Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt op og afsted … ja, det er blevet sagt mange gange den forløbne uge. Efter nogle små kørerture fra henholdsvis Cairns og Townsville, skulle vi i lørdags køre hele vejen fra Airlie Beach til Hervey Bay. En tur på godt og vel 900 kilometer, så ja, det var tidligt op og afsted! Det gør nu ikke så meget at skulle tidligt op, da vi kommer til at køre i det flotteste landskab med morgensolen glans. Der er ikke så meget at fortælle om turen andet end, at den var lang. Vi elsker begge at køre, så de ti timer i bilen gik faktisk super godt. Vi havde madpakker med, så det blev til et kort middagsstop på vejen. Køreturen tog os fra det tropiske nord-Queensland til det sydlige Queensland, som er præget af store åbne sletter med masser af køer fremfor regnskov, sukkerrørs- og bananplantager. Vi fandt vores lille hostel i Hervey klokken fem om eftermiddagen, og det blev til en hurtig aftensmad (brød med tun og pålæg (ligesom middag)) inden vi gik tidligt i seng. Vi skulle nemlig tidligt op - igen - dagen efter, hvor vi havde booket en endagstur på verdens største sandø, Fraser Island.
Vi vidste godt en smule om øen, men med bagagen fuld af gode oplevelser, forventede vi ikke så meget. Vi blev hentet klokken 7.15 på hostelet og blev kørt hen til færgen, som skulle tage os over til øen. På den anden side af det lille stykke vand, ventede vores køretøj for dagen: En stor ombygget bus, som havde firhjulstræk og 220 heste foran - den var vild! Det skulle den også være for hold op nogle veje, vi kom ud på! 170 kilometer smalle stier med store sandrander byder øen på - det er derfor heller ikke tilladt at komme over på øen, medmindre man har en firhjulstrækker. Vi startede med at køre ind midt på øen, hvor øens tidligere 'erhverv' var at se, nemlig skovhugning. Vi fik en rundvisning rundt på den gamle station, som ikke har været brugt siden øen blev 'world heritage listed' tilbage i 90'erne. En af grundene til øen kom på listen er, at det er det eneste sted i verden, hvor der gror regnskov på ren sandbund. Det er ellers ikke muligt, men på grund af en lille bakterie, som træerne lever af, lever regnskoven på Fraser i bedste velgående. Rundt på turen var vi så heldige at se ikke mindre end to dingo'er, Australiens vilde hund, som kan være meget aggressiv. Vi var dog en stor gruppe, så de valgte bare at trisse videre. Herfra gik turen op til Lake MacKenzie, en af øens mange store ferskvandssøer, som har det mest fantastiske blå vand. Selvom fejret var fantastisk flot, så var det ikke fantastisk varmt, så det blev kun til en soppetur.
Middagsmaden blev spist på et af øens to resorts, som diskede op med en kæmpe stor buffet med alt hvad maven kunne begære. Da det var en del af turprisen spiste vi til vi ikke kunne mere … og så en tallerken mere. Buffet skal udnyttes, når man er backpacker. :-) Vi kørte herfra ud på øens østkyst, hvor det er tilladt at køre - strækningen er på godt 100 kilometer, og er faktisk betegnet som en 'highway', så man kan risikere at blive stoppet til en fartkontrol eller alkoholtest af øens politi. Vi har overvejet, om vi skulle bruge penge på en hvalsafari, da det er storsæson for at se hvaler, der trækker op til Great Barrier Reef lige nu - men det var godt, vi ikke gjorde det, for hele turen op langs stranden, dukkede der kæmpe store hvaler op lige ude for kysten. Et fantastisk syn! Vi gjorde stop ved Maheno-vraget, som er en gammel luksusliner, der stødte på grund på øen, og har ligget her siden. Vraget har været brugt til skydeskive under anden verdenskrig, men det er stadig et imponerende syn. Videre oppe så vi 'det farvede sand', som på grund af dets indhold af metal får en brunlig nuance i sig, da metallet simpelthen ruster. Smukt. Den helt store oplevelse var ved det sidste stop på øen, nemlig Eli Creek. Et af de utallige kildeudspring på øen, der løber direkte ud i havet. Der er strøm i vandet, så det er populært at gå hele vejen op til udspringet og herefter lade sig drive med hele vejen ned til havet. Det skulle vi også prøve, så på med badetøjet og så ellers traske de 200 meter op af vandløbet. Kanon sjov oplevelse at sejle igennem det fuldstændig rene ferskvand. Vi var hjemme på hostelet omkring klokken seks, så hurtig aftensmad, et bad og så i seng, da vi skulle tidligt op … igen.
