Siden sidste blogindlaeg har vi haft opture og nedture. En af opturerne var da vi vandrede til Vernal og Nevada falls i Yosemite nationalpark. Den stoerste nedtur startede da Rikke smaekkede bilnoeglerne ind i bagagerummet paa vores convertible...

Torsdag d. 15. september tog vi tidligt til Yosemite. Paa bagsaedet havde vi vores nye schweiziske ven Adam. Inden vi moedte Adam havde han vandret alene rundt i Canada, saa han var ikke en helt daarlig foelgesvend. Normalt er nogle af vandfaldene i Yosemite toerre i efteraaret, men i aar har det vaeret usaedvanlig vaadt og derfor er de stadig flotte. Adam og vi vandrede de 8,6 km rundt, foerst til Vernal falls og derefter til Nevada falls. Begge vandfald var flotte og imponerende. Personligt var vi mest begejstrede for Vernal falls, selvom dette vandfald er knap saa hoejt, men omgivelserne gjorde det mere dramatisk. En stejl stentrappe foerte op langs med vandfaldet. I bunden af det viste sig en regnbue. Vores medbragte frokost spiste vi ved toppen af Nevada falls. Adam fik sit livs koeretur (det sagde han selv) da han paa turen tilbage til hostellet sad paa bagsaedet af en hvid cabriolet med to blondiner paa forsaedet og hoej dansk musik i hoejtalerne. (I parentes kan det naevnes at vi kun har fem cd'er med og har koert sammenlagt et par doegn, hvilket har resulteret i at vi kan alle sangene udenad).

Fredag lejede vi cykler i Yosemite og saa mirror lake og den nederste del af det i alt over 700 meter hoeje Yosemite fall. Herefter koerte vi til Kings Canyon og Sequoia national park. Her saa vi kaempe redwood traer. Verdens maaske stoerste trae, maalt i volumen, General Sherman, har en livvidde paa 31 m. Vi foelte os meget smaa ved siden af. Da vi koerte ned fra Kings Canyon holdte vi ind paa et motel. Her stoedte vi ind i to aeldre bikerer der var paa tur paa deres Harley'er. De var nogle soede gutter, der lod os faa billeder paa deres enorme Harley Davidson motorcykler. Da vi snakkede med dem, kom det frem, at det var de to selvsamme motorcykelfyre som vi tidligere paa dagen, havde set blive trukket til side af politiet.

Naeste dag blev vi vaekket af larmen fra to store harley'er. Paa taget af Eddie stod der to tomme flasker oel og en tom flaske whiskey. En afskedsgave fra vores nye bikervenner. Vejen mod San Francisco blev tilbagelagt i aaben bil og ikke mindre en fem lastbilchauffoerer dyttede af os. Vi ankom til vores hostel i Sausalito, nord for San Francisco, sidste paa eftermiddagen. Uden for var der stillet op til bryllup og vi fandt taeppe og muffins frem og satte os i skyggen af et trae for at overvaere vielsen. Vejret var usaedvanlig flot - smuk blaa himmel, der normalt er gemt bag et tykt lag havgus. Derfor besluttede vi at loebe en tur i nationalparken. Omklaedte og klar ville vi laegge vores vaerdier i bagagerummet, saa de ikke blev stjaalet paa vores 22 senges store vaerelse. Et splitsekundts ubetaenksomhed var nok til at bilnoeglerne blev laast ubehjaelpeligt inde... Uheldigvis er bagagerummet det mest sikre sted i en convertible. Det kan kun aabnes ved hjaelp af noeglen. Efter utalige telefon opringninger og basoeg af en mand, der skulle lukke bilen op (han kunne kun komme ind i kabinen) havde stadig ingen noegler og maatte gaa i seng med beskeden om at ringe tilbage den foelgende dag. Alt imens Rikke snakkede med gud-og-hver-mand for Louise vild blandt raadyr paa sin loebetur i solnedgangen.

Soendag morgen ringede vi igen til vores udlejningsfirma og fik at vide at de ikke kunne hjaelpe os, fordi det var soendag. Vi ringede til en laasesmed, der lovede at komme ud til os. Imens vi ventede fik vi morgenmad af en kristen ungdomsforening, vi havde ikke faet ordentlig mad siden sidste morgen. Gaersdagen havde nemlig bestaet af McFlurry og aftensmaden og vores penge var laast inde. Da laasesmeden kom tog det 3 minutter og 200 dollars og vi var inde i bilen igen. Vi koerte til San Francisco og tjekkede ind paa vores hostel i city center.

Idag har vi vaeret paa sightseeing, koert op og ned ad bakker i sporvogn og taget en masse billeder af de skaeve gader, goldengate bridge og soeloever paa pier 39. Frokosten i chinatown.

Under vores ophold iog omkring SF har vi vaeret meget heldige med vejret. Solen har skinnet fra en skyfrihimmel og temperaturen har vaeret varm og behagelig. Hvilket sker yderst sjaeldent!