Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lille uges tid med strandferie gik turen til Palawan, en afsidesliggende naturskøn ø i det østlige Filippinerne. Da vi ankom i lufthavnen, blev vi mødt af hostelbestyreren, en frisk yngre fyr som, som var leder i "Dallas Inn" det hostel vi boede på de 4 dage vi var på Palawan. Første dag gik med, at slappe af, da vi havde været oppe siden kl. 4, for at få rejsetiderne til at passe på ruten fra Boracay til Palawan, en ikke så lidt udmattende rejse. Næste dag stod vi tidligt op, for at være de første i køen til, at få bevilget en tilladelse til, at besøge en fredet undergrundsflod, en af Palawans store attraktioner. Vi var dog ikke stået op tidligt nok, for køen var allerede lang inden kontoret åbnede. Det hele endte ud i, at vi droppede det, da vi fik at vide, at de næste par dage var "fully booked". I stedet tog vi på en båd ud til nogle øer og snorklede, ikke det værste alternativ til undergrundsfloden kan i se på billederne! Næste dag tog vi en tur ud og så et meget specielt fængsel. Et åbent fængsel hvor fangerne er selvforsynende bønder, ved siden af deres afsoning. En meget speciel oplevelse at blive guidet rundt af en morder, der er i gang med at afsone 12 år. Alle fanger var imidlertid venlige og imødekommende, og så gjorde det det bestemt heller ikke værre, at vi delte cigaretter ud til dem. På vejen hjem holdt vi ind ved en krokodillefarm, hvor vi fik en rundtur, og blev budt på en ret bestående af krokodille kød til 15-20 kr. et tilbud vi dog afslog. Om aftenen gik som så mange gange før ud og spiste, som altid god mad til absolut ingen penge. Ellers har dagene gået med lidt shopping, en masse læsning og ikke mindst poker samt backgammon på det fantastik hyggelige hostel. Det skal lige nævnes, at Sebastian fører komfortabelt i det samlede backgammonregnskab, men at grunden til at han har fået trimmet det grimme skæg væk, er fordi han tabte i poker. Noget vi er mange som er glade for.
Vores sidste aften, gik e selskab med to finner, som var nogle af dem vi delte værelse med, resultat af denne sammenkomst var, at Seb havde svært ondt i hovedet da vi skulle op næste morgen og med flyveren tilbage til Manila.
Næste stop er Singapore. Derfra har vi cirka 28 dage til vi skal tilbage til Manila, fra Bangkok.
Håber alt er vel derhjemme.
- comments
Matte Det lyder sgu fedt drenge.. Glæd jer til Singapore!