Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 23. maj:
Vores første indtryk af Laos var: "hold da op, hvor er her moderne og ordentligt. Se lige bilerne - de kører i den rigtige side af vejen!" og med dette mentes ikke kun, at bilerne rent faktisk kører i højre side, men mere at de overholder denne regel og forbliver i højre side. Ved grænsen mellem Thailand og Laos var vi allerede helt blown-away af at se grønne beplantningsområder, asfalterede veje med afstripninger og opleve en ufattelig hurtig visum-service. Med vores gode Haglöfs på ryggen hoppede vi på en mini-bus, der kørte os til Vientiane (en halv time fra grænsen). Vi stod ud i en moderne by, men som havde en helt speciel charme. Vientiane var utrolig charmerende, og der hvilede en ro og laid-back stemning her, som vi forelskede os i. Vientiane ligger placeret lige ned til Mekong-floden, og har derfor, udover bystemning, et dejligtnpark-miljø ned til floden. Vi fandt, efter en tids søgen, et guesthouse, hvor vi inlocherede os. Vi kunne allerede her se, hvilken standard vi befinder os i, da selv det billigste vi kunne finde til 12 $, var helt over vores forventninger (Dobbeltværelse med fan og rigelig plads, fælles toilet/bad i suveræn flot standard og med morgenmad) - en del over den standard vores rådne værelse i Delhi til samme pris kunne præstere. Vi begav os ud for at finde noget frokost og blev igen positivt overraskedr. Det billigste vi lige umiddelbart kunne finde, viste sig at være fantastiske nuddelretter (pad-thai og gule nudler med grøntsager), som vi hurtigt guffede i os. Selvom det stadig er billigt i forhold til danske priser, skal vi lige vænne os til, at det ikke er indiske priser (der er MEGET MEGET lave). Vi satte os på Cafe Joma, og prøvede forbindelsen på vores nyindkøbte ipads (som vi er rigtig glade for!) og fik en fruitshake og cafe latte - ja, simone er begyndt at drikke lidt kaffe-produkter. Her mødte vi, igen, Justin fra Australien og faldt i snak med ham. Han har tidligere været i Laos og tilbød at vise os nogle ting denne aften, hvilket vi takkefr pænt ja til. Denne eftermiddag var dog ikke rent og skær hygge, da vi pludselig opdagede, at ingen computer i en miles omkreds kunne læse vores usb'er og memory-cards med ALLE vores billederpå. (Vi beroliger med, at situationen vist fortsat er under kontrol). Justin viste os sit luksuriøse hotel, og tog os ellers på en city-walk i den laotiske meget dejlige hovedstad med en aftentemperatur på omkring de 25-30 grader. Vi så "the black stupa", der er placeret midti byens centrum og rent faktisk lever op til sit navn, og dermed ikke ligner nogle af de milliarder stupa'er vi tidligere har lagt vores øjne på. Han tog os forbi en stor fontæne med mange utrolig hyggelige cafeer omkring - men her vise han os specielt ét sted, han havdeudvalgt nøje: "The Scandinavian Backery" (forresten snakker Justin næsten dansk - eller svensk - efter at have haft en svensk kæreste, så det var sjovt, at han kendte til så mange danske traditioner og mad). Herefter gik vi på jagt efter noget aftensmad og endte med at spise en lækker nuddelret igen på en fin restaurant. (Justin havde fødselsdag, så vi måtte fejre ham lidt). Vi brugte lidt tid på mails og blog med vores wi-fi på det fine Mixay Guesthouse, før vi lagde os til at sove.
Tirsdag den 24. maj:
Godmorgen til en ny dag, hvor vi allerede vidste, hvad vi ville lave: vi skulle have fat i en motorcykel (som de kalder det i dette land, men bare rolig mødre, det er nærmere som en scooter) og prøve kræfter med trafikken og få lidt vind i håret. Først spiste vi morgenmad på guesthouset og tullede lidt rundt for at finde den bedste pris. Vi endte med at leje den FEDESTE motorcykel (auto - pink og hvid med blomster og glimmer), og prøvekørte den lige hver for sig på de stille veje, før vi sammen kørte ud på hovedvejen og afsted det gik. Det var simpelthen bare super fedt!, og man må sige, at vi har fået smag for det. (Vi planlægger allerede motorcykel-kørekort derhjemme ;) ) vi cruisede langs flodbredden imellem biler, lastvogne og et hav af andre tohjulede køretøjer. Vi købte en billig sandwich (til 15.000 kip) og en frisklavet fruitshake (til 5.000 kip). Ja, måske lyder det af lidt mange penge, men hvis vi siger, at vi er millioærer hernede efter at have hævet 660 dkr., så giver det vist mening. Vi tog vores madpakke og kørte hen til flodbredden, hvor vi satte os med dejlig udsigt og nysgerrige blikke i nakken. Vi tror, at Simone er et stort mysterium for dem hernede, for de fatter ikke helt, hvorfor vi følges ad og snakker samme sprog. De er stensikre på, at hun er fra deres eget land i alle lande. Herefter hoppede vi på vores lyserøde skønhed og kørte en længere tur, op langs en gade lignende Champs-Ellysees med en bue meget nær L-arc De Triumphe i Paris (det er tydeligt at franskmændende har været her. Alle steder er der bygninger, der helt sikkert er præget af fransk arkitektur. Der er fransk cuisine overalt i form af baguettes, crepes og deserter). Vi nød sådan set bare at køre rundt og få lidt fart på (med hjelme selvfølgelig, mødre!). Denne dag besøgte vi et market, der solgte lige hvad hjertet kunne begære. Her var også et shopping-mall, som vi gav et blik. Vi hyggede os og tullede rundt og småkøbte lidt, men glædede os bare til at cruise igen. Vi endte på The Scandinavian Backery og delte et studenterbrød og en træstamme (med mange tanker hjem til Jakob ;) ) og slappede af. Så begyndte regnen, og den havde ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbig. Vi kørte hjem med vores bike og fandt aftensmad ved flodbredden igen. Herefter satte vi os i fælles-rummet på vores guesthouse og faldt i snak med nogle andre danske piger og ligeså nogle fra Holland, og fik igen kontakt til folk hjemme i DK. Her besluttede vi også at tage afsted næste dag til Vang Vieng, som er en nordligere by i Laos. Vi fik tanken, og nåede kun lige at nævne det for hinanden, før vi stødte på et skildt med bus til Vang Vieng til 30.000 kip, hvilket er 20 kr. Vi pakkede vores ting - eller Simone gjorde det primært næste morgen - og så hoppede vi seng.
Onsdag den 25. maj:
Taskerne var pakketog stod klar i lobby'en, men vi var endnu ikke klar til afgang. For vi havde vores bike indtil kl. 12, og det skulle nydes. Vi kom rimelig tidligt op og kørte ud mod The Golden Stupa. Det var et fint syn, selvom vi var for nærrige til at betale for indgangen og se den helt tæt på (Vi har set så mange stupaer!) I stedet brugte vi penge på lidt shopping i nogle af boderne. Vi havde jo også lige brugt 10 dkr. på at tanke vores bike halvt op :) vi nød sights'ne, som vi så på vores vej - specielt de mange gange vi farede vild - men det fedeste var bare at køre rundt på biken og nyde vejret og livet. da klokken var 12 afleverede vi vores bike og købte frokost. Så var vi klar til en 3 timers køretur i Laos' ubeskrivelig smukke natur..
- comments