Profile
Blog
Photos
Videos
Goodbye New Zealand - and hello Australia!
De sidste to uger har været udfordrende, mest på den gode måde.
Jeg blev forladt i Christchurch sidste torsdag, da min britiske veninde (og resten af gruppen) tog hjem. Jeg stressede rundt i chch for at finde accommondation, men grundet jordskælvet var meget enten optaget eller faldet sammen. Til sidst fandt jeg dog et sted - jeg tillod mig selv lidt luksus på et billigere hotel, og det var superskønt! LIdt fitness, et varmt karbad og Night at the Museum i tv'et, så kunne det ikke blive meget bedre, når man nu var alene.
Jeg brugte ligeledes dagen på at finde ud af, hvad mit næste step var. Det endte, efter kaos og misforståelser, med et ægte kiwi farmstay. Jeg havde i al hast og jag søgt nogle forskellige steder, og særligt et sted var hurtige til at svare, så den hoppede jeg på uden at vide noget om dem. De hentede mig i et shoppingcenter lidt vej uden for centrum, og vi kørte længere ud på landet. Indrømmet, jeg var skræmt - ikke pga dem, men hele situationen, det forfærdelige landlige lugt samt deres beskidte hjem. Jeg forsøgte så godt, jeg nu kunne uden internet, at finde ud af noget andet. Efter nogle dage faldt jeg alligevel til, og det ældre, pensionerede ægtepar, David & Carolyn Campbell viste sig at være dejlige mennesker. De inkluderede mig i alt, hvad de foretog sig - lige fra hjemmebesøg, tur på plejehjem, kirkegang (baptisk) til familiesammenkomster. Ligeledes arrangerede de også mindre ture for os rundt i chch og omegn.
Aftalen gik på 4 timers arbejde om dagen mod værelse og tre retter om dagen. Det endte mere i noget feriebarn-agtigt, hvor jeg ikke rigtig arbejde - hvilket skyldtes deres dovenskab og til tider vejret. Når der så var noget arbejde, var det træfældning, påskeliljeplukning, ordning af buketter og afbrænding af træer og buske. Ja, I kan lige tro, jeg har lært at svinge en sav! ;-)
Nu er tiden kommet til AUSTRALIEN! Vejret i dag har været helt fantastisk, smukt og solrigt. Mit hostel er lige i centrum, og det er bare superfint. I dag har jeg ordnet lidt praktisk rundt om i byen, vejret i forskellige parker og planlagt lidt for de kommende dage. I aften skal jeg mødes med en Bøfkollega lidt uden for centrum, hvor hun vil vise mig rundt i St. Kilda, hvor hun nu bor. Det bliver amazing med lidt danskhed i nye aussieomgivelser over en dejlig middag og aften ude.
I er alle i mine tanker, og jeg elsker at læse jeres beskeder.
Xx
- comments