Profile
Blog
Photos
Videos
For at starte hvor vi slap, vil vores sidste blogindlæg handle om vores uge på koh chang, vores 3 dage i Bangkok og vores 5 overnatninger hos Lea og Jens i Shanghai. På koh chang stod det mest på ren afslapning, solbadning og lækker mad på strand restauranter. Vi startede med at have tre overnatninger på lonely beach, som er kendt for at være backpacker stranden. Efter en overnatning på et hotel lidt udenfor centrum valgte vi, at finde et hotel helt nede ved stranden. Vi endte med at finde en bungalow helt ude til vandet. Om aftenen var der fest på hotellet, hvor vi så ildshow. Desuden lå der et sted hvor man kunne få massage lige ved siden af hotellet, som jeg (Stolle) fik benyttet (alle bath værd!!) Senere på ugen tog vi til white sand beach, som er den største og mest kendte strand på koh chang, hvor vi havde 4 overnatninger på et guesthouse lige ud til vandet. Om lørdagen var vi på en hel dags snorklingstur, hvor vi snorklede og badede ved 4 øer nær Koh Chang. Det var rigtigt smukt og der var masser af fisk. Billederne af os under vandet er taget af en dansk mand, som var på ferie med hans familie. Om søndagen var det tid til at sige farvel til Koh Chang, men også meget passende, for vi var ladet op til noget mere sightseeing og var godt solbrændte. Vi tog en minibus fra øen til Bangkok, som tog omkring 6 timer. Det var som at køre med en limo sammenlignet med vores tidligere bustur. Da vi ankom til Bangkok fandt vi vores hotel og mødtes senere med carla og Ida fra AdventureDK gruppen. Det var rigtigt hyggeligt at se dem igen. Vi tog ud og spiste og derefter festede vi på Khao San Road . Dagen efter shoppede vi i et par kæmpe malls og spiste indisk med Ida og Carla, som skulle hjem til Danmark natten derefter. Derudover så vi den liggende Buddha og havde egentligt også planer om at se det flydende marked, men da det kun er der i weekenden, måtte det blive en anden god gang. Onsdag tog vi flyet fra Bangkok til Shanghai. Vi ankom kl 22.30 om aftenen, hvor Harry stod klar til at hente os (meget luksus!). Dagen efter vågnede vi op til friskt rugbrød, philadelphia, god kaffe
og pålægschokolade, så lækkert! Senere på dagen tog vi til Pearl market, så Camillas skole og var i fitness. Om aftenen fik vi mexikansk hjemme, yummi. Dagen efter var vi oppe i financial tower og nyde udsigten ud over Shanghai, shoppe i super brand mall og gå en tur langs floden. Idag har vi været i en af shanghais vandbyer, hvor vi tog en sejltur i kanalen sammen med Lea og Camilla og derefter shoppede vi i et stort center, hvor der skulle pruttes om prisen. Imorgen er det sidste dag inden turen går hjem til Danmark mandag. Vi skal have shoppet det sidste og få en omgang massage, som vi glæder os rigtig meget til!
Vi synes begge det er lidt trist og mærkeligt at skulle hjem her lige om lidt. Tiden er bare fløjet afsted. Det har været vildt spændende at rejse og vi har de mest fantastiske minder med hjem. Men det bliver nu også dejligt at se familie og venner igen!! :)
- comments