Profile
Blog
Photos
Videos
BACK TO REALITY
Det er nu 3 måneder siden vi kom hjem - og det er blevet hverdag igen. Også derfor bloggen her ikke er blevet skrevet færdig før nu. Den har hængt som én stor dårlig samvittighed hen over hovedet på os, alt imens at opvask, oprydning, rengøring, jobansøgninger, tøjvask osv. osv. har overtaget vores tid - igen. Men det er vigtig for os at få den færdig - få afrundet eventyret, og få printet bloggen ud sort på hvidt - også bare som et bevis på, at det som vi til tider tror blot var en fantastisk drøm, rent faktisk er sket i virkeligheden! :0)
Nogle dage bliver jeg (Sille) virkelig trist over at rejsen er slut… Især fordi jeg den var så hurtigt overstået, ikke kommer igen og fordi at det var en rejse jeg havde drømt om fra jeg var helt ung. Nu er den og drømmen forbi. Mærkelig følelse - for hvornår får vi lige tid og råd til at hive 2 måneder ud af vores liv igen til sådan en rejse.. hmm..
MEN.. Vi har minderne, billederne og ikke mindst bloggen her.. og det priser jeg mig virkelig lykkelig over! J For HOLD NU K..FT hvor var det dog en ovenud fantastisk rejse og oplevelse!!!! :-D Både Helle-Mai og min familie siger faktisk at jeg ser ældre ud efter jeg er kommet hjem. Jeg tager det som et kompliment - og skyder skylden på den selvindsigt og udvikling som man gennemgår på sådan en rundrejse på egen hånd. Det var LIVET! <3
30 Stater kom vi igennem… 30 stater.. og 15.000 km i bil !! Det havde jeg slet ikke turde håbe på da vi satte kursen mod USA. Men 2 måneder er åbenbart længere tid end man selv lige regner med. J
HVORDAN VAR REJSEN SÅ SET I BAGSPEJLET nu et stykke tid efter?
Hvad gik godt?
Kort og godt - så kan man uden tvivl sige at vores tur var ovenud vellykket! J Ingen skader på hverken os eller bilen, vores telt holdte (nogenlunde) tørt, vejret var nogenlunde med os på hele rejsen, vi fik tonsvis af fantastiske oplevelser og pengene slap ikke op! :0) Og så er jeg imponeret over, hvor uproblematisk det var mellem Helle-Mai og mig - trods at vi var sammen 24/7 i 2 måneder. Vi var altid enige om hvad vi ville - om vi skulle dreje til højre eller venstre ude i ødemarken, hvor vi skulle sove og hvad vi skulle have at spise over triangian m.m.. På rejsen tror jeg egentlig at jeg/vi tog det lidt for givet.. men efter jeg er kommet hjem har flere at mine venner gjort mig opmærksom på, at det vidst ikke er helt "almindeligt" at være så enig om så mange ting. Så sikke en gave vi har dér! :0)
HVAD VAR BEDST? Det er virkelig svært at sige!!!! Det hele som det var! J Helheden!
HVILKEN STAT VAR BEDST? Igen meget svært at sige. Alle starter var unikke! Californien var smukt, lækkert og fyldt med drømme, håb og eventyr - herunder Universal Studie, Redwoods, Hw1 og Neverland. ;) Arizona, Utah, Nevada og Wyoming FYLDT med ubeskrivelige naturfænomener, dyr og naturoplevelser. Nordstaterne (South Dakota og Nebraska) fyldt med Cowboys, majsmarker, tomme byer og i især Nebraska - med meget anderledes mennesker. Missouri en kæmpe og uforglemmelig Route 66 oplevelse på en gammel tankstation. Arkansas - et indblik i cowboystøvleland. Midt- og Sydstaterne (Tennessee, Mississippi og Louisiana) fyldt med jazzmusik, barer, store negere og uvejr. Bibelbæltet i Alabama, Georgia, South- og North Carolina fyldt med kirkegængere. Vingårde, skyline og bjørne i Virgina. Amish-folk, hestevogne og dukkeland i Pennsylvania, Kæmpe vandfald i staten New York. Natur og sumpområder i Maine. Baseball og Harvard i Massachusetts. Og trend, fattigdom og storhed i Newyork. Hvad skulle man dog vælge som bedst?? J
Vi nævner dog ofte Nebraskas som en særpræget oplevelse. Jf. bloggens tidligere indslag om samme. J
HVAD VILLE VI HAVE GJORT ANDERLEDES, hvis vi kunne?
