Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 32
Vi er 12 studerende fra forskellige steder i Danmark, der er kommet til Bangkok i Thailand for at være på udveksling som sygeplejersker. To af os laver denne blog, Chalotte, som studerer på VIA University College Silkeborg og Louise, som studerer på Metropol København.
Studieopholdet varer 3 måneder. Dette indebærer en uges intensiv sprogkursus i thai og derefter bliver vi tilkoblet Ramathibodi Hospital. Vores program bliver her inddelt i to hold, hvor en gruppe på 4 skal på pædiatrisk afdeling, herunder Charlotte og en gruppe på 8 skal på community health course, herunder Louise.
Vores første uge er gået, hvor vi har gået i skole mandag til lørdag for at lære thai på University of the Thai Chamber of Commerce. I Thailand er der meget pli og det var derfor vigtigt, at vi havde den rette skoleuniform på for at komme ind på skolen (hvid skjorte, sort knælang nederdel og sorte lukkede sko). Dersuden er der meget hieraki i Thailand og vi skal derfor bukke os mere for læreren, end hun skal for os og kalde hende Adjarn, som betyder "lærer" foran hendes navn.
På thaikurset har vi lært de mest basale sætninger, som "jeg hedder", "jeg vil købe", "hvor er toilettet" osv. "Sa-wat-dii kha" er måden man hilser på hinanden lige meget om det er morgen, middag eller aften :) Vi har erfaret at thaisproget godt kan være ret svært at forstå/lære, da et ord kan betyde 5 forskellige ting alt efter tonen i ordet. F.eks. kan "suay" både betyde "smuk", men også "uheld".
Efter første dag på sprogskolen havde vores lærer arrangeret en velkomsfest for os på et 5-stjernet hotel midt i bangkok. Vi skulle have vores fineste tøj på og det var meget uhøfligt at spørge efter alkohol. Det var en hyggelig aften med lækker buffet.
Vi bor på et hotel, som ligger blandt de lokale. Hotellet har en lækker pool, hvor vi som regel ligger efter skole inden vi tager ud og udforsker byen. På vores fridag i lørdags var vi alle på Khaosan rd. og spise og give den lidt gas ;)
I dag har det været dronninges fødselsdag og derfor mors dag. Vi har derfor haft fri fra skole, men vores lærer havde arrangeret en tur til Thailands gamle hovedstad, Ayuthaya, hvor vi først så et tempel-ruin og derefter var på et flydende marked.
I næste uge starter vi så småt på hospitalet.
Fortsættelse følger ...
- comments
Lene og Ole Andersen Hej Charlotte! Det bliver spændende at følge dig via denne blog under dit ophold i Thailand. Mange hilsner Lene og Ole