Profile
Blog
Photos
Videos
Sov længe, var godt trætte i går aftes. Fik gjort os klar og gik på gaden for at finde et sted, at spise morgenmad. Jeg havde allerede spottet et sted i går, da vi ankom. Prøvede selvfølgelig det, og var godt tilfredse.
Havde hjemmefra bestilt billetter til at se "Ground Zero" kl. 13. Det koster ikke noget, men man skal registres. Så det var selvfølgelig vores første mål. Skal lige huske at fortælle, at der regnede voldsomt. Så efter morgenmaden, købte vi et par paraplyer. Tog derpå Metroen, havde heldigvis købt et 7 dages kort, da vi ankom, så det var ingen sag. Vupti var vi ved "Ground Zero" Fortsat i silende regn, og vi havde faktisk fået for lidt tøj på. Var kommet for tidligt, så vi søgte ind et sted og fik en tår at drikke. Stillede os, da tid var, op i køen som var lang. Skulle sikkerheds tjekkes. Og hvem havde en lommekniv i rygsækken, som selvfølgelig blev opdaget? Yes, det havde vi. Den blev konfiskeret, men vi kunne få den udleveret bagefter.
Det er ufatteligt, at forstå at tvillingetårnene, som lå midt mellem andre huse, bare sådan kunne "forsvinde". Det er nogle flotte vand bassiner, med navnene på alle de døde indgraveret på kanten, der er lavet, hvor tårnene før var placeret. Faktisk er det kældrene som er udnyttet. Området er fortsat under opførsel, men det var muligt at se simulerede billeder af det færdige resultat, og der bliver en flot park.
Empire State Building, som efter tårnenes fald, igen blev New Yorks højeste bygning, har netop i disse dage atter mistet terræn. Det nye "One Wold Trade Center" som p.t. er ved at blive bygget er lige præcis blevet nogle få meter højere, og de mangler fortsat små hundrede meter. Ender på 415 m, det samme som tvillingetårnene, som var henholdsvis 413 og 415 m.
Vores næste projekt, var teaterbilletter. Vi ville gerne ind og se "Evita". På Times Square kan man fra kl. 15, købe billetter med pæn rabat til alle aftenens forestillinger, og her taler vi om rigtig mange. Broadway er fyldt med Teatre. Michael stillede sig i kø, og jeg gik hjem og fik varmen, tog min jakke på og Michaels med, og mødte så Michael som havde fået købt billetterne til 176$ mod 280$. Det var nu holdt op med at regne og vi tog Metroen til Wall Street. Befriende ikke længere at fryse. Så Børsen, som man desværre ikke kunne komme ind i, og som i øvrigt er afspærret og spækket med sikkerhedsvagter. Lige overfor, så vi ind i et hus, med en mega lysekrone. Virkede bekendt, og Michael kunne huske at "Hammerslag" på et tidspunkt havde sendt derfra. Pudsigt.
Tog hjem til hotellet, skiftede tøj, fandt en kinesisk restaurant, hvor vi fik et dejligt måltid mad. Kl. 20 sad vi i Teateret "Marquis" på Hotel Marriott. Ricky Martin var med i forestillingen, som bestemt ikke skuffede. Sluttede aftenen af med en Mojito på hotellets bar.
- comments