Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 6. kørte vi fra Rotoura om morgenen og første stop mod Taupo, var Te Puia. Te Puia er en slags stink park, hvor man oplever Maori kulturen, en geyser der uafbrudt sprøjter vand 30 meter op i luften, vi så kiwier (som er New Zealands national fugl), vi så en masse mudder pools og vores Maori guide kogte æg til os, i et hul i jorden hvor vandet og dampen kogte æggene. Der lugtede uafbrudt af ægge prutter, så de sarte sjæle (Katrine) måtte springe ægget over..
Byen Taupo er opkaldt efter den enorme sø der ligger omkring byen. Lake Taupo er New Zealands største sø!
Vi bestilte skydive til samme dag og var spændte på det! Desværre blæste det for meget, så vi måtte blive hjemme. Vi havde en slapper dag hvor vi så filmen Dirch og spiste den fantastiske MORO chokoladebar! Vi gik forholdsvis tidligt i seng fordi fredag stod på den fuldstændige sindssyge trekking tur Tongariro! Vi fik smurt madpakker, pakket en masse chokolade, frugt og en masse masse vand!
Vi stod op kl 5 for at afvente svar om turen ville blive til noget pga vejret. Det gjorde det! Vi hoppede i fitness tøjet og fik pakket solcreme. I sidste øjeblik løb vi op og hentede et par lange bukser, hvilket senere blev vores redning! Vi kørte i bus 1,5 time hvor vi lige fik os en morgen morfar. Så vi var klar til den uimodståelige smukke vandretur på 20km på 8 timer i et crazy terræn! Vi blev sat af og det var møg koldt. Vi begyndte vores tur med højt humør og synes efter en time, at det lignede på kortet at vi allerede havde overstået den 1. hårde del, som hedder Devil's step. Det fandt vi så senere ud af, at vi bestemt ikke havde! Efter 1,5 times tid, kom vi til helvede. Her måtte vi finde vores klatreevne frem, da vi skulle bestige den hen enorme vulkan! Desto højere op vi kom, jo mere tåget blev det og vi begyndte ikke at kunne se andet end et par skridt frem. Vi nåede toppen som var 1886 meter og her var det en ubehagelig smal gang vi gik på, som ca var en meter bred. På siden af stien gik det bare lige ned og her fik vi det lidt stramt. Vi nåede til de smukke smukke blå vulkan søer. Når i ser billederne, så læg mærke til forskellen på søerne en solrig dag og vores meget tågede oplevelse af dem. Vi kunne ikke se en hat på det meste af turen, og derfor gik og gik vi bare. Vi kom i mål på blot 6 timer, og intet vand drukket..
Det var rigtig ærgerligt at vi ikke fik den smukke tur at se, men samtidig var det en fed oplevelse at prøve at trekke. Specielt fordi terrænet er så forskelligt, da der er alt fra vulkan stykker, sand, bjerg, trapper osv.
Vi var så brugte og gik i seng!
Da uret ringede alt for tidligt morgenen efter, kiggede vi bare på hinanden og vores eneste kommentar var bare: "jeg kommer aldrig ud af sengen, der er smerte overalt i min krop". Det var fuldstændig sindssygt! Vi haltede rundt hele dagen og skulle endda skifte hostel. Ikke nok med at det var hårdt at gå med vores store rygsække i regnvejr, blev Katrine sendt på en hemmelig mission af Louis.
- comments