Profile
Blog
Photos
Videos
S&R
Hola Amigos
Saa slipper I ikke laengere - og begraensningens kunst er en dyd, vi absolut ikke behersker... (se nedenfor)
Vi er nu over halvvejs paa vores amerikaner-tur. Vi befinder os pt. i Honduras paa oen Roatan i det Caribiske Hav, som vi har stort set for os selv paa trods af de daglige 28-32 grader og fuld solskin. Der er saa godt som ingen turister - kun onsdage naar et amerikansk krydstogtskib kommer forbi en enkelt dag er stranden rimeligt befaerdet. Det virker, som om alle turister har lagt turen uden om Honduras og Roatan denne sommer. Borgerkrigen er maaske ogsaa lige om hjoernet, men er dog endnu ikke brudt ud, og vi haaber og beder til at parterne finder en fredelig loesning i loebet af denne uge, saa vi ikke skal frygte for vores videre faerd til USA om smaa to uger. Men vi nyder livet sammen med Glen, ejeren af det B&B vi bor paa, der er noget imponeret over vores madfaerdigheder. I gaar lavede vi spaghetti bolognese med hjaelp fra en pastasauce koebt i det lokale "supermarked"! Der skal ikke meget til at overbevise... Men han nyder, at der er nogen, der kan lave aftensmad til ham, som han kan betale sig fra, uden selv at skulle have gang i komfuret.
Vi er desvaerre faerdige med vores eventyr i Sydamerika med besoeg i Brasilien (10 dage), Argentina (1 dag), Paraguay (3 dage), Bolivia (3 dage) og Peru (12 dage). Sidst I fik junk mail herfra, var vi lige kommet til Peru og havde haft en enkelt dags tur paa verdens hoejest beliggende soe - Lake Titicaca. Siden har vi haft en 2-dages tur paa Lake Titicaca samt vaeret paa tur i Amazonas-junglen (4 dage) og trekket rundt i Andes-bjergene for at finde Inka-byen Machu Picchu (4 dage). Turene er med noed og naeppe overstaaet - Machu Picchu-trekket var sindssygt haardt og turen til Amazonas lykkedes kun paa 100 aggressive boenders naade og korrupte sind...
Men first things first. Paa vores tur til Lake Titicaca besoegte vi Uros-folket, der noget specielt lever og bor paa smaa siv-oeer. Det er sgu lidt svaert at forklare, hvordan det helt praecist ser ud, men billederne paa bloggen kan maaske hjaelpe lidt paa vej. Uros-folket er haabloest bagefter udviklingen og hoerer til blandt de allerfattisgste i Peru, og naar man ikke har raad til at koebe et lille stykke jord og et blikskur paa fastlandet, maa man noejes med et sivhus paa soeen... Dog imponerende hvad de kan faa ud af sivplanten! Efter besoeget hos en af Uros-stammerne sejlede vi videre til Amantani-oeen, hvor vi skulle overnatte hos en lokalfamilie. Besoeget var foerst og fremmest praeget af kommunikations-vanskeligheder eftersom vi ikke havde et faelles sprog andet end enkelte haandtegn... Vi fik dog solide maaltider lavet fra det lille ildsted i "koekkenet" og festen om aftenen i "forsamlingshuset" ifoert lokal festudklaedning loesnede lidt op for haandfakterne... Som optakt til festen var der fodboldkamp paa stadion i 4200 meters hoejde - turisterne mod de lokale guider. Noget af en oplevelse - efter 3-4 mins spil var den saerdeles passive danske tankcenterforward godt forpustet, men med det afgoerende maal til 3-2 sat ind med venstrepoten efter en koelig afdribling af den ellers "fremragende" keeper var der ikke grund til at anstrenge sig mere... Efter at have sagt farvel til vores vaertsfamilie om morgenen paa dag 2 sejlede vi tilbage mod fastlandet og efter et enkelt stop paa en anden oe, naaede vi byen Puno midt paa eftermiddagen.