Mandag skulle vi ikke op for at køre langt, nej, vi skulle i Australia Zoo! Steve Irwins tidligere hjem, som nu drives af hans kone og datter. En virkelig flot og god zoologisk have. Havens store attraktion er 'Crocoseum'et', hvor dyrepasserne i bedste Steve Irwin stil "bryder" med krokodillerne, eller i hvert fald er meget meget tæt på dem! Der var igen mulighed for at fodre kænguruer, så Sarah fik igen lov til at købe en pose med foder, og så var hun ellers væk resten af dagen. Spøg til side, men meget af dagen fik vi brugt inde ved de søde, små kænguruer. Sidst på eftermiddagen måtte vi videre, da vi havde et par timer til vores næste stop på Guldkysten, lidt syd for Brisbane. På hostelet blev vi budt velkommen af Caroline, en dansk backpacker, som arbejdede her - en sjov oplevelse for begge parter. Sjovt at møde danskere på den anden side af jorden. Vi havde kun én overnatning her, da vi skulle tidligt op næste morgen … igen. Hostelet havde et tilbud med pizza + øl for 50 kr., så den hoppede vi på - lækkert at vi ikke skulle til at lede efter aftensmad. Næste dag stod på små 800 kilometer i den lille micra, men denne gang var det lidt mere træg. Utrolig meget trafik og utrolig meget vejarbejde, gjorde turen til Newcastle til lidt af en 'pain in the ass', men vi fik da gjort det på otte timer. Da vi kom tættere på Newcastle kunne vi tune radioen ind på 98,1, som Power FM bruger - det er radioen, som vi hørte hele tiden i Scone, så det var ligesom at komme 'hjem'. I Newcastle havde vi brugt vores optjente rabat på hotels.com, så det var et ganske okay hotel, vi kom ind på!
Opholdet inkluderede en fuld morgenbuffet med bacon, pølser, æg og pandekager osv. osv., så de to backpackere fra Danmark fik i den grad fyldt maverne op - lækkert! Klokken otte kørte vi videre mod Sydney, hvor vi gjorde hold ved endnu en Factory Outlet. Hold fast en stor og flot en af slagsen, så her var de igen heldige med at tvinge lidt penge ud af vores tomme lommer. ;-) Lidt over middag kørte vi helt ind i Sydney centrum, hvor vi igen skulle bo på Sydney City Hostel, som vi også startede vores ferie på. Det er med at holde tungen lige i munden, når der er fem spor og man skal fra det inderste til det yderste med både fodgængere, cyklister, motorcykler og røvhuller at tage hensyn til. Det er heller ikke let at finde en parkeringsplads, skal vi hilse at sige. Vi kørte rundt om den samme blok syv gange, inden vi besluttede os for at tage p-huset et stykke væk. Vi fik tømt bilen for alle vores tasker, fik checket ind på hostelet, smidt vores bagage og så gik turen ellers ud mod lufthavnen, hvor vores lille bil skulle afleveres. Ind og ud igen på fem minutter - lettere kan det ikke være. Tilbage på hostelet fik vi vasket lidt tøj, som var ved at være særdeles tiltrængt! Det blev til hurtig, men lækker kinesisk aftensmad i centeret ved siden af, et bad og så i seng, for næste morgen skulle vi tidligt op … igen.
Torsdag skulle vi nemlig ud og se de flotte 'Blue Mountains' lidt vest for Sydney. Vi blev hentet klokken 07:20 ved hostelet af en gammel bus med en chauffør, som var tyk, havde langt hår og nok var midt i fyrrene. Hmm … Hvad var det lige, vi havde fået bestilt. Da alle var kommet ind, vendte han sig rundt og sagde, at nu gik der nok en time, før vi var fremme, så nu ville han trække sig tilbage og lade være os lidt alene .. øh okay, tak, tror vi nok. De blå bjerge ligger cirka halvanden time væk fra Sydney, men vi gjorde stop på halvvejen ved et lille hus inde i en by. Rod, som chaufføren hed, vendte sig om og spurgte om Simon ikke lige ville gå med ind … Jo, det kunne han da godt. Det viste sig åbenbart, at de skulle ind og hente middagsmaden - lidt specielt. Det første stop var inde på en lille vej, da denne tur ikke bare tog os hen til turiststederne, nej, Rod var opvokset i området, så han tog os ud af en lille skovsti, som førte ned til den sydlige dal. Blue Mountains området er, ligesom Grand Canyon, et stort stenplateau, hvor vand har eroderet store kæmpe dale i stenene. Området er cirka 200 kilometer langt og 80 kilometer bredt, så ikke ligeså stort som Grand Canyon, men helt klart ligeså fantastisk at se på! Bjergene har en blålig nuance over sig, deraf navnet, hvilket skyldes de mange eukalyptustræer i området, hvis olie frigives op i luften og blandes med støv. Inden middag kørte vi op til den nordlige dal, som var endnu mere fantastisk at se på. Hen over middag besøgte vi 'de tre søstre', som er tre store klippeformationer placeret ved Echo Point, områdets helt store turistattraktion. Inden turen igen gik hjemad var der lige tid til at se Kings Tablelands, hvor vi kunne stå helt ude på klippeafsatsen og kigge ned, da der ikke var hegn. På vejen hjemad så vi to store reklameskilte på vejen ind til Sydney, som havde 'The Beef Oracle' på! Det var sejt, at vi har været med til at lave en stor, national reklame. ;-)
Fredagen brugte vi på lidt shopping i Sydney samt at pakke til det næste eventyr. I morgen rejser vi nemlig ind til Uluru (Ayers Rock), hvor vi skal på 'The rock tour'! Turen varer tre dage, hvor vi kommer godt rundt i det centrale Australien. Og nårh ja, så skal vi sove i 'swags', Australiens outbacktelt - det bliver sjovt at skulle sove under den åbne himmel. Måske også lidt koldt, så vi har investeret i en god strikhue og -handsker. Flyet letter klokken 07:25 fra Sydney, så vi skal tidligt op - igen. ;-)
- comments