Profile
Blog
Photos
Videos
Magnetic island 29 januar - 1 februar:
Den 29 januar tog vi til Magnetic, som man kan komme til fra Townswille. Velkommen til regntiden....... Den næste par dage regnede det stort set uafbrudt og når det regner i queensland så regner det virkelig. Det hostel jeg boede var ikke bygget til regn. De huse vi sov i, var meget fugtig, så ens tøj var hele tiden vådt eller fugtugt.
Der var ikke så er mget at lave på øen når det regnede så voldsomt. Eftersom vi alligevel var gennemblødte, besluttede nogle af os at gå i poolen. (Den eneste forskel var at badetøj er produceret til at blive vådt) Så fik vi noget af tiden til at gå med det.
På hostellet mødte jeg nogle af dem som ejg havde været på frasers island med. Den næsten dag kom der flere mennesker, som jeg havde mødt tideligere. Det var sjovt at tale med dem igen og høre hvad de havde lavet. Da der ikke var så meget at lave brugte jeg noget af dagen på at få opdateret min blog.
D.31 var det maningen jeg skulle være taget til cairns, men vejen der til var oversvømmet. Det regnede ikke den dag, men vandet skulle væk fra vajen først. Jeg hørte at den skulle være 2 m under vand. Ozexperience kontoret ville ringe til chufføren omkring kl. 13 og sige om vejene var blevet åbnet så vi kunne koomme videre. Derfor vanlgte de fleste af os at tage med bussen tilbage til Townswille og håbede på at vi kunne tage afsted senere.
Der er ikke så meget at lave i Townswille og slet ikke i weekenden. Vores chuffør kunne bestemt ikke lide townswille, for ham var det nok det værste sted at være strandet. Da det var om morgnen besluttede vi at have en barbie brekki (= barbaque breakfast, meget australsk), som chufføre/ozexperience betalte for. Vi købte brød, æg, beacon og juice. I byen havde de offentlige grille, så vi brugte en af dem til at lave morgenmad på.
Vi kom ikke videre den dag, så chufføren hjalp os med at finde et hostel i byen. de næste dag prøvede vi at få svar fra ozexperince kontoren, på om bussen kørte i dag. Men det vidste de ikke. HEldigvis var raception på hostelelt til mere hjælp, de havde fået af vide at greyhound busserne kørte, så hvis de prøvede at komme igennem gjorde ozexperience det nok også. Vi tog til færren, hvor bussen nomalt ville hente os. Her var der allerede e ndel mennsekr som kom fra magnetic island og skulle afsted den dag. De havde fået af vide at bussen ville køre. det var bare senere end planlagt, fordi den først skulle komme fra Cairns.
Da bussen kom, sagde chufføren at vi ville køre direkte til Cairns og ikke stoppe før vi var forbi de områder, hvor vajen havde været oversvømmet. Der ville komme mere regn, så de ville nok lukke igen. Der var også en orkan(cyklon på vej, så hun ville gerne havde os væk derfra. (Det var ikke så dramatisk, som det lyder). Så vi tog afsted kl. 13 og kom til Cairns ca. kl. 17. Vi var nogle stykker som skulle bo på Gilligans, et nyt hostel. Der var eget bad/toilet og en altan, så det føltes som luksus, i forhold til nogle af de hostels vi kom fra.
Om aftenen var der middag/fest på en bar, som hedder woolshed. Der varreseveret bor til alle fra ozexperience og vi fik maden billigere : ) Baren havde et guldfiskeløb, hvor en guldfisk blev placeret i et aflangt kar, som den som først kom til den anden ende vandt. De menneskelige deltager kunne "styre" fiske ved at blæse bobler igenem et sugerør. Men før selve løbet statede skulle folk først købe deres fisk via en auktion. fisken havde forskellige nationaliteter (hvem vidste nu det. Jeg trorede, at de kom fra den nærmeste dyreforretning; )
Dage nefter slappede jeg af sammen med Lucy (engels pige) og jeg fik arrangeret en tur til cape tribulation. Jeg næste nhavde mistet 2 dage i cairns, fordi jeg kom så sent d. 1 februar, så jeg kunne ikke gøre det der. Så jeg kunne kun nå en en-dags tur og jeg havde allerede set noget af grast barrier reef, da jeg var ved Whitsunday island, dog ikke de nbedste del af det. Men jeg havde også set koral rev i Sherm el-sheik, så jeg tænkte at jeg ville tage til en regnskov i stedet og også se på nogle krokodiller.
Så kl. 6 om morgen skulle jeg med en bus til daintree river og cape tribulation et sted jeg godt ville have været for en nat, så man kunne nå at se mere af det. Føsrt kørte vi til Daintree river, hvor man kunne se krokodiller oghvad der elelrs var af natur omkring floden. Derefter skulle vi videre til et hostel, hvor vi fik frokost og nogle flere kom med til resten af turen. På vej til cape tribulationm kørte vi forbi et sted, hvor man kunne købe hjemmelavet frugt is: ) Så nåede vi til regnskovesturen, hvor vi fik en del af vide om forskellige planter og dyr, som vi så. Bl.a nogle myrer, som havde en gul bagkrop. Hvis deres begkrop rørte ens tunge, smagte det som en blanding af citron og mynte. Vors guide fik overtalt os alle til at gøre det. Myrerne blvier brugt på dyre resturanter, de bliver lagt på maden inde i ovenen, så maden få deres smag. Så fjernes myrerne før de maden kommer ind til gæsterne.