Meningen var, at vi kun skulle bruge en enkelt dag i Puno foer vi skulle videre til Cusco, hvor vores Amazonas-tur startede, men saa udbroed der nationalstrejke i Peru, hvor hele transportsektoren var lammet i 3 dage med udkoerselsforbud. Strejkens laengde blev varslet paa forhaand og til vores store fortrydelse holdt laengden stik... Vi var pludselig meget desperate efter udveje til at komme til Cusco, og med god assistance fra Jysk Rejsebureaus kontor i Peru fik vi overtalt to lokale chauffoerer til at koere os i ly af moerket mod en klaekkelig betaling for at vaere skruebraekkere og trodse udkoerselsforbuddet. Den normalt 7 timer lange koeretur til Cusco blev estimeret til at vare 10 timer, da vi ikke kunne tage nogle af hovedvejene grundet menneskelige vejafspaerringer, men var tvunget til at tage nogle til tider meget ujaevne veje! Og selvfoelgelig var det ikke kun paa de stoerre veje, at der var human road blocks... Midt mellem Puno og Cusco roeg vi i kloerne paa en kaempe flok boender, der ikke umiddelbart havde i sinde at lukke os igennem - og de to skruebraekkere af vores chauffoerer var ikke voldsomt populaere ved at have trodset forbudet... En halv times forhandlinger og et gennemkoerselsgebyr senere blev vi lukket gennem afspaerringen og kunne fortsaette vores faerd mod Cusco, som vi naaede kl. 04.00.
3 timer senere - kl. 07.00 - var der afgang fra vores hotel mod Amazonas. Vi blev samlet op af vores guide William og hans crew med kokken Bernardino, chauffoeren Ameriko samt assistenterne Wilbert og Boa. Planen for vores 4-dages jungletur loed paa 1 dages transport til junglen, 2 dage i junglen og 1 dags transport fra junglen tilbage til Cusco. De to dage i junglen var helt forrygende. Vi fik svoemmet i Amazonas-floden, saa masser af dyr og insekter, fik 4-retters menuer morgen, middag, aften paa hele turen serveret med utrolig kreativitet af Bernardino, overnattede ved flodbredden og blev hverken angrebet af alligatorer, taranteller eller lumske aber. Vi havde endda fornoejelsen af, at overvaere himlen aabne sig over os midt om natten og smide en gigantisk maengde vand over os vedvarende i 5-6 timer, saa soveposer, toej og meget andet umuligt kunne holdes toert... Noget af en oplevelse!
Efter 4 dage i junglen tog vi videre via Cusco til vores hidtil haardeste opgave paa denne ferie - 4 dages trek til Inka-byen Machu Picchu i 2500 meters hoejde. Trekket er kun 48 km i alt, men selvom man starter i 2600 meters hoejde og slutter i 2500 meter skal man baade over bjergpas paa 4200, 3900 og 3700-meters hoejde... Og hold da k... hvor var det haardt!!! Aldrig havde jeg forestillet mig, at den tur, som alle besoegende i Peru tilsyneladende tager, skulle koste saa meget blod, sved og taarer, og da vi foerst naaede frem til inkaernes storslaaede bygningsvaerk var alle pinsler glemt!! Machu Picchu tager sig imponerende flot ud og jeg er stensikker paa, at den dag vi naaede frem til the Lost Inka City tog den sig ud fra sin allerbedste side. Virkelig et spektakulaert syn og en passende beloenning for mange dages slid og slaeb. At vi saa kun slaebte vores egen vaegt + vores vandflasker med over og lod de stakkels portere om at slaebe bagage, mad, telte osv. over alle bjergpassene uden nogen former for brok, goer maaske vores bedrift lidt mindre imponerende, og vi havde sgu aldrig klaret det uden deres hjaelp, saa stor cadeau til de 6 portere, der hjalp to danskere i alt for daarlig form helskindet frem til maalet!!
Med Sydamerika overstaaet, men staaende klart i hukommelsen er det blivet tid til at fordoeje den sidste maaneds mange indtryk. Det goeres efter vores vurdering bedst uden alt for mange bekymringer, dasende paa en kridhvid caribisk strand med det turkisblaa hav lige foran. Badeferie staar paa programmet paa Roatan resten af juli maaned foer vi drager mod Californien til 14 dages sightseeing sammen med min mor Kirsten og soester Sofie i august maaned. Her skal vi bl.a. gennem L.A., San Francisco, Yosemite NP., Grand Canyon og Las Vegas. Det bliver stort og vi glaeder os helt vildt!!!
Til jer der kom igennem hele mailen, og som altsaa laeser dette - Haaber I nyder sommeren og har det godt!!!
Vi snakkes ved.
Sarah & Rasmus
- comments