Så er det tid. Der er gået en uge, og I er vildt bekymrede over de manglende livstegn fra down under. Men bare rolig. Vi er i fin form. En lille update følger her:
Resten af tiden i Auckland gik med museer, sightseeing og vulkaner. Først i Auckland Museum, der er helt forrygende og ikke uden grund med en stor anbefaling i Lonely Planet.
Her var den enorme Maori-samling med blandt andet en 25 meter lang krigskano hugget ud af en enkelt Kauri-træstamme. Der var totempæle, jadeøkser og et Maori-show, der lå lidt til den poppede side, men hvor man fik set en gedigen haka (maoriernes krigsdans - I kender den - de hopper rundt med tungen ud af munden vender det hvide ud af øjnene)
Der var også en naturhistorisk afdeling, der fik Alfen helt op at køre, så han mistede stemmen resten af dagen. Forståeligt nok med de mange dino-skeletter. Blandt andet fætteren til en T-rex, en flyveøgle, en 10 m lang fiskeøgle, der ville få selv hajer til at piske væk. Og så den 4 m høje, uddøde Moa.
Pop-quiz. Auckland ligger oven på hvor mange vulkaner? Svar: Over 50 vulkaner. Hvis man har set B-filmen Vulcano med Tommy Lee Jones og var bange for den, så skip Auckland! Pga vulkanerne, der stikker op overalt som grønne kegler er det en vildt kuperet by. Alt går op eller ned, aldrig ligeud.
50 vulkaner - en over dem alle. Vi besøgte den største, nemlig vulkanøen Rangitoto 20 minutters sejlads fra Auckland. Kanon sted. Sort forvredet lava på stranden. Kørte med traktordrevet bumletog et stykke opad og trekkede de sidste 15 minutter til krateret. Sofie i en sele på maven, og Alfen skiftesvis spurtende og knælende efter nye lavasten til samlingen. Vores guide Glenn gav den på ærke-newzealandsk dialekt, som vi forstod max halvdelen af. Men vi har overtaget hans motto "Good stuff!" Det kan bruges til alt. "Where'ya from?" "Denmark." "Good stuff!". See that lava-stream? Good stuff!
Tid til at forlade Auckland. Vi har lejet en ordentlig slæde - en 8 sæders Kia Carnival med indbygget balsal. Good stuff! Den er tørstig med sin 2,4 l motor, men for pokker, hvor er den cool. Ipod'en i stikket, soltaget op - så er vi on the road. Ganske vist i venstre side, men det er ikke helt skævt. Husker min grundtræning fra to Irlands-ekspeditioner.
Next stop Ruakaka. Sommerhuset er slidt og primitivt, men who cares. Det ligger tre meter fra vandet med den vildeste udsigt. Aftensmad på terrassen foregår i en lidt paf stemning med kameraerne blitzende løs i takt med at lyset ændrer sig. Der må ligge de første 30 billeder med samme motiv. Vi beklager på forhånd. Lover, at vi renser ud i det, før vi udsætter jer for det store diasshow.
Der er meget tidevand, og ved ebbe hopper vi ud på bankerne og samler konkylier og muslingeskaller til Alfens store samling. Varmen har været oppe over de 30 grader og med en høj luftfugtighed. Så når solen er på, er vi nødt til at trække i skyggen trods flittig brug af sun block. Og så er der dømt tropenat med cikader i mangroven udenfor og nul dyner på. Nøj, hvor det slår en gang dansk februar-slud. Bortset altså fra en enkelt ting: Myggene.
Stakkels Sofie måtte første nat indkassere hele 52 myggestik, så efter en forgæves jagt på et myggenet har vi nu flækket vores egen version sammen (ingredienser: fire badesvampe af net, der er skåret op og klistret sammen med Gaffa tape). Grimt, men det virker.

Har været på udflugt til den store Waipoua skov på vestsiden af nordøen med verdens største kauri-træer. Lang tur, men virkelig smuk. Sydøen går for at være den flotteste, men det er indtil videre svært at tro på, at noget er flottere end Nordøen. Rene hobbit-landskaber af bedste skuffe . Og målet for turen får én til at stå bomstille. Et kauritræ med en omkreds på 14 meter, 51 meter højt og op mod 2000 år gammelt. Tæt på står et andet træ med en omkreds på 16 meter, lidt lavere. Man kunne hugge stammen ud og bo derinde. Man skal se det for at fatte, hvor stort det egentlig er.
Ellers er tiden i Ruakaka ved at løbe ud. Et par ture i havkajak. En tur til den fantastiske strand med surfer-bølger. Og et lille nattechok, hvor den vildeste sirene gik i gang. Vi tænkte begge jordskælv og tsunami - hvilket er ret ufedt, når man bor tre meter fra vandet. Løb over til naboen: "Nah, s'just cthe fire service, mate". Viste sig, at vi boede lige ved siden af Ruakakas frivillige brandværn.
Next stop Hahei
Bedste feriehilsener fra Sofie, Alfred, Margit og Ulrik.