Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi fået hyggeligt følgeskab af Marianne og Anders. Vi har brugt et par dage i Sydney og nydt god mad, strand, live musik og ikke mindst det smukke Operahus. Vi boede på hostel i det kulørte område omkring Kings Cross, hvor der var gang i gaden med prostituerede, politi, diskoteker og skæve eksistenser. Heldigvis skal der mere til at skræmme Marianne og Anders, et par erfarne rejsende.
Efterfølgende tog vi kort til Ku-ring-gai National Park, hvor vi blandt andet så aborigine udskæringer, inden vi tog videre til Blue Mountains National Park. Blue Mountains har fået sit navn efter farven i bjergområdet, som dannes som følge af dampe fra de mange eukalyptustræer. Vi har nydt et par dage i parken, hvor naturen har været storslået, og kontrastfyldt. Vi har blandt andet set Three Sisters, tre ikoniske klipper, der ligger ved en storslået canyon.
Vi genoplever alle vores AHA-og- WAUW-oplevelser gennem Marianne og Anders, der ligesom vi, blandt andet har registreret de mange, høje og larmende fuglelyde i landet. Mariannes teori er, at man må have høje stemmer, for at blive hørt i et så stort og storslået land som Australien.
- comments