Peru

Saa fandt vi endelig tid til at opdatere bloggen igen. Vi har haft lidt problemer med at laegge billeder ud, saa derfor kommer der en ordentlig stak fra hele Peru.

Siden sidst er der jo sket en del, da vi snart har vaeret i Peru (og Bolivia, men det kommer vi tilbage til) i de planlagte 26 dage.

Efter vi ankom til Miraflores tog vi et hurtigt smut til Lima centrum, som vi dog ikke var videre begejstrede for - Lima er storbykaos, fattigdom, slidte gader og i det hele taget har den bare en lidt trist atmosfaere. Saa vores tur dertil var noget kort, og vi var nok ikke saa kulturelle, som vi burde have vaeret.

Efter 2 overnatninger skulle vi videre mod Cusco, saa vi tog en all-nigther i lufthavnen igen, da vores fly var 5 timer forsinket - traels!

Heldigvis blev vi hentet i Cusco lufthavn i en stor luksustaxa med privatchauffoer, som koerte os til vores hidtil flotteste hotel med udsigt over hele Cusco by. Desvaerre maerkede vi med det samme, at vi var kommet noget op i hoejderne, da kulden var noget mere bidende end vi lige havde regnet med. Saa vi maatte ud og shoppe baade vanter og huer paa det lokale marked. Dog var det ikke kun kulden, som lige kom bag paa os pga. hoejdeforskellen, men ordet "altitude-sickness" er vi desvaerre blevet rimelig bekendte med - feber, mavekramper, hovedpine og kvalme var bare nogle af de symptomer vi maatte doejes med i 5 "dejlige" dage. Saa det blev ikke til meget sightseeing i Cusco, men til gengaeld var vi super glade for vores seng og kabel-tv! J

Dog naaede vi alligevel at rode os ud i en maerkelig aftale med en meget maerkelig indianer-mand ved navn Kali (betyder "stone" paa indianersprog, hvilket han var meget stolt af). Han ville gerne have haft os med ud paa en 2-dages tur til en naerliggende dal, hvor vi skulle have besoegt varme kilder paa hesteryg - umiddelbart loed det meget laekkert, og vi var ogsaa hurtige til at lade os overtale, men efter et par timer mere i selskab med hr. Stone, fandt vi hurtigt ud af, at manden VIRKELIG var maerkelig. Saa kl. 5.30 paa afrejsedagen maatte vi paent moede op foran vores hotel og fortaelle ham, at vi "desvaerre" ikke kunne komme med - hr. Stone tog det dog forholdsvis paent, men det var lidt akavet at stoede ind i ham i Cusco de kommende dage!

Efter 5 sygedage var det ved at vaere tid til vores store trekking-tur til Machupicchu. Vi blev hentet soendag aften d. 1. marts, og blev koert ad sindssyge (som i VIRKELIG sindssyge) veje ud til vores foerste campingsted. Her overnattede vi i smaa iglotelte i vores lejede, stinkende soveposer, og blev vaekket kl. 07 naeste morgen af kokken, som boed os paa "Coca-tea" (den mest populaere drik i Peru). Derudover var det en overraskende laekker morgenmad med baade pandekager, broed, varm kakao mv. I det hele taget var maden paa hele turen imponerende god taget i betragtning af, at kokken kun havde et lille blus at lege med i et lille telt (vi fik 3-retters menu 2 gange dagligt plus "snacktime" med popcorn - mmm!).

Ellers gik vores 50km lange trekking-tur saa igang mandag morgen ved 8-tiden. I loebet af de 4 dage saa vi flere forskellige Inka-ruiner og en hel unik natur imellem de mange kaempe bjerge. Det var en hel utrolig oplevelse at gaa paa de gamle stier, men vi er ret overbeviste om, at Inkaerne var paa stoffer, da de lavede ruten, da man hele tiden tager "to skridt op for at tage et skridt ned igen". Isaer 2.dagen var virkelig haard, da den boed paa 10km's vandren op ad hoeje, stejle stentrapper kun for at afslutte dagen med at gaa ned af selvsamme bjerg i 4 timer (Tak, Inkaerne!!!).

Selvom turen udfordrede os paa mange punkter, baade hygiejnemaessigt og fysisk (av, benmuskler), var det alle smerterne vaerd, da vi paa 4.dagen fik storslaede Machupicchu at se. Der er en grund til, at den aeldgamle Inka-by er blevet kaaret som et af verdens 7 vidundere. Ligesaa grimme, klamme, svedige og ildelugtende som vi var, ligesaa fantastiskt og smukt var det at se Machupicchu dukke frem fra skyerne om morgenen kl. 06 (se billederne).

