Fredag d. 3. til tirsdag d. 7 februar: Choroni.

16 timer og et punkteret daek senere befinder vi os nu i badebyen Choroni. Vi bor paa et posada (hostel) bestyret af en tysk kvinde. Hostlet ligger kun 10 minutters gang fra en fantastisk hvid sandstrand. Paa dene strand kom vi til at tilbringe mange timer med at sole og bade i de kaempemaessige boelger. Stranden skulle ud over at vaere en fantastisk surfstrand, ogsaa vaere en af Venezuelas farligste paa grund af de store boelger og den kraftige understroem.

Loerdag d. 4. februar: kakaoplantage og afrikansk trommefest.

I smaa baade sejlede vi i de kaempemaessige boelger til den lille by Chuao. Her finder man Venezuelas stoerste kakaoplantage og hele byen er indvolveret i produktionen. I to timer gik vi gennem plantagen og videre ind i junglen for at naa frem til et af omraadets hovedatraktioner - et vandfald. Turen mindede paa mange maader om canoying, da vi ogsaa her krydsede vandloeb og klatrede op af hoeje skranter. Vandfaldet var 80 meter hoejt og kraften fra vandet medfoerte et mindre stormvejr. Jeg har altid droemt om at bade i en soe under et vandfald, og her gik min droem i opfyldelse - det var meget storslaaet. Vi spiste frokost og herefter gik turen tilbage til Chuao. Overalt i byen finder man smaa butikker som saelger kakaoprodukter. Det er blandt andet muligt at koebe: Kakaolikoer, forskellige chokolader, kakaois og 100% kakao. 100% kakaoen skulle eftersigende vaere verden bedste, og den smagte da ogsaa overraskende godt og slet ikke bittert som man skulle forestille sig. Chokoladen var derimod grynet og havde ikke nogen saerlig raffineret smag. den kunne de i hvert fald ikke bryste sig af at kalde verdens bedste.

Om aftenen var der afrikansk trommefest paa havnepromenaden i Choroni. Da vi ankom ved 10-tiden var de bogstavelig talt ved at varme trommerne op hen over den aabne ild. Resten af natten gik med glade trommerytmer og glad dans. Rundt om trommeslagerne stod vi i en stor kreds og paa skift blev folk - unge som gamle, maend som kvinder - hevet ind til en i vores oejne meget intim svingom. Som de unge og fjollede europaere dansede vi boogie gennem menneskemaengden til alles store morskab. Senere paa natten blev bagagerummet paa en bil aabnet og herfra blev der spillet musik hoejt nok til at overdoeve hele gaden.

Ud over den fantastiske strand er Choroni ogsaa kendt for drikken guarapita, som bestaar af rom, sukker og frisk frugt. Den laves baade med kokos, kakao, jordbaer, men bedst af alt er gaurapita con parachita (passionsfrugt).