Profile
Blog
Photos
Videos
Gid det var så vel......
Men vi må lige vente nogle dage. De indledende forberedelser er dog ved at være overstået. Vi har tjek på det meste af turen - i hvert fald i store træk. Så nu skal den sidste del spænding også overståes, og så står vi i Kastrup lufthavn som så tit før, dog klar til en forhåbentlig ny og spændende rejse. Med en rejselængde vi ikke drager ud på særlig tit.
Vores hotel i Vegas blev Flamingo, som ser rigtig lækkert ud - men samtidig er til at betale for sådan to unge knægte. Værelsets kvalitet var ikke så afgørende for os, da vi alligevel skal sidde ved bordene det meste af tiden eller boltre os ude på striben istedet ;-)
Når vi lander i Vegas har vi 10 dage der. De 10 dage overlever man ikke uden en bærbar - hvis man kender mig og Mikkel godt, så ved man også, at vi tit har bærbaren eller computeren tændt. Jeg tror næppe Vegas bliver den store ændring. Derfor skal der inden turen investeres i et par maskiner, så vi ikke skal kede os i flyet. Derudover har vi kigget lidt på nogle "noise-cancelling" høretelefoner, så vi slipper for de skrigende børn i flyet og kan nyde vores film i fred. Hvis vi samtidig er rigtig heldige, så har vi Wifi (trådløst internet) i flyet. Det kunne være lidt cool.
Det var lige en kort status på, hvor langt vi er med planlægningen. Og hvor langt oppe vi allerede ligger på spændingsbarometeret ;-)
Vi ses på den anden side.
- comments