Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det sidste dag her på Ilha Grande, og vi har besluttet os at trekke til Praia Palmas, en af verdens smukkeste strande her på øen. Vi startede ud med at gå forkert så vi endte på en forkert strand - men dog var det en meget smuk strand, bare ikke lige den vi ledte efter. Så efter en detour på en 45 min endte vi på den rigtige sti - som viste sig at indebære en kraftig stejl stigning på omkring de 40 grader indtil man igen gik nedad mod stranden. Stien var noget mere bred og afmærket end ved Pico do Papagaio så det var intet problem at følge den igennem regnskoven. Undervejs så vi egern og hørte vores dejlige abe-venner langt borte. Langt om længe nåede vi stranden og vi hoppede ikke længe efter direkte i havet som var azurblåt. Virkelig lækkert. Derudover så vi en pingvin som var blevet væk i havstrømmen fra Patagonien og som desværre var strandet her. Det sker åbenbart en gang imellem og der er ikke meget de lokale kan gøre, idet de ikke har en zoo på øen. Men efter en times tid trekkede vi tilbage til Villa do Abrao og fik noget frokost og tog dernæst færgen og derefter bussen til Rio:) Sent om aftenen ankom vi til samme hostel som vi boede på inden Ilha Grande og faldt hurtigt i søvn!
- comments