Profile
Blog
Photos
Videos
Stod tidlig op og løb en tur i Central Park. Forsøgte at tælle løbere, men opgav da jeg var nået til 80. Det er tilsyneladende også almindelig brugt med "professionelle" hundeluftere. Talte et sted 30 hunde og max 6 personer.
Prøvede at spise morgenmad på hotellet. Det er absolut ikke værd at skrive om.
Tog Metroen til South Ferry, den sydligste station på Manhattan. Målet var Frihedsgudinden. Stod som vanligt i kø og skulle også her gennem sikkerheds tjek, hvor alt blev scannet. Havde heldigvis lagt lommekniven derhjemme. Derpå sejlede vi ud til Frihedsgudinden, som står på en lille ø for sig selv. Gik fra borde og besigtigede øen og statuen. Tog båden videre til Ellis Island, som lå ved siden af. Denne ø brugte man i tiden fra 1892 til 1924 til at samle alle emigranter, vaccinere og registrere dem før de blev sluset ind i landet. Spændende historie, som blev fortalt med billeder og korte emigrant fortællinger. De fleste havde nogle skrækkelige sejlture fra Europa og der over. Mange fandt heldigvis lykken.
Tog atter Metroen hjem, denne gang for at skifte til lettere tøj, da vejret var blevet super godt. Vandrede så ned til Rockefeller bygninger, som har udsigts plateauer på toppen. Købte billet til "Top of the Rock" og kunne komme med kl. 16. 50. Gik i ventetiden og så på alle de forretninger som ligger i stueetagen. Kom med elevatoren til 67. etage, denne gang med glas i loftet, så vi kunne følge turen op. Nåede dog ikke at blinke mange gange. Kunne nyde udsigten på de sidste etager, som man entrede med rulletrappe og trappe. Fantastisk udsigt ud over New York fra 70. etage.
Jeg havde bestilt tid til manicure og pedicure kl 19. Fik tillige fodmassage og underbensmassage. Var under behandling i 2 timer. Kunne stort set flyve efterfølgende. I mellemtiden havde Michael fundet et fint sted vi kunne spise. Fik store oksebøffer og sød kartoffelmos.
Internettet på hotellet virkede fortsat ikke, så vi sluttede aftenen af med at opdatere 3 dages Blog på Starbucks, hvor der er gratis netværk.
- comments