Profile
Blog
Photos
Videos
Mens jeg sidder paa 'Quetzalroo' - et hostel i Ciudad de Guatemala og venter paa Emil lander, kan jeg ligesaa godt fortaelle om de sidste par dage ved den smukke Lago de Atitlán.
Thora - en veninde fra skolen - og jeg tog en shuttlebus fra Xela kl. 15 loerdag eftermiddag mod Panajachel, som er én af byerne i den sydlige del af Lago de Atitlán. Herfra blev vi ledt ned til "havnen" af to broedre, som var saa flinke at "hjaelpe" os. (Den saakaldte havn var et braet ude i vandet og de flinke broedres hjaelp bestod i at snyde os til at betale mere end 100 % oveni for billetten! (Det var dog stadig kun 17 kr.) Vi tog en baad til hostelet 'Iguana Perdida', som ligger helt nede ved vandet og bagved et stykke oppe i bjergene ligger byen Santa Cruz. Iguana Perdida er et veletableret backpacker hostel med venligt personale! Loerdag aften var alle senge booket, blandt andet med en stor gruppe fra P.L.Q., saa det var super fedt! Vi moedtes her med Thoras veninde, Freja, som hun skal rejse sammen med den naeste maaned. Til aftensmad var der gigantisk buffet bord med alt hvad hjertet begaerer (og tro mig, det begaerer meget efter en maaned med aeg, tortilla og boenner!!). Desuden bar og musik. Eftersom stedet er meget internationalt, kunne vi ligesaa godt, rent musikmaessigt, havde taget paa 'Daisy' i Roskilde. (hvem havde troet Katy Perry ogsaa fandtes i Guatemala?). Om loerdagen er der "dress-up aften", hostelet havde deres eget udklaedningsrum med glitter, glimmer og hawaii skjorter. (Og ja der var flere fyre i klaedt kjole). Paa et tidspunkt hentede personalet et kosteskaft frem og vi dansede limbo. Jeg formaaede at blive nummer 2! Hvilket var godt, bare ikke godt nok til et gratis shots (damn!)
Som jeg maaske har naevnt tidligere har jeg danset en del salsa i Xela, blandt andet med en der hedder Jonathan fra skolen. Han var ogsaa paa hotelet med nogle af hans veninder, som ogsaa danser salsa, saa vi efterlyste noget salsa musik. John er blevet virkelig god, saa han laerte mig nogle nye, paent seje trin. Jeg har virkelig fundet oejnene op for salsa, og nu klaeder jeg mig bare til at Emil kommer og laerer salsa, saa det er ham der skal kaste rundt med mig ;)
Soendag brugte jeg sammen med Thora og Freja. De ville gerne et par dage til San Pedro (en anden by ved Lago), saa der tog vi hen og spiste frokost. Der sker en del mere i San Pedro end Santa Cruz, og saa er priserne ret billigere. Om aftenen tog jeg selv tilbage til hostelet og spiste aftensmad, hvilket var noget af en omvaeldning. Stort set alle var tjekket ud, saa vi var bare 4-5 gaester og personalet, som vi spiste sammen med. Personalet bestaar af unge, frivillige som binder sig for 3 maaneders arbejde, og tilgengaeld for kost og logi. Jeg snakkede en del med en 21 aarig pige, Tessa fra Australien, som har rejst de sidste 11 maaneder og har vaeret i samtlige lande i Mellemamerika!!
Mandag formiddag tog Tessa og jeg til Panajachel og kiggede paa nogle butikker og spiste en god frokost. (Tofu og pasta, ikke ligefrem noget min familie har givet mig). Vi tog tilbage til Iguana Perdida ved 17-tiden, vhilket passede med at Thorbjoern og Jeremy netop var ankommet. De har taget en 3 dages trekking tur fra Xela til Lago de Atítlan. (Godt gaaet siger jeg bare, for det regnede en del!).
Idag, tirsdag spiste vi morgenmad og slappede af nogle timer. Det er godt nok laekkert at nyde sin morgenmad eller en god bog, udenfor, mens man nyder udsigten over Lago de Atitlán og vulkaner i baggrunden. Hurra for sabbataar!!!
Bagefter tog vi til Pana og jeg koebte nogle forskellige flotte ting - blandt andet nogle armbaand. Vi spiste god frokost og sagde "farvel" eller nok naermere "paa gensyn" - vi ses i Antigua fredag. Jeg tog en 4 timers tur i 3 forskellige shuttlebusser til Guate, hvor jeg nu sidder i receptionen og venter paa Emil kommer om en halvtimes tid. - Han vil elske landet ligesaa meget som jeg goer.
Besos - Signe Bendt
- comments
Mor-Lisbeth Hurra for min dejlige datter!!!!! Jeg er sikker på Emil bliver rigtig glad for at danse salsa! Nu er vi jo nogle stykker der har haft den udsøgte fornøjelse, at se jer danse lancier.... så det kan kun blive en succes med salsa også... Knus til jer begge.
klaus Fin beretning, lyder som du er hjemmevant i gurtemala efterhånden, (meget godt at retur billetten er købt) Forsat god tur, Snakkede med Emil igår og han glæder sig rigtig meget. Hilsen far
Eline Signe, tak for din skønne beretning! Jeg skraldgrinede, da jeg læste om din madlyst efter en måned med æg, tortilla og bønner! - Når du er kommet hjem, vil du sikkert med stor entusiasme kokkerere lige netop de ting ;-) Og ja, HURRA for sabbatår med salsa og spansk og andre livsvigtige ting! - Og så var det jo dejligt lige at få en fornemmelse af, at Thorbjørn er i live - og hvad han har bedrevet for nylig - da han selv tilsyneladende har for travlt til at gi' lyd ;-) Knus - og rigtig god fornøjelse videre sammen med Emil! Eline
Faster lene Hej Signe-pige. Hvor er det bare dejligt og eksotisk at følge med. Herhjemme regner det også!!!, men på en eller anden måde virker det bare ikke eksotisk :-& Tilgengæld er DK ved at vinde over Cypern i fodbold og dermed kvalificere sig til EM. Torben og Laurits skal i parken på tirsdag og se DK- portugal - vi har jo også fået ny regering - så lidt sker der i Dannevang. Fortsat god vind pg salsa... kh. Lene
Jan Hej Signe. Tusinde tak for en superspænde beretning. Det er jo næsten som selv at være med. Hils Thorbjørn og Emil
Emils moster Eva Hej Signe - Dejlig beretning - skønt at kunne være med på jeres rejseoplevelser her fra sidelinien:-) Hilse Emil Kh Eva