havde en rigtig lang nat og en lang køretur. På vej her ud fik Sabine det dårligt og besvimede. Vores guide siger, at det er meget normalt på grund af højderne og varmen. Men det var en grim oplevelse! Veronica gav Sabine nogle forskellige piller, som gjorde hende beroligende, sissel var dog lidt kritisk over, alle de piller, men vores guide er læge så hun har jo styr på det.
Vi bor i nogle junglehuse med senge, toilet, bad og myggenet. Vi bor meget luksus i forhold til, hvad vi havde forestillet. Når vi skal i bad, må vi dog ikke bruge vores eget shampoo, da det forurener, så de har givet os noget økologisk bionedbrydning shampoo og balsam. Vandet er koldt, men det er nu egentlig dejligt, da junglen er meget fugtig og varm.
Vi kom her til i en båd hvor vi sad ti personer i. Vi sejlede i tre timer og så tre forskellige slags aber, en anakonda, en giftslange og nogle forskellige slags fugle. God start på jungle turen!
Efter vi havde afleveret vores bagage skulle vi ud og sejle igen. Vi så solnedgangen og skimtede nogle delfiner i floden, der efter var det bade tid i den dejlige flod. På hjemvejen så vi en baby krokodille og sissel fik lov til at holde den. Mega fedt!
Vi fik god aftensmad og gik til ro. Det er en oplevelse at dele værelse med alle mulige slags dyr og høre forskellige dyr lyde om natten. :)
18-02-14
Da vi stod op i morges fik vi en rigtig god morgenmad, de har noget rigtig godt mad her i junglen. Det bedste vi har fået ind til videre.
Vi tog båden ud til et sted vi skulle gå fra. Vi kan ikke komme nogen steder fra vores huse med mindre vi sejler. Vi kom ind i junglen og vandrede 6,5 kilometer, pga. de mange stop for at se på forskellige dyr, tog det os to til tre timer. Her så vi aber, edderkopper, biller, frøer, og fugle. Vi smagte på myrer, som smagte godt af lemon.
Da vi var færdig med at gå, med meget sved på panden, sejlede vi i kano ud, hvor vi kunne bade. Når vi sveder så meget, og vandet er så koldt er det fantastisk!!!
Vi kom hjem til lækkert middagsmad og fik en lille lur i hængekøjen, inden vi skulle af sted igen.
Da aftenen faldt på og vi ingenting kunne se, fandt vi lygterne frem og gik på krokodille og slange jagt. Vi sejlede rundt og søgte i stilhed. Vi så en krokodille på omkring en meter, og skimtede 3, det er en smule uhyggeligt kun at kunne se deres orange øjne. Vores jungleguide David gik ud af båden og rundt i vandet for at finde krokodillerne, mens vi andre rystede i båden.
Vi fandt en lille slange, som David tog ned til os, så vi kunne røre den og få nogle gode billeder.
På vejen kom der lige en fisk på tre meter op, ved siden af båden, og vi blev alle bange da vi troede det var en krokodille.
Vi kom hjem til aftensmad og aften hygge.
19-02-14
Idag tog vi ud til indianerne. Vi så hvordan de lavede mad og hvordan de boede. Vi skulle lave et rodfrugt brød helt fra bunden, ved at fælde træet. Vi brugte rødderne, og plantede et nyt igen, ved at stikke en af grenene ned i jorden, og derved vil den begynde at spirer igen. Rodfrugterne pillede vi skralden af og vaskede dem. Vi rev dem i stykker og samlede det hele i noget flettede træ. Denne rodfrugt består af 50% vand, så den indianske kvinde vred vandet ud af dem, og dette bruger de til suppe. Rodfrugten ligner nu mel, og dette kan de bruge til baby numser, da det gør huden helt blød. Hun samlede det så, og lagde det over bål, det blev til en pandekage form og smagte rigtig godt!
Derefter hørte vi Shamanens ( medicin manden) livshistorie. Sabine prøvede og kurere sin skulder med hans Kaktus sermoni og det samme gjorde han også ved Emilie og hendes fod. Det var en plante fyldt med helende giftpikke, som han let piskede hendes skulder med. Dette var meget smertefuldt. Skulderen hævede rigtig meget op og brændte i starten, men efter nogen timer var det væk igen. De følte dog ikke, at det har gjordt forskel, men det var da et forsøg hver.
Vi så et af de største træer, der var 600 år gammelt og de fleste prøvede at klatre op i det. Det har været en rigtig god dag med mange nye oplevelser.
20-02-14
Vi har nu pakket vores ting og efter en lang køretur er vi kommet til Tena junglen. Vi sad i en dejlig stor bus det meste af vejen så det var luksus!
Vi er kommet på et hotel hvor vi skal være i 4 dage :)
Vi er stadig i junglen, men det er et luksus hotel med pool vi er på, da der er en lille by der eksistere. Her skal vi lave en masse aktiviteter de næste dage :)
- comments