Sidste stop var ved e nflod, hvor vi kunne bade i. Man skulle bare ikke gå for langt ud, fordi strømmen var meget stærk. enaf pigerne kom for langt ud, så hun kunne ikke komme tilbage til brede, men måtte holdefast i en sten. Vores guide måtte ud og hente hende.
På vej tilbage til Cairns fortalte vors guide om cain toads (opringeligt kaldt bull fog, australierne skal bare ændre avnet på alt), som er en frø australien har importeret. Det var tilbage i starten af 1900-tallet, før de fandt ud af hvor skøbeligt deres økosystem er. Queensland har en del sukkermarker og der havbde problemr med mange biller og insekter. På Hawaii havde de haft samme nproblem og importeret bull froggen, som så spidste insekterne og billerne. En let og god måde at løse problemet på. Så australierne tænkte at de kunne gøre det sammen. Der varbare et lille problem, i australien har de nogle andre biller og insekter end på Hawaii. I australien lever billerne i toppen af sukkerrørene, som er over 2 meter høje. Frøgen lever ned eved jorden og jager der, så billerne og frøerne møder aldrig hinanden. Derfor blev sukkerbønderne problem ikke løst. Men frøen stortrives, der var masser af andre fødeemner og den havde ikke nogle naturlige fjender. Den er giftig, så hvis et fyr spidser en cain toad, bliverde megt syge eller dør. Det har nu medført at frøen spreder sig over australien og er påvej ned igenne new south wales. Derfor hadder alle queenslander cain toads, og jeg merner virkelige et dybt og inderligt had. De ntruer ders naturlige dyreliv, da de nudkonkurrere andre frøer og mange dyr dør af at spidse dem. Hundeejerne har har et endnu værre had. Hvis de stiller en hunde skål med mad eller vand ud tul deres hund, vil de senere kunne høre sin hund pive udenfor. Når man så ser hvad der sker, er der fyldt med frøer, som spidser hundemaden. Hunden gør ikke frøerne noget, fordi de nhar lært som hvalp at de er giftige.
Pga. dette had har og for meget fritd haer queenslanderne fundet på mange forskellige måde at dræbe cain toads på. Meget få af dem er humane og de fleste temmelige bizarre. Regeringen anbefale at man fanger frøerne og tager dem til dyrelægen, som så afliver dem. Men man skal selv betale for det, så det er der ikke nogen der gør. Som vores guide sagde, en øl koster det samme som at aflive en frø. Derfor mener folk pengene bruges bedst på en øl, så tager man en mursten og smider ned i hovedet på frøen. et problem er dog at disse frøer er meget sejlivet, så man skal gøre det et par gange og selvom man tror der er døde er de det ikke. Hvis en af frøerne er i fare, kan de kaste deres indvolde op, så de er ud til at være døde. Når faren er over, sluger de indvoldene igen og hopper videre.
En populær hobby er, cain toad golf. Noget hele familien kan være med til, man går ud på en mark, gerne lige efter det har regnet. Tager et sæt golf køller med og leder efter cain toads. Derefter ser man hvor langt man kan skyde dem. Man skal dog passe på ikke at slå de store frøer, da de kan ødelægge kølle. (den storste frø fudnet vejede 8 kg, så de kan bliver meget store). Til se store er det bedre at bruge et baseball eller kricket bat. Alt dette dræber dog ikke nødvendigvis frøerne, det fjerne dem bare fra din mark.
En speciel måde at dræbe dem på er, ved først at fange en frø. Dereftertænderman en cigaret og sætter de ntil føern mund. Frøen vil så indhallere, de kan dog ikke exhalere. Så de bliver større og større til sidst explodere de. Ikke nogen rar måde at dø på.Der var flere andre lige så bizarrre måder at dræbe cain toads på, men jeg kan ikke huske dem.
Det var min sidste nat/dag i Cairns, da jeg kom tilbage til fra cape tribulation. Så jeg skulle sige forvel til de mennesker jeg havde mødt her : ( Det var lidt trist, d ajeg havde flugtes med nogle af dem i over en uge. Men jeg var nødt til at tage til Melbourne og skulle gerne nå at finde et sted at bo, før semesteret begyndte. Trine var også i melbourne, så jeg ville ikke være helt alene der.
D. 4 februar, om morgene tog jeg til lufthavnen og fløj til Melbourne. Jeg havde booket et hostel fo 14 dage, så jeg havde tid til at finde et mere permenent sted at bo, imens jeg læser på Monash.......
Og det var så slutningen på min tid som backpacker iaustralien og starten på min tid som exchange student
- comments