Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der tid til at skrive endnu en update. Der er sket så mange ting siden sidst, så vi har været trætte og ikke haft tid til at skrive.
Sidste onsdag var vi til fodboldkamp Tanzania vs Cameroon. Vi tog ud til deres stadium og det var en rigtig sjov oplevelse. Heldigvis vandt Tanzania, så der var liv og glade dage. Alle går op i fodbold hernede, så de var helt oppe at køre. Vi var de eneste "mzungus" (hvide) der, så der blev kigget noget. Da kampen var slut, kom mange lokale hen til os for at tage billeder af os. Hehe.
Der gik også sælgere rundt over det hele, som solgte mad og drikke. Jeg tror de tjente hele deres årsløn på alle os mzungus! ;-)
Det var en god dag og hele vejen hjem i bussen sang vores lokale, som var med os, alle mulige sange.
Om torsdagen var Nina, Nathali, Stine og jeg til local dinner. Vi tog ud til vores barmænd John og George for at spise. Deres søskende havde lavet traditionel mad til os og det smagte så godt. På nær at de serverede mango-juice til.... lidt mærkeligt. Men rigtig hyggeligt. Det var sjovt at se deres hus og se hvor småt man kan bo. Der kom nogle lokale piger forbi og de kiggede noget, da der sad fire mzungus der! :-) så de måtte ind og røre lidt ved os og vores hår. Hehe.
Fredag var der beach party og det var også rigtig sjovt. Vi er mange mennesker i huset lige nu, så der var gang i den. Beach party foregår nede på vores lokale strand og det er for alle os frivillige, teamleders, de lokale som også plejer at hænge ud i huset og for dem som arbejder her. Så mange mennesker. Vi lærer jo hurtigt alle de lokale at kende, og især dem som hænger ud i huset om aftenen. Så rigtig sjovt.
Der bliver tændt et stort bål og vi betaler alle 5000 tsh, som svarer til 20 kr. Det går til leje af højtalere og sådan. Når man skal hjem så bliver vi altid fulgt hjem af to lokale mænd, for så sker der ikke noget med os. Vi kan ikke gå alene. Rart at de gør det, så vi kan føle os trygge.
Det var en rigtig hyggeligt fest og vi var også ude at bade i kæmpe bølger hehe. Selv der er der en lokal, som holder lidt øje med os, så der ikke sker noget.
Om lørdagen tog Stine, Julie og jeg ud til sådan et fint resort, som ligger omkring 15 min fra os af. Der betaler man også 5000 og så kan man være der hele dagen. Flot strand og pool, gode liggestole, fred og ro. Det er bare dejligt. Vi lå der heeele dagen. Så tiltrængt ;-) vi spiste også god frokost der. God dag!
Søndag skulle vi så være lidt kulturelle. Troede vi. Vi havde bestilt sådan en dagstur, som indeholdt byvandring i den gamle hovedstad, kirke og museum og tilsidst en krokodillefarm, hvor man kunne holde krokodiller. Men nej.
Bussen var her rent faktisk til tiden og vi kørte ud til den gamle hovedstad, Bagamoyo, i troen om at nu skulle vi på rigtig byvandring.... Hehe, det tog måske en halv time og det var på samme hovedvej hele tiden. Vi så slet ikke noget af byen......
Så skulle vi på museum. Har sgu aldrig set et så lille museum før. Det tog fem minutter og så havde vi altså læst og kigget på det hele. Kirken lå tæt på og den var heller ikke noget at råbe hurra for.
Frokosttid...... Vi ventede to timer på at få vores mad. Og det var altså "bare" kylling og pomfritter.... Hehe.
Krokodillefarm var sjovt nok. Vi fik en guidet tur rundt og fik fortalt en masse. Men egentligt så tænkte vi bare "kom nu videre, lad os holde den krokodille" men næ nej. Det kunne vi ikke gøre alligevel. Så typisk. Til gengæld sad vi fast i sandet og kunne bruge halvtime på at komme fri. Så det var jo meget sjovt.... Dumme bus og Afrika,
Ej, det var en hyggeligt nok tur, men vi var godt nok skuffede.
Mandag og tirsdag stod på bygning af vores borde og bænke og maling. Vi fik lidt hjælp, så vi kunne blive hurtigere færdige. Nogle gode, men hårde dage. Det har været de varmeste dage hernede den sidste uges tid og vi har arbejdet i er meget varmt lokale. Så klammo. Men vi hyggede os. Hørte god musik, spiste lidt for meget chokolade og drak lidt for mange sodavand og Savannah - en afrikansk cider ting. Hehe så vi har haft det godt.
Onsdag ( i går) kom alle vores søde børnehjemsbørn hen til os her i huset. Jeg havde den bedste dag. Vi startede med at de skulle male på borde og bænkene. Så malede vi deres hænder, så de kunne sætte deres aftryk der. Det synes de godt nok var sjovt. Bagefter fik de nogle pensler og så gik de ellers i gang med at male. Så sødt. Man kunne bare se hvor glade de var!
Da vi var færdige med at male gik vi på stranden. Deres øjne strålede som aldrig før. De var bare så glade og lykkelige!!! De løb direkte mod vandet og var helt oppe og køre. Vi havde de bedste timer der. Da vi kom hjem købte vi noget vand til dem og vi kunne mærke hvor trætte de var hehe. Så blev de hentet og Trine, Nanna, Sean og mig gik op på den lokale bar for at spise frokost. Det var virkelig en god dag.
Så I kan nok forstå at jeg har travlt ;-)
På lørdag rejser vi til Zanzibar og vi glæder os så meget!! Vi trænger til noget afslapning og bare at se noget andet. Vi skal opleve så mange ting der. Det bliver spændende.
Min mobil virker endelig igen. Til gengæld udløber mit internet snart og så ved jeg ikke helt hvad jeg gør. Det finder jeg ud af.
- comments