Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg kom tidligt af sted fra Bremerhaven kl. 07.15 og efter små 10 km cykeltur i byen, hvor man cykler på fortovet som man gør i alle tyske byer, nåede jeg en færge, der gav mig et ca. kvarters hvil. Vandet er dragende på mig. Jeg nyder at sejle, både i arbejdet og i fritiden. Det er betagende at se floden sno sig og skibene der stamper op imod floden. Strømmen i floderne kan være meget stærk, stærk at bøjerne hælder 45 grader. Efter landgang, sprang jeg på cyklen og med vinden fra sydøst, var hastigheden fin og humøret i top. Hu hej hvor det det gik. Det er helt utroligt hvad lidt medvind betyder. I begyndelsen af turen skulle de ømme ben i gang igen, men efter ca. 30 km. Havde jeg gode ben igen, og kunne holde en pæn gennemsnitsfart. Da jeg var omkring halvvejs, tog jeg mig den luksus at købe 1½ L boblevand og en Red Bull. Jeg har aldrig før brugt at indtage Red Bull eller lignende stoffer. Der var som at få et kraftigt spark bag i. Sikken en energi. Endnu engang var det fremdrift og jeg glædede mig over, at der ikke var nogen snedige skovstier eller andre tilsvarende udfordringer.
Det skyldtes nok at jeg havde, ladet GPS'en finde en "ny" vej til campingpladsen i Meppen, Tyskland, i stedet for den rute jeg havde lavet hjemmefra og lagret i GPS'en. Selvom jeg nåede frem kl. 21, havde jeg tilbagelagt 150 km, hvilket var små 20 km længere end den planlagte tur. Så var det endnu engang tid til kakaomælk, bad, mad og en køje.
Jeg kunne godt mærke min rumpe, men strækøvelse er noget opreklameret fis. Nu havde jeg hver gang, jeg var kommet frem udført forskellige strækøvelser, uden overhoved at kunne mærke nogen ømhed under strækket. Med andre ord spar strækøvelserne, bare træn igennem.
- comments