Det var en hel unik tur, som vi aldrig vil glemme - baade guiden og selve gruppen var super skoenne! Selvom vi var de yngste og alderspraesidenten fyldte 50 paa turen, havde vi det super sjovt sammen allesammen. Men vi noed nu ogsaa at komme hjem paa hotellet til ordentlige toiletter og et bad efter 4 lange dage i stortset det samme, klamme toej! Derudover var vi hurtige til at finde et sted, hvor vi kunne faa en god omgang billig massage - det hjalp lidt paa de oemme muskler.

Efter denne fede oplevelse valgte vi at tage en 8 timers lang bustur videre mod Puno (Lake Titicaca). Herfra sejlede vi ud paa den beroemte soe, som er en af de hoejstliggende soer i verden. Derudover er den ogsaa kendt for sine sivoer, hvor mennesker har boet i ca. 100 aar. Her bor de paa selve sivoer lavet af underligt maas og siv, boende i huse lavet af siv og trae, sovende paa sivsenge plus, at de ogsaa vaelger at spise siv! (siv, siv, siv - det skulle efter sigende vaere godt for maven). Det var ogsaa en meget speciel og sjov oplevelse trods det lidt vaade vejr.

Efter at have snakket med vores danske (soede) guide i Cusco, som anbefalede os at se soen fra den bolivianske side, valgte vi impulsivt at tage et par dage til Copacabana, Bolivia. Dette var en rigtig god beslutning, da soen helt klart var smukkest fra denne side. I Bolivia var det baade billigt at bo og spise og derudover en helt fantastisk smuk natur, saa der ville vi egentlig gerne ha' vaeret lidt laengere, hvis tiden havde vaeret til det. Vi besoegte ogsaa den smukke "Isla del Sol", oen hvor Inkaerne mener, at solen er opstaaet fra. Her tog vi paa en 8km's lang trekkingtur (som om vi ikke havde faaet nok) fra den nordlige del af oen til den sydlige - endnu en virkelig smuk tur.

Efter 2 overnatninger i Bolivia krydsede vi igen den peruvianske graense, hvor turen gik til Arequipa, hvor vi er nu. Det var endnu engang en raedselsvaekkende bustur igennem skarpe bjergsving, hvor vi flere gange havde gang i boenner til de oevre magter om, at vi maette overleve turen (godt vores moedre ikke var med).

Her ankom vi d. 10. om natten og skyndte os at finde et hotel i Perus 2. stoerste by. Dagen efter, hvor vi egentlig havde planlagt at vaere lidt kulturelle i byen, maette vi desvaerre endnu engang bukke under for sygdom, da Camilla havde faet en slags madforgiftning, som boed paa opkast hele natten og derfor ikke meget soevn. Alligevel turde vi dog godt at bestille en 2 dages tur til Colca Cañon (en af verdens dybeste dale) naeste dag. Her fik vi endnu engang en ufattelig smuk naturoplevelse, hvor vi fik en masse vilde dyr at se, bl.a. deres nationalfugl, Condoren (en flot fugl med 3 meters vingefang). Naeste morgen stod vi op til Camillas foedselsdag (kl. f***ing 5 om morgenen!!!), hvor vi skulle videre ud paa naturopdagelser. Turen sluttede kl. 17, hvor vi var tilbage i Arequipa, hvor den nu skulle staa paa fest og farver. Vi tog en laekker middag paa Sashas regning og fortsatte festen med gode, billige, staerke drinks og dansende fyre fra New Zealand, Hawaii og ikke mindst Peru - foedselsdagsfesten sluttede paa samme tidspunkt som den begyndte, nemlig kl. 05, hvor vi nu var ved at vaere godt traette. En noget anderledes, men helt fantastisk foedselsdag J

Nu sidder vi her d. 14. og venter paa at skulle tage bussen senere i aften mod Ica. Her forventer vi at se en masse sandbanker, hvor vi skal sandboarde for vildt og i det hele taget bare hygge os. Derudover regner vi med at tage til "fattigmandsgalapagos" senere paa ugen, som bliver et af de sidste stop i Peru, foer vi drager videre mod Costa Rica, hvor vi glaeder os til at moedes med Louise og hendes kaereste, Daniel J

Vi haaber at alt er vel derhjemme, og at I trives ligesaa godt som vi goer.

Vi savner jer!

Masser af knus og kaerlighed fra os

Ps. Camilla siger rigtig mange tak for foedselsdagshilsnerne!