Profile
Blog
Photos
Videos
Waitomo caves var fantastisk! Endnu en helt særlig oplevelse til samlingen af oplevelser hernedefra. Turen startede med at vi skulle rappelle 27 meter ned i grotten. Derefter så vi et fantastisk syn af glow orms, forestil dig den vildeste stjernehimmel - sådan så det ud virkelig fantastisk. Ellers bød turen på klatring gennem huller og mudder i den underjorddiske grotte og black water rafting. Black water rafting sidder du i en gummiring og ellers følger vandet i grotten mens der er fuldstændig mørk, så du ikke ved hvilken vej du kommer imod. Turen endte med at vi skulle klatre de 27 meter op igen inden vi alle fik et tiltrængt varmt bad og noget suppe. Eftermiddagen blev tilbragt i bilen hvor vi vendte snuden mod Wellington.
Tiden i Wellington var rigtig hyggelig og på en alt for lang historie til at fortælle her, endte vi ved en familie hvor moderens mormor var dansker. Det endte med traditionel New Zealandsk middag, pyntning af juletræ og dejligt karbad - MUMS! Det viste sig at manden Richard Wright var arkitekt og selv havde designet huset og adskillige andre bygninger i Wellington her i blandt færgebygningen. Det var utroligt sjovt at gå rundt og se på bygningerne og vide at man skulle spise aftensmad hos ham som havde designet dem. Efter en hyggelig dag i Wellington tog vi tidligt dagen efter færgen til sydøen.
Mødet med sydøen blev desværre ikke som vi havde forventet. Det regnede, regnede og atter regnede. Faktisk var der faldet så meget regn så flere hovedveje var lukket og nationalparken Abel Tasman var blevet evakueret. Vores plan havde ellers været at skulle op til Abel Tasman som skulle være fantastisk natur, men kunne godt se at den plan nok ikke ville lykkedes. Så efter en mere eller mindre spændende kørsel blandt andet gennem en halv meter vand på vejbanen er vi nu endt i byen Nelson, hvorfra vi tager videre på eventyr i morgen - væk fra oversvømmelser og forhåbentligt til noget bedre vejr.
- comments