Der er vel egentlig ikke så meget vi ville have gjort anderledes, hvis vi kunne. Selvfølgelig kunne en lækre bil været luksus.. ;) - Men.. jeg er nu også glad for stadig at have lidt penge tilbage nu vi er hjemme igen. :)
Hvis der er noget jeg fortryder lidt.. så er det at vi ikke kørte gennem Texas!! Texas var nær det eneste fælles ønske som jeg og Helle-Mai havde da vi hjemmefra snakkede om, hvilke stater vi gerne ville opleve. Grunden til at det ikke blev Texas kom sig af to årsager. Først og fremmest var der så forbandet varmt i nabo-staten Arizona (50 grader i skyggen), at man knapt kunne trække vejret, blev meget inaktiv og nærmest ikke kunne andet end at ligge i swimmingpoolen. Og det ville vi jo ikke få meget ud af. Vi blev endda decideret frarådet at tage til Texas pga. hedebølgen af nogle indfødte derfra, som netop flygtede til Arizona for at komme væk fra varmen. Den anden grund til at det ikke blev Texas er, at vi inden vi tog afsted havde vi et USA-Road-trip-møde med min Svogers far og hans kone, som er store tilhængere af rejser til USA og selv har kørt tværs igennem flere gange. De fortalte os, at Texas var en kedelig stat med uendelige veje, ulidelig hede, tusindvis af oliepumper og tørt tørt tørt. De syntes hellere vi skulle prioritere at tage op til Salt Lake City (en mormon by) og derefter nord-staterne, og fortalte os en masse godt om disse starter. Det trak jo også lidt.. Og de endte jo også med at det var det vi gjorde, og det er svært at fortryde - for dér oplevede vi virkelig også nogle fantastiske ting som jeg ikke vil have været foruden - Bl.a. Yellowstone med hotspring og geysere samt byer fyldt med vakseægte cowboyer og rodeo. :0) Men jeg vil og skal tilbage til USA for at opleve Texas - synes jeg mangler lige præcis den del før min drøm om USA er helt fuldendt. Men det betyder også bare at jeg skal tilbage.. og det er jeg bestemt ikke ked af!! :0)
Jeg er uden tvivl blevet helt forelsket i USA. Det er et fantastisk land med såååååå uendeligt mange muligheder, seværdigheder, natur-oplevelser, overdrivelser, udsigter, historier, mennesker, dyr og drømme! Folk er så gæstfri, at det halve kunne være nok - men det kunne vi danskere nu alligevel lære noget af, af de amerikanere! Jeg befinder mig i en drømmeverden når jeg er i USA - befinder mig i en drøm som jeg virkelig ikke har lyst til at vågne op fra - og befinder mig i en ejendommelig følelse af kærlighed og frihed, som jeg ikke har oplevet andre steder verdenen - eller i livet - for den sags skyld.
Vi blev hentet i lufthaven med flag af min mor og min højgravide søster, som havde ventet mange timer fordi vores fly blev 5 timer forsinket. Det var så sødt og rigtig dejligt at se dem igen - omend også lidt sørgeligt. For det betød at turen var slut og at hverdagen kaldte igen…
Tak Helle-Mai for en fantastisk rejse - som jeg med sikkerhed aldrig vil glemme uanset hvad vi vil opleve i fremtiden! :0)
Og tak til alle jer som fulgte med på Bloggen her.. ! Det var været en kæmpe fornøjelse at dele vores tur med jer - og vide at I var der. :) Vi vil forsøge via Killroy.dk at få printet vores blog ud som bog - og vi glæder os sindssygt meget til selv at prøve at læse vores blog igennem fra ende til anden - og forhåbentlig gennemleve det hele én gang til! :0)
Tak for nu!
Kærlig hilsen, Helle-Mai og Sille,
Denmark
- comments
ulla tak for slutning og velkommen hjem til hverdagen i Danmark- Godt nytår-kh mor