Hej Danmark

Så er vi her igen. Siden sidst har vi fået dykkercertifikat - Tak for credit Lykke, vi føler os også ret seje ;-)
Vi brugte tre dage på teori og dyk, det var rigtig fedt at være ude på båden og dykke. Vi kom ned på 18 meter, og fik meget ros for vores vejrtrækning under vandet, der var så rolig, at vi som den eneste gruppe havde luft nok til at dykke hele 48 min på 18 meter :-) Det var nogle rigtig gode dyk, og vi oplevede en masse. Af fisk, så vi blandt andet BULLSHARKS, rokker, nemo-fisk, barracuda, klovnefisk, englefisk, moræner og triggerfish. Det var rigtig fedt det hele, og vi nød hvert et sekund. Fra dyk til dyk, blev vi mere og mere seje, så vi lærte forskellige måder at komme i vandet på - fra det basale "skridt ud i luften" - som alle de andre nøjedes med ;), til vælt sidende bagover fra skibet, til et skub baglæns, så man falder i. Rigtig gode oplevelser.

Da vi havde fået certifikaterne og var færdige, var det ENDELIG tid til afslapning. Vi fik lavet manicure, pedicure, sovet middagslur og slappet en masse. Vi skiftede værelse, så vi endelig selv havde en bungalow, her var vi i ét døgn hvorefter vi smuttede til et andet resort - Blue Wind lidt længere nede af stranden. Her gav vi lidt ekstra, og fik et Stort 3personers værelse med VARMT vand i bruseren, hvilket virkelig var luksus efter en uge uden.
Vores to døgn på værelset blev brugt på badeferie - vi sov længe, fik lækker morgenmad, drak smoothies, læste bøger på stranden og tog laange bade under vores varme bruser.
Den 30. januar tog vi væk fra Kho Tao - videre til Kho Phangan hvor vi er nu. Det var en sejltur på halvanden time, halvanden time med vind i håret, og røde snuder, på soldækket.
På Kho Phangan planlægger man livet efter månekalenderen, hvilket vil sige, hvornår der er fuldmåne. Det var der den 30. januar, hvorfor øen var på den anden ende da der skulle være kæmpe fest. Dette faktum gjorde det meget svært at finde et værelse, da ALT var booket. Ved et tilfælde fik en dame fat i Simone, da vi så en smule søgende ud, tog os med til hendes arbejdsplads, som var et stille og roligt familie resort med den FLOTTESTE udsigt, hvor vi så bor nu. Stedet har bungalower udover en klippe, vi bor næstyderst, hvilket giver os udsigt lige ud over havet, stranden og hele bugten. oppe ved restauranten, ligner det hele en optagelse fra Paradise - OK, knap så luksuriøst, men med en pool i buede former, indbygget i klippen, hvis man ligger og kigger udover, er det direkte i havet. Rigtig lækkert.

DA vi var faldet til på vores værelse, besluttede vi os for ikke at tage til festen, den var på den anden side af øen, og udover en laang taxitur derhen, ville det være nærmest umuligt at komme hjem igen. Det var en god beslutning, for da det blev aften var der strømafbrydelse i to timers tid på hele øen, og en kæææmpe monsumregn skyllede ind over os. Gennemblødte bare af turen op til resraurenten, skyndte vi os at guffe lidt mad i sterainlysenens skær, hvorefter det var på hovedet i seng.
Næste morgen, røg vi direkte på hospitalet - lørdag havde jeg fået et eller andet i øjet (troede jeg), hvilket resulterede i at mit øje konstant løb i vand, var rødt og gjorde meget ondt. Efter lidt ventetid og et par undersøgelser og en masse saltvand i øjet, var sygeplejerskerne sikre på at der ikke var noget i øjet, men at det var en allergisk infektion. Vi købte noget forskelligt medicin, og smuttede hjem igen. Meget steneren dag, eftersom Simone måtte bruge resten af dagen i hængekøjen med sin bog, og jeg sov den væk...

Trods det gode sted, er Kho Pangan en smule kedeligt. Øen er ikke særlig turistet, hvilket er fint, men den er lidt for død, hvorfor vi nu glæder os til at komme videre :-) I dag skal vi slappe af, have vasket vores tøj, købt færgebilletter, så vi kan komme væk herfra - og have dryppet øjne igen og igen og igen :-)