Profile
Blog
Photos
Videos
Hángzhóu
Da jeg havde været i Shanghai i lidt over to uger, tog vi en lørdag toget fra Shanghai, kørte i en time og stod af i Hangzhou. Vi troede egentligt, at der var tale om en lille by - men altså, bare fordi en by en mindre en Shanghai, er den jo ikke lille.. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en ret populær by for turister (både kinesiske og udenlandske). Vi fik tjekket ind på vores hostel, der havde en perfekt beliggenhed i forhold til ‘Vestsøen’, der egentligt er det Hangzhou er mest kendt for.
Vi gik hen til søen (ikke sådan en lille skod-sø, men en stor en!), og gav vores Kina-bog ret i, at her var en helt særlig stemning og meget flot. Vi gik lidt rundt, tog nogle billeder og købte billetter til en sejltur på søen. Båden tog os hen til en ø i søen. Her kunne vi igen nyde udsigten og gå lidt rundt. På denne ø, kunne man tage billeder med kinesisk tøj på (altså, efterligninger i billigt nylonstof, der havde set bedre dage). Vores første tanke var ‘haha - hvem f*** taget sådan nogle billeder’, før vi besluttede os for, at det ville være et sjovt minde! Vi tog udfordringen op, Gudmund valgte et ‘Kejser’outfit og jeg fik en eller anden rød kjole på tilsat en hat med dinglende fjer og perler - oh yes! Først fik Gudmund taget nogle billeder, derefter jeg - og så os begge to. Og så skal jeg ellers love jer for, at vi fik et publikum. Rigtig mange kinesere (eller det tror jeg de var..) stillede op, tog billeder med deres telefoner og grinte lidt. Og hva’ faen - jeg forstår dem godt, vi så virkelig komiske ud, så vi kunne ikke andet end at grine med. Men vi fik billederne, og de er meget komiske - de perfekte julekort 2014!
Tilbage på fastlandet fandt vi en bar, hvor vi kunne sidde helt nede ved vandet og se solnedgangen - hvilket er den begivenhed man åbenbart skal se i Hangzhou. Gudmund bestilte en kop kaffe og Cola med is, jeg bestilte en drink i dagens anledning. Solen gik ned og drinken smagte virkelig dårligt, mistænker dem for, at der kun var vodka i - men den så godt ud på billederne (Gudmunds kaffe kunne jo ikke bruges til dette formål!!). Og det var flot med solnedgangen -
Hen ad aftenen fandt vi vejen hen til et netværk af små gader, hvor man kan finde alt fra silketørklæder til små godbider i form a skorpioner på en pind. Vi fandt et sted at spise, og bestilte lidt af hvert, hvilket er meget typiskt kinesisk. Man får en masse små retter ind på bordet, og så kan man tage, hvad man vil have hen på sin tallerken. Vi bestilte faktisk kyllingefødder - og til min store overraskelse fandt jeg ud af, at kyllinger har negle på ‘tæerne’. Der er ikke så meget kød på sådan nogle, det smager ok - men altså, jeg synes altså det var lidt vamlos med de negle der..
Næste dag tog vi bussen til et af templerne i Hangzhou - Lingyintemplet. Herfra kunne vi tage ‘caplecars’ (danske ord?!) til toppen af et lille bjerg/stor bakke - igen en dejlig udsigt! Vi gik ned igen og hen til selve templet/områder hvor templet var. Der var så mange flotte udskæringer i bjergsider af buddah’er og andre skabelser fra religionen, mange vandrestiger og et flot område. Selve templet var som de fleste andre templer, men traditionel kinesisk byggeri, drager, kæmpe buddah osv. Flot - men herefter synes vi også vi havde set nok templer (efter vi også havde set templet i Shanghai).
En god tur og en dejlig pause fra Shanghai:)
- comments