Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der nyt fra os igen, og vi har meget at fortælle! Vi tog fra Budapest onsdag kl 13 og ankom først til Athen torsdag aften ved 21 tiden, efter en lang og hård rejse!! Vi tog et tog fra Budapest til Beograd og dernæst direkte videre i et meget skummelt(!!) og meget gammelt nattog fra Beograd til Skopje. Her troede vi så, at vi kunne tage et tog direkte til Athen, men det viste sig, at det kunne man ikke. I informationen sagde de, at vi skulle tage et tog til Makedoniens grænsenby Gevgelija og dernæst en bus videre til Thessaloniki, for så at tage et tog til Athen. Da vi efter at have kørt i et meget langsomt tog ankom til Gevgelija, blev vi nærmest overfaldet af taxamænd, som fortalte os at den eneste måde at komme til Grækenland på, var at tage en taxa, hvilket viste sig at være rigtigt. Så efter lidt forvirring endte vi med at tage en taxa fra Gevgelija til Thessaloniki, hvor vi lige akkurat nåede at købe tiltrængt frokost, inden vi tog toget til Athen. Vi ankom altså til Athen sent torsdag aften, fandt et hostel og fejrede Louises fødselsdag med en kold, velfortjent øl og derefter på hovedet i seng efter 28 timers rejse i træk! Puha!
Fredag sov vi lidt længe, spiste morgenmad/frokost og holdt derefter lidt siesta, inden vi tog sporvognen ud til stranden, hvor vi brugte resten af dagen. Om aftenen tog vi ud og fejrede Louises forsinkede fødselsdag med lækker aftensmad på en restaurant i det indre Athen. Igår sov vi igen ret længe, spiste frokost og brugte igen hele dagen ved stranden, fordi det virkelig er lækkert at kunne blive kølet ned i Middelhavet, da her er omkring 39 grader!!
I dag har vi været ægte turister og brugt hele dagen på og omkring Akropolisklippen, hvor vi blandt andet har set Dionysos teater, Herodes Atticus' amfiteater, kæmpebygningen Partheon, verdens første oliventræ og meget mere.
Planerne er nu, at vi i morgen skal på en dagstur til Delphi, hvor det berømte orakel var, og tirsdag tager vi til øen Milos, hvor vi har besluttet at blive et par dage.
Ellers har vi det godt og håber også at I har det godt derhjemme. Det var alt for nu!
- comments



Erna Yay! Er totalt stalker så jeg klikker ind på bloggen HVER dag for at se om der er nyt fra jer! Men det lyder til at I har det mega fedt, på trods af det skumle tog og den lange rejse. I må have det rigtig lækkert, jeg glæder mig til at se flere billeder! :)
"Mor" Bente Dejlige beskrivelser om jeres færden - tak for det - kigger ind dagligt. Knus til Jer to "ROTTER"
Moster Ruth Dejlig at høre, at I har det godt og oplever en masse. Kunne godt bruge lidt varme her, men må nøjes med regnvejr. Knus.