Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!
Så er vi landet i sol og varme på St. Thomas efter et par fede dage i New York. Jeg havde en super god tur herover. Men det var til at starte med meget overvældende at møde op i lufthavnen til 31 andre, man slet ikke kendte. Det gik dog hurtig over; søde sidemakkere i flyet, luksus tv-skærme i sæderne og ovenikøbet god flymad. Sådan!
Første dag i NY gik først og fremmest med at holde sig vågen - hold da op, hvor var vi alle bombede efter flyveturen og skift i tidszone. Efter at have tjekket ind på vores udemærkede hostel (YMCA), gik vi alle ud og spiste sammen. Og så var det ellers på hovedet i seng, så vi kunne være friske til den efterfølgende dags NYC Adventure Race.
NYC Adventure Race er et race Höjskolendk har lavet, hvor vi i teams skulle rundt i New York og løse forskellige skøre opgaver; tage et billede, hvor teamet danser rundt om en asiat, tage et billede hvor to fra teamet har en hund på ryggen, et hoppebillede på Times Square, løbe om kap med folk i Central Park og en masse andre skøre ting. Det var en virkelig fed og anderledes måde at opleve noget af byen på.
Resten af dagen gik med shopping og glohede dankort på 5th Avenue. Oh yes!
Tredjedagen bød på sightseeing med dansk-amerikaneren Remo. Vi begyndte byrundturen med at tage metroen til Chelsea, for derefter at gå igennem Meatpacking District og Chelsea Market. Fra Chelsea endte vi i Greenwich Village, som er et utroligt hyggeligt bykvarter, med masser af hyggelige cafeer og gader.
Soho, Llittle Italy og Chinatown vandrede vi også igennem og endte tilsidst ved Ground Zero. Stedet er desværre stadig en byggeplads, så jeg fik ikke set de to vandfald. Remo havde tilgengæld mange spændende historier at fortælle, så han var en super fed guide at have med rundt.
Samme aften skulle vinderen af Adventure Race kåres. Vores ledere Claus og Isak, havde skruet et fedt diasshow sammen med de billeder der var kommet ud af vores opgaver. Det var tæt løb, men det blev "Hobitterne" der løb af med sejren. "Dream Team" kom på 2. pladen, "Team Towers" på 3. pladsen og mit team "Team Friends" på en HAMMER flot 4. plads ;-)
Kl. 3 samme nat gik bussen mod lufthavnen, sol, sommer og paradis på St. Thomas. Juhuuu!
Jeg lægger snarest billeder ind fra New York, men der er lige lidt problemer med internettet.
Knus fra Sandra
- comments
Per Jacobsen Dejligt at høre, at du er kommet godt igang med din store oplevelses tur. Ja det koster mange penge at købe gaver til din far. He!