Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle søde gutter og gutinder. Vi ved godt, vi er frygteligt dårlige til at få skrevet disse blogindlæg, men her får i en lille opsummering af dagene mellem Mérida og San Cristóbal, hvor vi har tilbragt de sidste mange dage. Efterfølgende kommer et blogindlæg om tiden i San Cristóbal :-)
De to dage efter sidste blogindlæg var vores sidste i Mérida. Skønt vi kun havde regnet med at være i Mérida et par dage, endte vi med at have 7 overnatninger i byen - det der trak mest af alt var det de søde mennesker vi mødte der og den lækre pool i baghaven. Flere aftener tilbragte vi med søde hostel-venner, øl, snak, salsadansning og andre gode ting. Sidste dag i Mérida tog vi på tur med mexicanske Rodrigo, en ven fra hostelet. Han er gift og havde derfor ikke talt med andre piger end sin kone, de sidste fem år. Virkelig tydelig kulturforskel! Anyways, han var rigtig sød og god af sig og var helt rundt på gulvet over, at vi to piger gad hænge ud med ham.. tihi :-) Sammen tog vi tre en tur til Cuzamas tre underskønne cenotes. Cuzama er ikke særlig turistet, hvilket betyder at praktisk talt ingen talte engelsk - derfor var Rodrigo, som fuldblodsmexicaner, rigtig god at have med, da vores spanskkundskaber stadig er liiiiige i underkanten ;-) Det sjove ved turen var at man kun kan komme til de tre cenotes via hestevogn - det var en bumlende, men virkelig fin oplevelse :-) de tre cenotes (underjordiske sinkgrotter) var VIRKELIG smukke! Dybe og med det fineste krystalklare vand, som vi fik stort set hele dagen til at gå med at bade i. Alt i alt en rigtig god dag.
Friske på nye oplevelser tog vi bussen til Palenque godt 8 timer syd for Mérida. Laaaang tur. Vi blev på forhånd fortalt at Palenque by ikke er tiden værd, så hurtigst muligt efter ankomst kørte vi til det legendariske hippie-hangout-sted, El Panchan. Da vi ankom var det kampvarmt! Stedet ligger i junglen og udgøres kun af klatter af primitive, palmetægte cabañas samt en enkelt restaurant. Vi var hurtigt enige om, hvor skønt det var at være i junglen ! Middag på stedets eneste restaurant med italienske Mikaele, som vi fulgtes med fra Mérida og søde, tyske Jo, som vi tilfældigvis delte værelse med både i Tulum og i Mérida.
Tilbragte en dag i Palenque by for at ordne praktiske ting. Hvordan byen er? Ucharmerende og kedelig..
En af de ting det var virkelig ejendommelige ved El Panchan, var de typer, her var. Rigtig mange var SUPER flippede! Ikke at der er noget galt i det, men det virkede næsten som om det var en intern konkurrence om at se mest bizar ud. For det første har alle (ALLE!) dreads, gerne med alt muligt nulret permanent ind i dem. Fred være med det. Men munkekutter, planter i stedet for tøj og mannequindukkeben spændt over ryggen - der går det hen og bliver bizart. Det havde vi det lidt sjovt over :)
Det var virkelig hyggeligt at sove i vores lille cabaña, falde i søvn og vågne op til regnskovens lyde.
Næste dag var udflugsdag. Palenque ruiner (som Palenque by er opkaldt efter)- Agua Azul - Misol Ha - San Cristóbal. Dagens højdepunkt var helt klart at sidde og nyde et stille øjeblik på toppen af et urestaureret mayatempel med udsigt over de øvrige, fantastisk smukke ruiner af mayaernes Palenque. Fantastisk at forstille sig hvad denne ruinby har set af intriger og kampe. Mayaernes Palenque ligger smukt midt i tæt jungle og var i sin tid hjem for op mod 25.000 mennesker. I starten af rundvisningen gik vi forbi en "bakke", tæt dækket af junglebevoksning. Bakken viste sig imidlertid at være endnu en ruin af et tempel, bare uudgravet. Åbenbart lå hele den storslåede by sådan hen, gemt af junglen, indtil spanierne tilfældigvis faldt over det i slutningen af 1700-tallet. Gad vide hvilke hemmeligheder, junglen stadig gemmer på... Rundvisningen inde i de smukke ruiner bød på store, flotte sovekamre, badeværelser, saunaer, aquadukter, smukke buegange, ofringsborde, hvor afløbsstriben fra ofrenes blod var skræmmende tydelig, og meget mere. Videre til Misol-Ha, et vandfald, man kunne gå bagom. Ok cool. Collectivo-chaufføren helt forgabt i os - sødt. Derefter Agua Azul - SÅ FLOT. I solskin havde de fantastiske multivandfald nok været skrigende neonturkist og fristende for en dukkert. Frokosten her var en mærkelig oplevelse. Hele tiden var vi omringet af 7-8 herreløse, skrupsultne hunde. Men endnu værre; da vi var færdige med at spise og stadig havde rester, kom to små børn (en smuk pige og hendes ligeså smukke lillebror) hen og bad os om resterne. Absolut hjerteskærende. De fik det selvfølgelig og huks fluks var det væk. Tydeligt at vi ikke er i rige Yucatan længere...
Samme aften ankom vi til San Cristóbal de las Casas, hovedstaden i regionen, Chiapas. To be continued...
Håber alle er vel derhjemme! Vi savner jer og sender varme tanker. Paz y amor!
- comments