Hola amigos.

Og det bliver det sidste spansk for denne gang, om lidt smutter vi nemlig over graensen til smukke Brazil. Vi er kun faa kilometer fra, for vi befinder os nu paa den argentiske side af den gigantiske samling af vandfald Iguazu.

Tirsdag var foerste dag paa trucken med gruppen. Trucken hedder Cindy, vores ledere Paul og Jodie og de er alle tre fantastiske skabninger lavet af noget helt specielt. Trucken har det hele: indeni er den indrettet med 24 saeder (vores gruppe er paa 19 mennesker, saa der er ikke meget plads tilovers), to borde, en lille elektrisk koeleboks til vores madvarer, sma net til vores ting og en hyklde med bytte-boeger og rejseboeger. Desuden er det muligt at kravle op og sidde paa taget -selvfoelgelig kun hvis terraennet og hastigheden goer det muligt. Udenpaa og under trucken er der rum til vores bagage, koekkenting, telte, folde-ude-borde og stole, gas, et lille komfur, der kan hives ud og lamper, der kan saettes op. Desuden er den malet orange og hvid, smukt smukt haandvaerk ;)
Paul og Jodie er helt sikkert ogsaa lavet af noget specielt -deres job er at koere folk rundt saa de kan opleve verden, hvilket selvfoelgelig ogsaa goer at de selv ser de hele. De har begge to rejst rundt i hele verden og er ufatteligt inspirende at hoere paa. Desuden verdens soedeste mennesker, men det kommer der mere om.
Vi koerte stort set hele dagen, cirka 10 timer. Frokosten blev indtaget bag en tankstation et sted paa vejen, hvor borde, stole og mad blev sat frem paa rekord tid. Om aftenen gjorde vi stop uden for en lille argentisk by, Concordia, hvor vi smaekkede vores telte op helt ud til vandet hvor vi havde udsigt over til Uruguay.

Onsdag var igen en dag som stortset kun gik med at koere. Igen naaede vi op og runde omkring en 10 timer. Paa turen har vi forskellige opgaver vi staar for hver dag -f.eks. skal Signe soerge for at vinduer og borde i trucken er rene (ikke selvvalgt!) og Louise laesser bagage hver morgen sammen med en af de andre. Udover det er vi delt op i nogle madgrupper, saa vi skiftes til at staa for mad. I dag var det Signes gruppe der skulle staa for aftensmaden, saa paa vejen stoppede vi i en lille by og saa maatte gruppen ellers faa det bedste ud af hvad end, der var tilgaengeligt. Under "shoppingturen" i en lille kiosk, opdagede Signe at nogle drenge bag kiosken sad og saa FCK-Barcelona og blev haengende der mens de andre handlede ind :) Om aftenen camperede paa en lille plads i byen San Ignacio.

Torsdag stod vi op og koerte direkte til San ignacio mini. Nogle ruiner fra 1600-tallet efter en form for religioes sekt, der spredte sig udover det, der i dag er Paraguay, Brasilien og Argentina. Vi vil ikke kede jer med alt det kedelige historie, der er omkring dem, men kun fortaelle den gode del (det eneste vi husker ordenligt): Sekten hentede folk fra rundt omkring i junglen og pressede dem taet sammen i disse smaa byer, som bla San Ignacio mini var. Fra junglen til byerne aendrede normerne sig utroligt meget paa et specielt punkt: forholdet mellem kvinder og maend. I junglen var polygami ganske almindeligt og en mand havde gerne op til mellem 12 og 14 koner, saa familierne bestod paa omkring 100 mennesker. Her var det ogsaa maendene, der valgte mellem kvinderne hvem de ville have og kvinderne havde ingenting at skulle have sagt. MEN i byerne blev det hele omvendt - monogami blev indfoert og kvinderne valgte selv hvem de ville giftes med (foerste skridt mod ligestilling?). Her stoppede det saa ogsaa. Lederne af sekten styrede folk med haard haand og tillod ikke af populationen voksede for meget, da byerne var bygget til et vist antal mennesker. Man bestemte derfor ikke selv hvordan kvinden skulle vaere gravid, det gjorde lederne ved at ringe med klokken paa den faelles store plads midt om natten og saa var det tilladt at "gaa i gang". Dette skete kun 4-5 gange om aaret. Vores soede guide var fuldstaendig roed i hovedet da hun fortalte den historie ;)
Om aftenen camperede vi i noget regnskovshalloej lige foer Iguazu paa den argentiske side og havde eftermiddagen fri til bare at slappe af og goere hvad vi havde lyst. Skoent med lidt fred og ro. Om aftenen lavede Paul og Jodie mad til os allesammen; en kaempe barbeque, med laekkert koed og skoenne salater. Utroligt hvad man kan diske op med ude i ingenting. Til dessert var der ristede skumfiduser, lagt mellem kiks sammen med et stykke chokolade. Livet er skoent i vildmarken :D

