Hej allesammen derhjemme...

Ja, nu er det efterhaanden noget tid siden vi har skrevet. Vi har baade vaeret i Buffalo Bay, Port Elizabeth og lige nu er vi i den lille landsby Chinsta. Lad os spole tiden tilbage til loerdag d. 9 januar. vi skulle meget tidligt op, da vi skulle videre med bussen fra Capetown til Buffalo Bay. vi havde laest om dette sted i en af vores boeger. Stedet skulle ligge helt ud til vandet og der skulle vaere rigt mulighed for at slappe af samt udfordre sig selv med vilde aktiviter. Som en ekstra bonus tilboed de gratis internet og fri shuttle service (bus) til og fra Knysnas livlige storcenter. Fedt! taenkte vi, saa vi besluttede os straks at der skulle vi overnatte et par naetter. Efter 8 timers koersel op langs kysten, blev vi sat af paa en vej hvor en mand fra Buffalo Bay Backpackers modtog os. ud af busvinduet kunne Sanne skimte manden og udbroed i latter "Rikke, du doer af grin!". ganske rigtig flaekkede Rikke sammen af grin da hun saa ham. Der stod han, en smilende langskaegget hippie, uden hverken taender eller sko. Ved siden af ham var hans elskede bil, som skulle fragte os helt til Buffalo Bay. det var en lysegul Bobble fra 1970erne, som knap nok kunne starte (vi snakker om ledninger der skulle kobles sammen under rattet). Buffalo Bay var bestemt et afslappende sted. Maaske lidt for afslappende. Stedet lugtede langt vaek af lejrbaal og havvand. sko brute man ikke, da huset stort set indeholdte ligesaa meget sand som stranden selv. I baggrunden spillede Bob Marley genren paa fuld droen - 24/7. Vi havde paa dette tidspunkt vaeret ude og koebe det noedvendige campinggear, til at kunne campere den resterende tid i Sydafrika. Hvor var det dog fantastisk at campere lige midt paa stranden. En oplevelse vi aldrig glemmer! Faldt i soevn til en smuk solnedgang og stod op til lyden af de brusende boelger. Da teltet var slaaet op, stod det paa braai (afrikansk grillmad) til aftensmad. Da sulten var ved at naerme sig, spurgte vi vores nye hippieven hvad tid vi skulle spise. Selvfoelgelig var svaret "Vi plejer at spise ved solnedgang" og tilbage stod vi og manglede svar paa vores spoergsmaal. hehe :) Selvom Buffalo Bay ligger oede og ikke overholdte hvad de lovede i bruchuren (havde overhovedt ikke mulighed for at koebe mad), var det alligevel en oplevelse vi ikke ville have vaeret foruden.

Mandag d. 11 januar fortsatte eventyret og naeste stop var Port Elizabeth. Efter vores oplevelse paa Buffalo Bay, havde vi ingen forventninger til naeste hostel. Det var en hyggelig bustur hvor vi bl.a. saa alt fra elefanter til aber i vejkanten. Det nye hostel, Lungile Backpackers, var luksus i forhold til de andre steder. Vi brugte de fleste dage paa, at se omraadet og slappe af. Onsdag morgen var vi paa Township Tour i Port Elizabeth. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente af turen, da vi foer var blevet skuffet. Turen viste sig dog at vaere rigtig god. Vores guide, Nelson, var en rigtig sjov fyr, som vidste meget om byen. Han koerte os ud til de steder hvor de lokale bor. Ud til blikhusene. Det er forfaerdeligt at se hvor daarligt de bor. Husene er lavet af trae, plastik og andre "rester". Det var her de fleste indbyggere boede (ogsaa Nelson selv) og saa tog de ind til byen om dagen, for at arbejde. Det var en fantastisk oplevelse at se hvordan folk, trods deres fattigdom, er glade for livet. Alle er tilfredse og hjaelper glaedeligt andre som har brug for det. Virkelig inspirerende at se! Nelson fortalte os ogsaa om appartheit, som han selv var vokset op under. Hvorda man slog boernene i skolerne og hvordan opdelingen var en del af hverdagen. Det skal lige siges at Nelson ikke var saerlig gammel, ca. 40 aar. Alt i alt en rigtig god dag!

Igaar ankom vi saa til Chinsta. Chinsta er en meget lille landsby, som ligger midt i bjergene lige ned til stranden. Vi campere naermest i en jungle, mellem smaa aber og tusindvis af kaempe insekter. (ja... vi er virkelig blevet sat paa proeve). Vi har vaeret inde paa kontoret i Chinsta for frivilligt arbejde og satser paa, at vi i morgen faar lov til at besoege en lokal skole. Det er en fantastisk rar foelelse, at man skal ud og bidrage med noget, samtidig med at vi selv faar en kaempe oplevelse ud af det.

Hilsen Sanne og Rikke :)

P.S. vi kan ikke ligge billeder ind paa denne computer, saa det maa i spaendt vente med!!