Natten mellem torsdag og fredag faar et lille kapitel helt for sig selv, for den var sindssyg. Naar vi siger det staar ned i staenger i Danmark aner vi tydeligvis ikke hvad vi snakker om - kl 2 om natten vaagnede vi alle sammen op fordi det pludselig styrtede ned. Heldigvis er vores telte rubuste og vi laa lidt ned af en bakke, saa de floed ikke fuldstaendig over, de blev kun vaade. Havde det da bare vaeret det, kunne vi allesammen have sovet videre, dog med lidt vaade foedder, men det er bare en del af oplevelsen. Saadan skulle det bare ikke vaere, for kort tid efter krakelerede himlen og de stoerste lyn tordnede igennem luften meget taet paa vores lille gruppe. Flere gange var vores telt helt oplyst og bragene blev hoejere og hoejere. Det stod paa i en times tid hvor vi bare sad op, krydsede fingre og haabede paa det gik over igen. Tordnen stoppede, men regnen blev ved og ved og ved og ved ingen naeste morgen.

Vi fik dog rullet vores drivvaaede telte sammen alligevel og drog videre mod et af vores hoejdepunkter paa denne tur: det fantastiske IGUAZU.
Vi haaber at vores billeder (naar de gider samarbejde og blive lagt ind) kan give en ide om hvor vild en oplevelse det er at se det hele. Iguazu er en kaempe samling af en enorme vandfald, der bare hamrer derudaf. I dag var vi paa den argentiske side hvor man er taet paa vandfaldene. Det hele er indrettet som en park, hvor man kan vaelge at vandre af forskellige stier og her komme forbi baade store og smaa fald. Desuden kan man tage et tog ud til den yderste vandresti som foere til Devils Throat; det vildeste af alle vandfaldene. Det er buet, hvilket goer at vandet falder ned i noget, der ligner en "gryde". Naar det altsammen rammer bunder samtidig kaster det kaskader af vand tilbage op og det giver et kaempe broel. Man kan gaa ud paa en platform, lige over den ene side af dette vandfald, hvilket vi selvfoelgelig gjorde. Og vi blev plaskvaade, men det var en fornoejelse uden lige. Det er er overvaeldende og ubeskriveligt at staa der og maerke naturens kraefter paa den maade. Ogsaa lidt skraemmende blev vi enige om.
Bagefter gik vi helt ned i bunden saa vi gik langs vandet. Hernede valgte vi at sejle med en Jackboat som tog os helt taet paa vandfaldene og naesten helt ind under. Igen fuldstaendig vanvittig oplevelse med ogsaa helt vildt sjov. Og kold, for vi sad kun i badetoej og redningsveste, da det er klart at man bliver fuldstaendig gennembloedt her ogsaa.
Parken er det smukkeste vi nogensinde har set og billederne retfaerdiggoer paa ingen maade hvor stort og vildt det hele er. Det er slet ikke til at fatte, hverken naar man staar i det eller bagefter. Lige meget hvad skal det helt sikkert opleves foer man forstaar, men, igen, haaber vi at billederne kan fortaelle resten af historien.

Selvom regnen fortsatte resten af dagen var det kun en del af oplevelsen -det passede perfekt ind i vores omgivelser og hvis ikke det skal regne uden stop i et regnskovsomraade, hvor saa?? :)

Vi er overvaeldede og mundlamme efter det vi har set i dag, hvem skulle have troet det!